Opmærksom til en anden kvinde

Åh godt du føler det samme , troede lige jeg var barnlig og alt muligt ... 

 

jeg har faktisk flere gange skændtes og diskuteret med ham at det irritere mig men han beskylder mig og føler ikke han gør noget forkert ... 

 

sidst sagde han undskyld da det var virkelig voldsomt og denne kvinde nærmest fulgte efter os fordi hun troede han ville noget sikkert.. hvilket gør mig usikker på om han nogensinde tager næste skridt hvis jeg ikke var der og muligheden opstod ... 

 

Men han mener det er bare et kig .. hvor jeg synes godt nok det er at overglo og få opmærksomheden ... 

 

han siger han stopper det men tør ikke engang tage i Tivoli eller Legoland med ham fpr ved det kommer til at ske 

Det lyder virkelig ikke godt, at du har det sådan. Det lyder ret bekymrende. Du lyder meget, meget usikker på dig selv og jeres relation. 

Er du bange for, at han forlader dig? 

Hvis du helt reelt går med tanker om, at du ikke vil tage steder hen med ham, fordi du er så dårlig ved tanken, så er der noget at arbejde med hos dig selv. 

Bliver især bekymret over, at du mener kvinden fulgte efter jer, fordi hun ville noget med din mand. Hvis nogen havde gjort det med min mand og jeg, så havde jeg tænkt, at vedkommende måtte være psykisk uligevægtig. 

Jeg har taget min mand i at se porno, jeg har set ham flirte mange gange. Men jeg VED at det er ligegyldigt. Jeg ved at livet er at flirte og tale med andre - sådan er det også for mig. Ingen af os er robotter. 
Hvis jeg er i det mindste i tvivl, så taler jeg med ham.

Han ville altid sige, af jeg var den skønneste kvinde. 
Og ja - det er jeg jo også for ham, synes jeg selv  

Det er meget overvældende at være sammen med en person, som er meget usikker. Jeg gik fra min tidligere kæreste, fordi han var så usikker, at vi ikke engang kunne se et afsnit af en film. Han tolkede alt muligt ind i scenerne. Det var kontrollerede! Det var ubehageligt at blive overvåget, fordi HAN var usikker. Jeg elskede ham og ville føde hans børn. Men det var alt for meget. Jeg er menneske og må tale og kigge på dem jeg vil, uden jeg skal kontrolleres. 

og et KÆMPe Ps; du skal da ikke være sammen med en mand, hvor du tror, at han vil skide dig et stykke, så snart du ikke er der?! Det er jo helt hul i hovedet - men ikke en undskyldning for at kontrollere hans relation til andre kvinder.
- Hvis du virkelig mener dette - så skal du ikke være sammen med ham! 

Jeg driller bare min mand kærligt  nogle gange kan jeg godt forstå, han kigger 

tænker, at du skal arbejde med dig selv, men samtidig snakke med din kæreste om det. Det er jo dine følelser, men måske holde den på din banehalvdel. 

Alle mænd kigger, men de skal selvfølgelig ikke kontakte dem eller forsøge at få deres opmærksomhed for at kunne flirte, det er efter min mening respektløst

Jeg ville ærlig talt være lidt ligeglad. Græsset er ikke grønnere på den anden side og mænd KAN være nogle ufølsomme svin - men de vil sgu gerne have opmærksomhed fra andre kvinder, ligesom vi vil gerne have opmærksomhed fra mænd (læs; bekræftigelse) - men bare så længe at det bliver ved tanken, så kan jeg ikke se problemet ..

vær glad for at der er en der synes din mand er lækker, så kvinderne er nødt til at brække nakken for at se efter ham 

Anonym skriver:

Hej piger

 

Hvis jeres mand ofte kigger efter en anden kvinde i offentligheden eks. Tivoli eller Lalandia, og hun giver samme opmærksomhed til ham, hvad gør i?

 

Jeg synes det er respektløs men ved heller ikke om jeg faktisk orker leve med det. Han mener tværtimod at jeg har lav selvværd siden jeg reagere på det. 

Altså det er virkelig voldsomt når han kigger efter en anden , så skal han gør noget sjovt med vores ældste barn så kvinden reagere på det og de kigger på hinanden når de går forbi et sted. Hans øjne leder efter kvinden. Men når jeg konfrontere ham så siger han det er ingenting og at det er mig der har de her tanker. 

Skal jeg være ligeglad ? Eller er jeg sammen med den forkerte? 

Hvis min mand kigger - det er da fint. 'Nok se, men ikke røre.' 

Hvis hun giver samme opmærksomhed tilbage - fint, jeg ved han er lækker. 

Hvis hun påbegynder et initiativ/optakt til kontakt - så tæller jeg lige til et par millioner. Min mand plejer som regel at være hurtigt til at opfange interessen og så markere han, at han er optaget, ved enten at kysse mig eller trække mig tæt ind til ham. 

