Min barsel nr. 2 lakker mod enden og snart har jeg to små børn, der skal passes i henholdvis dagpleje og børnehave
Jeg har nærmest en helt eksistentiel krise over det - for hvorfor fik jeg dog børn, når jeg alligevel skal overlade dem til andre hele dagen? Andre, for hvem det slet ikke betyder så meget at være sammen med mine børn, som det gør for mig? Som måske ser de første skridt? Hjælper af med bleen? Alle de ting, som jeg vil stå for som børnenes mor!
Jeg er jobsøgende og skal i aktivering og det vil sige, at jeg skal ud at arbejde ulønnet for nærmest ingen penge om måneden (er endda faldet for 225-timers reglen, fordi jeg tog barsel!), mens jeg afleverer mine børn tidligt og henter dem sent. Min lille baby på 10 måneder og min lille søn på 3! Så har jeg dem kun i ulvetimen, hvor de er trætte.
Jeg kan slet ikke holde tanken ud, men vi kan ikke leve af en indtægt. Det gjorde vi sidste år i et halvt års tid, fordi jeg ikke kunne klare, at den store skulle passes, men det gik til sidst ikke længere.
Men hvorfor fik jeg dog de børn? Jeg elsker dem overalt på jorden og vil være sammen med dem hele tiden, men nu skal vi bare være adskilt i så mange timer hver uge, måske over 40 afhængig af, hvor jeg skal i praktik.
Jeg kan ikke klare det. 


Hvad skal jeg dog gøre?
Anmeld
Citér