Uventet gravid som 31-årig - hvad skal jeg gøre!?

Anonym skriver:

Endnu engang tak for alle svarene - de hjælper lidt på tankemylderet.

Jeg vil lige starte med at påpege, at der ikke er nogen af os som er chokerede over at man kan risikere at blive gravide når man har sex - og vi vidste begge to at jeg nogle gange glemte en pille. Det er ikke et chok over at der var en risiko (eller chance, om man vil). Jeg kan jo læse her, at selv folk med planlagte graviditeter har haft lignende reaktioner.

Mit opridnelige indlæg er skrevet under et døgn efter vi fandt ud af at jeg var gravid. Jeg/vi var og er stadig lidt i en slags choktilstand, det er ikke nødvendigvis en rationel reaktion, men den er der nu engang, og det var altså sådan jeg havde det og til dels stadig har det.

Jeg er også smerteligt bevidst om, at der er folk som kæmper med at blive gravide, og at det i forhold til dem er ekstremt forkælet at være i en gråzone-følelse når man bliver gravid og er over 30, og egentlig gerne vil have børn - men jeg kan ikke bestemme hvad jeg føler. Ellers ville det jo være nemt.

I fredags var jeg sikker på, at jeg ikke ville, og var begyndt at læse om aborter, men det gjorde mig ked af det. I går og i dag har jeg været helt afklaret med, at jeg gerne vil det her nu, med ham og glæder mig. Det er en ren rutchebanetur, det her! 

Mit første barn var planlagt, det skete hurtigt, jeg vae 32. Til trods for dette var jeg hundeangst for at teste, da mens udeblev, og da jeg testede sammen med manden og fik 2 fede streger, gik jeg i koma. Den aften endte med, at manden bare lå og holdt om mig, jeg var lammet, helt tom, men alligevel kaos i hovedet, der var ingen glæde, kun panik og selvbebrejdelse.

Min meget glade mand lagde låg på glæden og slog over i at lægge praktiske planer, det var en stor hjælp at forholde sig til noget, jeg kunne styre.

Jeg nåede aldrig at mærke glæde over min graviditet, men glæden kom efter et par måneder som mor. 

Ved nummer 2 nåede jeg glæden sent i graviditeten, ved nummer 3 var det naturligt for mig, nummer 4 var en overraskelse, og der dukkede de mørke tanker op igen.

Mit råd til dig er at få afklaret med manden, om I skal beholde, og hvis I skal, så gå i gang med praktiske ting som at få styr på barselsregler, plads i bolig og bil med videre.

Pøj-pøj.

Jeg vil bare sige, du skal ikke tænke på at andre har svært ved at blive gravide. Det er en tarvelig situation de står i. Men det er ikke noget som skal påvirke dit valg.

Mor11 skriver:

Det er sådan ret OT, men jeg kom sådan til at tænke på det der stereotype billede. Jeg har netop idag tænkt på at det er utroligt så mange artikler osv jeg bliver bombarderet med for tiden, som handler om hvor hårdt og "forfærdeligt" det er at få børn, og savner at der også kommer fokus på at det er skønt det er lidt sjovt med de der totale yderpoler man møder. 

Men det er nok det der med balancen. Det er jo hverken 100% hårdt eller 100% fantastisk  

 

Præcis

Anonym skriver:

Endnu engang tak for alle svarene - de hjælper lidt på tankemylderet.

Jeg vil lige starte med at påpege, at der ikke er nogen af os som er chokerede over at man kan risikere at blive gravide når man har sex - og vi vidste begge to at jeg nogle gange glemte en pille. Det er ikke et chok over at der var en risiko (eller chance, om man vil). Jeg kan jo læse her, at selv folk med planlagte graviditeter har haft lignende reaktioner.

Mit opridnelige indlæg er skrevet under et døgn efter vi fandt ud af at jeg var gravid. Jeg/vi var og er stadig lidt i en slags choktilstand, det er ikke nødvendigvis en rationel reaktion, men den er der nu engang, og det var altså sådan jeg havde det og til dels stadig har det.

Jeg er også smerteligt bevidst om, at der er folk som kæmper med at blive gravide, og at det i forhold til dem er ekstremt forkælet at være i en gråzone-følelse når man bliver gravid og er over 30, og egentlig gerne vil have børn - men jeg kan ikke bestemme hvad jeg føler. Ellers ville det jo være nemt.

I fredags var jeg sikker på, at jeg ikke ville, og var begyndt at læse om aborter, men det gjorde mig ked af det. I går og i dag har jeg været helt afklaret med, at jeg gerne vil det her nu, med ham og glæder mig. Det er en ren rutchebanetur, det her! 

Tillykke med at du skal være “nogens” mor! 

Det en vild følelsesmæssig rejse. Jeg har i mine graviditeter både elsket det og fortrudt fra det ene øjeblik til det andet. En kæmpe følelsesmæssig rutchebanetur! 