Hvis hun påbegynder et initiativ og går videre med fuld fart på flirt og han ikke lige fanger det (det er sket nogle enkelte få gange i løbet af 11år) - så giver jeg også lidt plads, men kun lige nok til min egen grænse og så markere jeg, at han er optaget ved non-verbalt kropssprog at bede om et kys. Så fordufter kvinden som regel hurtigt. Kun én enkelt gang måtte jeg vise 'klør' og give hende en 'back-off-kommentar', for hun accepterede hverken en direkte afvisning fra ham eller min markering, men forsatte på fuld skrue. 

Min mand markere sig også overfor andre mænd med et kys/kærtegn til mig, hvis han synes at de bliver for nærgående, men aldrig på den der 'jalousi-måde'.

Anonym skriver:

Åh godt du føler det samme , troede lige jeg var barnlig og alt muligt ... 

 

jeg har faktisk flere gange skændtes og diskuteret med ham at det irritere mig men han beskylder mig og føler ikke han gør noget forkert ... 

 

sidst sagde han undskyld da det var virkelig voldsomt og denne kvinde nærmest fulgte efter os fordi hun troede han ville noget sikkert.. hvilket gør mig usikker på om han nogensinde tager næste skridt hvis jeg ikke var der og muligheden opstod ... 

 

Men han mener det er bare et kig .. hvor jeg synes godt nok det er at overglo og få opmærksomheden ... 

 

han siger han stopper det men tør ikke engang tage i Tivoli eller Legoland med ham fpr ved det kommer til at ske 

Det lyder som om du grundlæggende faktisk ikke stoler på ham. Det må være enormt opslidende. 

Jeg er helt med på hvad de andre siger om at du lyder ret usikker på dig selv og alt det der - men! Han lyder altså også ret usympatisk. Naturligvis må man kigge efter smukke mennesker og flirt er også tilladt - men! For mig går grænsen for respekt, når man gør det lige foran næsen på sin kæreste. Jeg ville ikke bryde mig om det, og jeg ville føle at min kæreste nedværdigede mig med sådan en adfærd. 

Forskellen på mit og dit forhold er, at hos os ville sådan en følelse blive respekteret. Og det ville være langt vigtigere at gøre den anden part tryg, end at skulle flirte i sin partners nærvær... det lyder helt tosset når jeg skriver det. For hvem pokker ville synes at det var vigtigt??? Man kan sgu da kigge på damer på alle mulige andre tidspunkter..

Æblegrød_dk skriver:

Hvis min mand kigger - det er da fint. 'Nok se, men ikke røre.' 

Hvis hun giver samme opmærksomhed tilbage - fint, jeg ved han er lækker. 

Hvis hun påbegynder et initiativ/optakt til kontakt - så tæller jeg lige til et par millioner. Min mand plejer som regel at være hurtigt til at opfange interessen og så markere han, at han er optaget, ved enten at kysse mig eller trække mig tæt ind til ham. 

Hvis hun påbegynder et initiativ og går videre med fuld fart på flirt og han ikke lige fanger det (det er sket nogle enkelte få gange i løbet af 11år) - så giver jeg også lidt plads, men kun lige nok til min egen grænse og så markere jeg, at han er optaget ved non-verbalt kropssprog at bede om et kys. Så fordufter kvinden som regel hurtigt. Kun én enkelt gang måtte jeg vise 'klør' og give hende en 'back-off-kommentar', for hun accepterede hverken en direkte afvisning fra ham eller min markering, men forsatte på fuld skrue. 

Min mand markere sig også overfor andre mænd med et kys/kærtegn til mig, hvis han synes at de bliver for nærgående, men aldrig på den der 'jalousi-måde'.

 

Forskellen på min mand er hvis han får opmærksomhed så trækker han sig lidt væk fra mig og viser interesse for kvinden ... der ville gør mig glad hvis han kyssede mig eller holdt mig i hånden og kiggede på kvinden .. men når han trækker sig væk og giver opmærksomhed så opfatter jeg som om han vil noget mere med kvinden end bare flirt .. 

CBbaby skriver:

Det lyder virkelig ikke godt, at du har det sådan. Det lyder ret bekymrende. Du lyder meget, meget usikker på dig selv og jeres relation. 

Er du bange for, at han forlader dig? 

Hvis du helt reelt går med tanker om, at du ikke vil tage steder hen med ham, fordi du er så dårlig ved tanken, så er der noget at arbejde med hos dig selv. 

Bliver især bekymret over, at du mener kvinden fulgte efter jer, fordi hun ville noget med din mand. Hvis nogen havde gjort det med min mand og jeg, så havde jeg tænkt, at vedkommende måtte være psykisk uligevægtig. 

Jeg har taget min mand i at se porno, jeg har set ham flirte mange gange. Men jeg VED at det er ligegyldigt. Jeg ved at livet er at flirte og tale med andre - sådan er det også for mig. Ingen af os er robotter. 
Hvis jeg er i det mindste i tvivl, så taler jeg med ham.

