Hvorfor fik jeg børn, når andre skal passe dem?

Tjullehej skriver:

Øh... det med 6 timer og nogle gange mere er jo så vilkåret  for de fleste familier med fuldtidsarbejde. Hverken mine eller mine venners børn har lidt nød. 

Dine børn har muligvis ikke ligefrem lidt nød, men en baby på 10 måneder har absolut intet behov for at være i institution, og da slet ikke de der 8-10 timer om dagen som er normen for mange.

Bare fordi vi som samfund har oparbejdet en adskillelseskultur fra vores børn, så er det langt fra optimalt. Der er en grund til, at flere eksperter indenfor børneområdet står frem og mener, at børn i Danmark kommer for tidligt og for meget i institution. 

Heldigvis er der mange, som er begyndt at hjemmepasse og gå ned i tid for deres børns skyld.

Min egen datter er i vuggestue fra 9-15 hver dag. Det giver os en hyggelig, rolig morgen og hun bliver hentet, så vi stadig har meget eftermiddag tilbage sammen. Det kan lade sig gøre, fordi min mand og jeg har valgt, at jeg ikke skal arbejde så meget. Vores barn får også tit en ugentlig fridag, og hvis hun ikke trivedes med at være i institution, så ville jeg ikke tøve så meget som et sekund med at hive hende ud og blive hjemmegående husmor.

Jeg kender flere forældre, der stresser og skynder sig af sted om morgenen, henter deres børn sent om eftermiddagen efter en lang arbejdsdag, hvor ungerne er trætte og udmattede, og så går de hjem og overlever ulvetimen. Selv om det er "normalt", så er det ikke en særlig rar hverdag for hverken børn eller voksne, men man vælger jo selv, hvordan man vil leve.

Anonym skriver:

Min barsel nr. 2 lakker mod enden og snart har jeg to små børn, der skal passes i henholdvis dagpleje og børnehave

Jeg har nærmest en helt eksistentiel krise over det - for hvorfor fik jeg dog børn, når jeg alligevel skal overlade dem til andre hele dagen? Andre, for hvem det slet ikke betyder så meget at være sammen med mine børn, som det gør for mig? Som måske ser de første skridt? Hjælper af med bleen? Alle de ting, som jeg vil stå for som børnenes mor!
Jeg er jobsøgende og skal i aktivering og det vil sige, at jeg skal ud at arbejde ulønnet for nærmest ingen penge om måneden (er endda faldet for 225-timers reglen, fordi jeg tog barsel!), mens jeg afleverer mine børn tidligt og henter dem sent. Min lille baby på 10 måneder og min lille søn på 3! Så har jeg dem kun i ulvetimen, hvor de er trætte.
Jeg kan slet ikke holde tanken ud, men vi kan ikke leve af en indtægt. Det gjorde vi sidste år i et halvt års tid, fordi jeg ikke kunne klare, at den store skulle passes, men det gik til sidst ikke længere.

Men hvorfor fik jeg dog de børn? Jeg elsker dem overalt på jorden og vil være sammen med dem hele tiden, men nu skal vi bare være adskilt i så mange timer hver uge, måske over 40 afhængig af, hvor jeg skal i praktik.
Jeg kan ikke klare det.

Hvad skal jeg dog gøre?

Jeg bliver lidt provokeret af den der "Jeg skal arbejde ulønnet for nærmest ingen penge"

Når man er jobsøgende får man til gengæld penge for ikke at lave noget.

At det er svært at aflevere sig lille barn, kan jeg til gengæld godt forstå.

newusername skriver:

Dine børn har muligvis ikke ligefrem lidt nød, men en baby på 10 måneder har absolut intet behov for at være i institution, og da slet ikke de der 8-10 timer om dagen som er normen for mange.

Bare fordi vi som samfund har oparbejdet en adskillelseskultur fra vores børn, så er det langt fra optimalt. Der er en grund til, at flere eksperter indenfor børneområdet står frem og mener, at børn i Danmark kommer for tidligt og for meget i institution. 

Heldigvis er der mange, som er begyndt at hjemmepasse og gå ned i tid for deres børns skyld.