Nu er de relativt store, men der har, og er, også stadig dage hvor jeg har lyst til at forære dem til den første der kommer forbi på vejen og få mit gamle frie liv tilbage. Men så trøster jeg mig ved, at de jo er børn så kort tid, Og så vil jeg alligevel gerne beholde dem! 

Det jeg prøver at sige er, at jeg tror aldrig man bliver rigtig klar, men man finder ud af det hen ad vejen. Men det er skræmmende at skulle tage det store ansvar på sig, fra det ene øjeblik til det andet, som det er at opfostre et barn. 

Kun vores første var planlagt...

jeg er nu gravid med nr. 3...

ved den første fik vi af vide at vi ikke selv ville kunne blive gravide.. derfor tænkte vi ikke videre over beskyttelse efter fødsel..

der gik også 7 år før jeg pludselig stod med 2 streger indenfor 10 sekunder...

jeg var 9 uger henne på det tidspunkt.. jeg havde total kaos inden i... på den ene side glæden over en lille ny baby.. den anden side alt det der nu ville vælte og ikke blive til noget...

jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker..

dem har jeg også nu denne gang..

jeg er virkelig panisk den ene dag og den næste aer jeg maven og hyggesnakker med babyen derinde..

planen var at jeg skulle være sterilliseret her i januar men i november testede jeg positiv så det måtte jeg aflyse..

jeg havde ikke regnet med at blive gravid igen da vi virkelig har passet på og kun en gang glippede det med beskyttelsen.. det var åbenbart nok..

så hvis du vil skrive i PB så er du velkommen :)

p.s. min mand er også sofa/hjemmemand men det er pga en diagnose så jeg vil aldrig få en social mand ud af ham og jeg kan sagtens følge dine tanker med om det passer med hvordan du er som person, her har vi fundet en vej sammen hvor jeg mest tager ud med børnene eller alene og hvis han er med så sørger vi for at planlægge det så der er ro på dagene efter til ham...

Hej igen allesammen,

Jeg vil bare fortælle, at jeg ringede til lægen i dag for at fortælle jeg var gravid, og da hun spurgte i telefonen om graviditeten var ønsket svarede jeg "ja!" før hun nærmest havde talt færdigt, det var min sidste rest tvivl der forsvandt. Jeg glæder mig sådan til hele den her proces, og til at blive mor  

Jeg skal lige have fortalt min kæreste når jeg kommer hjem fra arbejde i dag, at jeg har besluttet mig helt og holdent nu. Jeg ved han er der for mig, og måske vil han lige skulle vende sig til tanken, men jeg ved han nok skal blive en fantastisk far - for selvom han er lidt en sofamand, så er han fantastisk legesyg og kærlig, og typen der altid holder andres børn og leger med de lidt større.

Kæmpe stort tillykke

Anonym skriver:

Hej igen allesammen,

Jeg vil bare fortælle, at jeg ringede til lægen i dag for at fortælle jeg var gravid, og da hun spurgte i telefonen om graviditeten var ønsket svarede jeg "ja!" før hun nærmest havde talt færdigt, det var min sidste rest tvivl der forsvandt. Jeg glæder mig sådan til hele den her proces, og til at blive mor  

Jeg skal lige have fortalt min kæreste når jeg kommer hjem fra arbejde i dag, at jeg har besluttet mig helt og holdent nu. Jeg ved han er der for mig, og måske vil han lige skulle vende sig til tanken, men jeg ved han nok skal blive en fantastisk far - for selvom han er lidt en sofamand, så er han fantastisk legesyg og kærlig, og typen der altid holder andres børn og leger med de lidt større.

Dejligt med en opdatering :)

Nogen gange er det noget så simpelt som netop en udefra stiller et spørgsmål der gør at tvivlen forsvinder :)

stort tillykke med familieforøgelsen :)

Hej igen,

Sidste update fra mig i denne tråd: jeg har snakket med den kommende far, fortalte at jeg slet ikke kunne forestille mig en abort, og han svarede, at så skulle vi selvfølgelig ikke det. Så stod han og talte og spurgte hvornår det så blev? Hvornår vi skulle til lægen første gang? Jeg tror han lige skal vende sig til tanken, men han er sød og kærlig, smiler til mig og vil gerne være tæt på mig hele tiden. Det skal nok blive godt, det her 

Anonym skriver:

Hej igen,

Sidste update fra mig i denne tråd: jeg har snakket med den kommende far, fortalte at jeg slet ikke kunne forestille mig en abort, og han svarede, at så skulle vi selvfølgelig ikke det. Så stod han og talte og spurgte hvornår det så blev? Hvornår vi skulle til lægen første gang? Jeg tror han lige skal vende sig til tanken, men han er sød og kærlig, smiler til mig og vil gerne være tæt på mig hele tiden. Det skal nok blive godt, det her 

Selvfølgelig skal det det dejligt at høre