Han ville altid sige, af jeg var den skønneste kvinde. 
Og ja - det er jeg jo også for ham, synes jeg selv  

Det er meget overvældende at være sammen med en person, som er meget usikker. Jeg gik fra min tidligere kæreste, fordi han var så usikker, at vi ikke engang kunne se et afsnit af en film. Han tolkede alt muligt ind i scenerne. Det var kontrollerede! Det var ubehageligt at blive overvåget, fordi HAN var usikker. Jeg elskede ham og ville føde hans børn. Men det var alt for meget. Jeg er menneske og må tale og kigge på dem jeg vil, uden jeg skal kontrolleres. 

og et KÆMPe Ps; du skal da ikke være sammen med en mand, hvor du tror, at han vil skide dig et stykke, så snart du ikke er der?! Det er jo helt hul i hovedet - men ikke en undskyldning for at kontrollere hans relation til andre kvinder.
- Hvis du virkelig mener dette - så skal du ikke være sammen med ham! 

 

Jeg er slet ikke bange for han går fra mig .. mener mere bange for hvis han er utro uden jeg ved det . Det vil gør mere ondt på mig. Har flere gange sagt til ham hvis der er en anden der interessere dig og du forelsker dig så er det okay at gå din vej... så heller det end at være sammen med mig og have et forhold med en anden 

Anonym skriver:

Jeg er slet ikke bange for han går fra mig .. mener mere bange for hvis han er utro uden jeg ved det . Det vil gør mere ondt på mig. Har flere gange sagt til ham hvis der er en anden der interessere dig og du forelsker dig så er det okay at gå din vej... så heller det end at være sammen med mig og have et forhold med en anden 

Men hvis det ikke handler om, at potentielt kan forlade dig men i stedet, at han er utro uden du ved det, så ser der mere ud til, at det handler om dit ønske om at kontrollere dit liv.

For det er vel potentielt lige så “sårende” at han forelsker sig i en anden. Det er jo bare mere kontrolleret - forstået på den måde, at du har muligheden for at gå, hvis han er åben om det, end hvis han gør det bag din ryg og er utro. 

Så for mig lyder det som et behov for kontrol over dine egne muligheder. Og dem “mister” man jo, hvis den anden lyver for så kan man ikke handle reelt ud fra “sandheden”. 

Men uanset om han kigger på kvinder, mænd eller heste - så er risikoen jo altid, at han kan gør noget, du ikke ved af? Det kan jo foregå i et busskur, på arbejdet, i haven til en familiefest (forstå mig ret).

Den eneste der kan fjerne den følelse - det er dig. Du er nødt til at finde ud af at stole på, at han ikke lyver for dig. Og hvis du helt reelt tror/ved han gør det - så skal I ikke være sammen.

Jeg har haft en kæreste, som løj helt utroligt meget - var utro med sin ekskæreste og nok også en prostitueret. Det foregik på de inderligste tidspunkter - jeg havde ikke en chance for at vide det. Han var nemlig altid hjemme, når jeg var. Da jeg fandt ud af det, så skred jeg. (Selvfølgeligt) Ikke fordi han var sammen med en anden kvinde - men fordi jeg skal stole på hans ord - og det havde han jo bevist, at jeg ikke kunne. 

CBbaby skriver:

Men hvis det ikke handler om, at potentielt kan forlade dig men i stedet, at han er utro uden du ved det, så ser der mere ud til, at det handler om dit ønske om at kontrollere dit liv.

For det er vel potentielt lige så “sårende” at han forelsker sig i en anden. Det er jo bare mere kontrolleret - forstået på den måde, at du har muligheden for at gå, hvis han er åben om det, end hvis han gør det bag din ryg og er utro. 

Så for mig lyder det som et behov for kontrol over dine egne muligheder. Og dem “mister” man jo, hvis den anden lyver for så kan man ikke handle reelt ud fra “sandheden”. 

Men uanset om han kigger på kvinder, mænd eller heste - så er risikoen jo altid, at han kan gør noget, du ikke ved af? Det kan jo foregå i et busskur, på arbejdet, i haven til en familiefest (forstå mig ret).

Den eneste der kan fjerne den følelse - det er dig. Du er nødt til at finde ud af at stole på, at han ikke lyver for dig. Og hvis du helt reelt tror/ved han gør det - så skal I ikke være sammen.

Jeg har haft en kæreste, som løj helt utroligt meget - var utro med sin ekskæreste og nok også en prostitueret. Det foregik på de inderligste tidspunkter - jeg havde ikke en chance for at vide det. Han var nemlig altid hjemme, når jeg var. Da jeg fandt ud af det, så skred jeg. (Selvfølgeligt) Ikke fordi han var sammen med en anden kvinde - men fordi jeg skal stole på hans ord - og det havde han jo bevist, at jeg ikke kunne. 

 

Jeg ved ikk hvordan jeg skal lære at slappe mere af og lære at stole på ham ..