Min egen datter er i vuggestue fra 9-15 hver dag. Det giver os en hyggelig, rolig morgen og hun bliver hentet, så vi stadig har meget eftermiddag tilbage sammen. Det kan lade sig gøre, fordi min mand og jeg har valgt, at jeg ikke skal arbejde så meget. Vores barn får også tit en ugentlig fridag, og hvis hun ikke trivedes med at være i institution, så ville jeg ikke tøve så meget som et sekund med at hive hende ud og blive hjemmegående husmor.

Jeg kender flere forældre, der stresser og skynder sig af sted om morgenen, henter deres børn sent om eftermiddagen efter en lang arbejdsdag, hvor ungerne er trætte og udmattede, og så går de hjem og overlever ulvetimen. Selv om det er "normalt", så er det ikke en særlig rar hverdag for hverken børn eller voksne, men man vælger jo selv, hvordan man vil leve.

Slå da lige forældre oveni hovedet som ikke har andre muligheder. Det er da godt for dig at du har den mulighed, men tænk lige over hvordan du skriver for du rammer mange som ikke har andre muligheder

Jeg kan godt huske, at jeg i mange måneder gruede for når min søn skulle i pasning, mest fordi han var meget sensitiv og tæt knyttet til mig. Han var så hjemme hos mig og sin far til han var 14 måneder, vi fik su. Jeg ved godt, at der kommer mere fokus på mødre, der går hjemme, men det er jo et vilkår for de fleste, at de er nødt til at sende deres børn i pasning for at skaffe brød på bordet og tag over hovedet. Jeg prøvede at vende den sådan, at det var godt for min søns sociale udvikling og selvstændighed at komme ud blandt andre børn. Og at det var godt for hans far og jeg at komme i gang med at færdiggøre vores uddannelser. Jeg ved ikke om det er en mulighed for dig at videreuddanne dig, men studielivet giver rigtigt meget fleksibilitet og frihed til ens børn. Ellers er der jo deltidsjob. Jeg tænker (uden at vide det) at det er de færreste, der har råd til, at den ene går hjemme. 

newusername skriver:

Dine børn har muligvis ikke ligefrem lidt nød, men en baby på 10 måneder har absolut intet behov for at være i institution, og da slet ikke de der 8-10 timer om dagen som er normen for mange.

Bare fordi vi som samfund har oparbejdet en adskillelseskultur fra vores børn, så er det langt fra optimalt. Der er en grund til, at flere eksperter indenfor børneområdet står frem og mener, at børn i Danmark kommer for tidligt og for meget i institution. 

Heldigvis er der mange, som er begyndt at hjemmepasse og gå ned i tid for deres børns skyld.

Min egen datter er i vuggestue fra 9-15 hver dag. Det giver os en hyggelig, rolig morgen og hun bliver hentet, så vi stadig har meget eftermiddag tilbage sammen. Det kan lade sig gøre, fordi min mand og jeg har valgt, at jeg ikke skal arbejde så meget. Vores barn får også tit en ugentlig fridag, og hvis hun ikke trivedes med at være i institution, så ville jeg ikke tøve så meget som et sekund med at hive hende ud og blive hjemmegående husmor.

Jeg kender flere forældre, der stresser og skynder sig af sted om morgenen, henter deres børn sent om eftermiddagen efter en lang arbejdsdag, hvor ungerne er trætte og udmattede, og så går de hjem og overlever ulvetimen. Selv om det er "normalt", så er det ikke en særlig rar hverdag for hverken børn eller voksne, men man vælger jo selv, hvordan man vil leve.

Og til dem der læser med og ikke har mulighed for / lyst til at arbejde deltid eller gå hjemme - så findes der så vidt jeg ved ingen reelle forskningsbaserede studier der viser, at det skader børn at være i daginstitution. Bare lige for at få den vinkel med også.

