Det er altid svært ikke at få de svar man ønsker men det viser desværre også hvor moden man er. Om man tager svarene op til overvejelse eller bliver fornærmet og tænker, de ved ikke hvad de snakker om. Men når man bliver ældre og mere ansvarlig og moden, så vil man indse, at jo - det gjorde vi. Så et skridt på vejen TS, til de mål du ønsker (det ene mål åbenbart), kan være at du faktisk lytter, i stedet for at stejle og blive vredladen. At du sikkert er ked af det og det bunder i dette, samt meget andet er en anden sag, men det viser stadig, at du skal have styr på dit liv og have alle de rette forudsætninger, fordi det skylder du et kommende liv. Man skal kunne modstå et så stort pres uden at reagere, som du fx gør i denne tråd, og tit hver dag. Og flere gange dagligt. Mine sidste to børn er jeg enormt glad for jeg ikke startede ud med, da jeg fik børn tidligt og jeg følte mig også meget klar dengang. Jeg tog da min uddannelse som sygeplejerske og har skabt et godt liv for mine store drenge men der er ting der kunne have været så meget anderledes og bedre for dem, og mig, hvis jeg havde ventet. Fx havde de måske haft en far der ønskede dem, istedet for at mærke det svigt det medfører. Og jeg kunne være blevet læge som var min drøm. Til tider kunne jeg synes det var “synd for mig”, eller hårdt for mig at de ikke sov, lavede ballade eller græd og glemme jeg var den voksne. Havde jeg så endda haft de to jeg har nu, der har haft kolik og reflux, og diverse andre problematikker samt har hulens til meget energi så deres søvn er minimal (vi snakker jeg får 3 timers søvn max som ikke er sammenhængen, fordi de ikke sover samtidig heller), så tør jeg ikke tænke på, hvilken slags mor jeg selv ville have været. Det kræver en hård psyke, en god opbakning og at man er i stand til at sætte sig selv aller nederst og dem aller højest hele tiden - uden at bebrejde dem irrationelt.
Anmeld
Citér
