newusername skriver:
Det er jo ikke en mulighed, jeg automatisk havde, det er en mulighed, jeg har skabt. Vores valg om, at jeg ikke skulle arbejde så meget, har påvirket vores økonomi og dermed vores boligsituation. Vi har knap så mange penge som før, og bor på færre kvadratmeter end hvis jeg havde haft et fuldtidsjob. Hvor der er tilvalg, er der fravalg. Jeg får ikke den store karriere og indtægt, men det ofrer jeg da gerne for mit barn!
Hvis jeg absolut ikke havde andre muligheder end at aflevere mit barn 10 timer i institution hver dag, så havde jeg valgt ikke at sætte børn i verden, for det vil jeg personligt ikke byde dem.
At andre folk tænker og gør ting anderledes, det må de da selv om, men nu handler tråden om, at trådstarteren har svært ved at lade sit lille barn passe i mange timer om dagen, hvilket jeg virkelig godt kan forstå.
Det er jo skønt, at I har muligheden og så selvom det har betydet noget økonomisk. Men skulle alle have muligheden var der en del i samfundet, der skulle ændres.
Fx skulle supermarkeder have en noget kortere åbningstid, det samme gælder andre butikker, der ville ikke.pbne i en institution før tidligst 9 og ja den ville jo så også skulle lukke ved 15 tiden, skolen skulle ikke starte undervisning før 9 og der skulle en del flere lærere til, de steder med skiftende arbejdstider ville godt nok også stå i en dårlig situation osv.
Jeg var ikke på fuld tid i 4 år (og nu er jeg frikøbt så 1/3 af mit arbejde er placeret i intensive perioder fx med 3 ugers rejse), men mine børn måtte stadig afsted mere end de 6 timer, for i mit fag (lærer) var det kun muligt med en ugentlig fridag, ergo er der 4 dage med 8 timer plus transport, der er den eftermiddag/aften møder og jeg er forventet at kunne tage imod børn senest 7.50.
Så jo du har muligheden, en del af den danske arbejdsstyrke kan have muligheden, men kun hvis vi ændrer markant på mange strukturer i samfundet vil alle kunne have muligheden (og hvordan pokker en enlig skal klare der økonomisk ved jeg Så ikke, men der skal der jo så også arbejdes med).
Derfor er det som så meget andet, hvor man fortæller andre, at der er en måde og andre er synd, forkert, dårligt osv., en meget snæver tilgang (synes jeg) og i hvert fald ikke konstruktivt. For ts er det ikke en mulighed at gå ned i tid, for hun er slet ikke på arbejdsmarkedet og man kan ikke uden arbejde være deltids kontanthjælpsmodtager, så rådet er ikke konstruktivt. Plus ts giver tydeligt udtryk for, at de ikke har en økonomisk mulighed for a, ar hun går hjemme.
Og til ts, jeg forstår dig godt. Har selv grædt mange bitre tårer i slutningen af min ene barsel, hvor jeg også stod som arbejdsløs (havde lige afleveret) speciale og jeg malede fanden på væggen, for selvsagt fil jeg ko med minimum 1 times transport hver vej, og på dårlige tidspunkter som 9-17, så jeg aldrig så mine børn. Men det blev aldrig så slemt som jeg så i min dystopi. Og jo jeg savnede dem, men opdagede også, at den tid vi så havde sammen blev meget mere vigtig for mig, jeg var langt mere i nuet, havde ikke brug for pauserne til mig selv, for havde bare savnet dem så meget. Og nu vupti er de skolebørn, en er endda taget et år til Italien, og hvor er jeg dog glad for, ar jeg har andet indhold end mine børn, for nu har de også en masse andet indhold end mig. Det er stadig sådan, st når de har tid til mig, så er jeg langt mere nærværende og i nuet.
Så husk, det bliver garanterer langt bedre end du frygter