MT_2011 skriver:

Slå da lige forældre oveni hovedet som ikke har andre muligheder. Det er da godt for dig at du har den mulighed, men tænk lige over hvordan du skriver for du rammer mange som ikke har andre muligheder

Det er jo ikke en mulighed, jeg automatisk havde, det er en mulighed, jeg har skabt. Vores valg om, at jeg ikke skulle arbejde så meget, har påvirket vores økonomi og dermed vores boligsituation. Vi har knap så mange penge som før, og bor på færre kvadratmeter end hvis jeg havde haft et fuldtidsjob. Hvor der er tilvalg, er der fravalg. Jeg får ikke den store karriere og indtægt, men det ofrer jeg da gerne for mit barn!

Hvis jeg absolut ikke havde andre muligheder end at aflevere mit barn 10 timer i institution hver dag, så havde jeg valgt ikke at sætte børn i verden, for det vil jeg personligt ikke byde dem. 

At andre folk tænker og gør ting anderledes, det må de da selv om, men nu handler tråden om, at trådstarteren har svært ved at lade sit lille barn passe i mange timer om dagen, hvilket jeg virkelig godt kan forstå.

newusername skriver:

Det er jo ikke en mulighed, jeg automatisk havde, det er en mulighed, jeg har skabt. Vores valg om, at jeg ikke skulle arbejde så meget, har påvirket vores økonomi og dermed vores boligsituation. Vi har knap så mange penge som før, og bor på færre kvadratmeter end hvis jeg havde haft et fuldtidsjob. Hvor der er tilvalg, er der fravalg. Jeg får ikke den store karriere og indtægt, men det ofrer jeg da gerne for mit barn!

Hvis jeg absolut ikke havde andre muligheder end at aflevere mit barn 10 timer i institution hver dag, så havde jeg valgt ikke at sætte børn i verden, for det vil jeg personligt ikke byde dem. 

At andre folk tænker og gør ting anderledes, det må de da selv om, men nu handler tråden om, at trådstarteren har svært ved at lade sit lille barn passe i mange timer om dagen, hvilket jeg virkelig godt kan forstå.

 

Så kunne du vel svare TS, at du forstår hende, uden at dunke andre forældre i hovedet for deres valg.

newusername skriver:

Det er jo ikke en mulighed, jeg automatisk havde, det er en mulighed, jeg har skabt. Vores valg om, at jeg ikke skulle arbejde så meget, har påvirket vores økonomi og dermed vores boligsituation. Vi har knap så mange penge som før, og bor på færre kvadratmeter end hvis jeg havde haft et fuldtidsjob. Hvor der er tilvalg, er der fravalg. Jeg får ikke den store karriere og indtægt, men det ofrer jeg da gerne for mit barn!

Hvis jeg absolut ikke havde andre muligheder end at aflevere mit barn 10 timer i institution hver dag, så havde jeg valgt ikke at sætte børn i verden, for det vil jeg personligt ikke byde dem. 

At andre folk tænker og gør ting anderledes, det må de da selv om, men nu handler tråden om, at trådstarteren har svært ved at lade sit lille barn passe i mange timer om dagen, hvilket jeg virkelig godt kan forstå.

 

Og godt for dig. Men du behøver ikke dunke andre familier i hovedet med dine udtalelser. 

Nu blir jeg nok voldsomt upopulær.. og tar det med.. 

men hvis du inden du fik dine børn, havde taget dig en god uddannelse og skrabet kroner sammen til at kunne gå hjemme med dine børn i en årrække, så så jeg anderledes på det. 

Du har valgt ikke at have uddannelse/fast arbejde på plads inden du fik dine børn, og heraf er konsekvensen at du står som du gør nu. 

Enten kan du acceptere at du skal i aktivering, og faktisk få din indkomst så du kan forsøge dine børn, eller også gå hjemme uden indkomst. 

Ingen børn eller forældre er døden nær ved at arbejde og være i pasningstilbud. 

Jeg har ikke dunket nogen oven i hovedet. Jeg har udtrykt min mening og fortalt, hvordan vi gør herhjemme. Hvis det går jer på, så er det nok jer selv, I skal kigge på :-D

Nu er klokken ti minutter i tre, så jeg skal hente barn og smutter ud af tråden.