Jeg kan ikke vente

Min mor har for et halvt år siden fundet ud af at hun har kræft, men jeg vil gerne få hende til at opleve at være bedstemor. Jeg er kun 20 år, men jeg har haft lyst til at få børn i flere år. Jeg er rigtig god til at passe dem, og har passet mange børn uden problemer (i dagevis om morgenen og om natten). Min søster har et barn, men hun bor ikke i landet, så vi har ikke set hende eller hendes barn ofte, og min mor har ikke oplevet meget.

Min kæreste er dog ikke med på det. Han vil have udannelse, men han gør ikke meget for at få en. Han vil have et godt arbejde, men han gør heller ikke meget for det. Han er ikke så aktiv, ved at få noget at ske.

Jeg har evt. fået depression, pga spontan abort også, og har været gravid min 8 gange, og vi har alså været meget opmærksom på at det ikke skulle ske. Vi har været sammen i et og et halvt år, og 4 af mine graviditeter var vores. Jeg vil så gerne at overhoved prøve at blive gravid, for at finde ud af hvorfor det sker, men jeg har prøvet forskellige teste og alt er normalt.

Jeg vil have børn mere end noget andet i verden.

Kære du. 

Jeg er ked af at din mor er syg.

Desværre, virker det sådan at den som ikke er klar - eller ikke vil have børn - har mere at skulle have sagt. Børn er en stor glæde, men det er også et stort ansvar. Din kæreste, og dig, er stadig unge. Det lyder fornuftigt at din kæreste gerne vil have uddannelse først, men selv hvis han bare ikke er klar, så er det også ok. Jeg vil råde dig til at vente med børn, men hvis du ikke kan, så bliver du nødt til at finde en som er samme sted i livet som dig. Det er din kæreste umiddelbart ikke. 

Det næste er at i bliver nødt til at beskytte jer ordentligt, indtil i begge er klar. Der kommer intet godt ud af at blive gravid, på nuværende tidspunkt, før han er afklaret. Hvis du har mistet 8 gange burde du nævne det for lægen. 

Er du i gang med uddannelse eller i job? Ved du hvad du vil senere hen? Måske find noget der kan distrahere dig. 

Min mor har for et halvt år siden fundet ud af at hun har kræft, men jeg vil gerne få hende til at opleve at være bedstemor. Jeg er kun 20 år, men jeg har haft lyst til at få børn i flere år. Jeg er rigtig god til at passe dem, og har passet mange børn uden problemer (i dagevis om morgenen og om natten). Min søster har et barn, men hun bor ikke i landet, så vi har ikke set hende eller hendes barn ofte, og min mor har ikke oplevet meget.

Min kæreste er dog ikke med på det. Han vil have udannelse, men han gør ikke meget for at få en. Han vil have et godt arbejde, men han gør heller ikke meget for det. Han er ikke så aktiv, ved at få noget at ske.

Jeg har evt. fået depression, pga spontan abort også, og har været gravid min 8 gange, og vi har alså været meget opmærksom på at det ikke skulle ske. Vi har været sammen i et og et halvt år, og 4 af mine graviditeter var vores. Jeg vil så gerne at overhoved prøve at blive gravid, for at finde ud af hvorfor det sker, men jeg har prøvet forskellige teste og alt er normalt.

Jeg vil have børn mere end noget andet i verden.

Det gør mig ondt, at din mor er syg.

Jeg kan se, at du også lige har oprettet en anden tråd om de otte spontane aborter. Jeg er ikke ude på at dømme dig, men når du skriver du bruger prævention, men ønsker dig en graviditet så meget, er du så sikker på du ikke “kommer til” ikke at tage dine p-piller korrekt? 
Ikke at det ikke er bekymrende at abortere så ofte (du kan blive henvist), men er du helt ærlig overfor din kæreste? I har været sammen siden sidste sommer og du har været gravid fire gange på prævention. Jeg synes det lyder lidt mærkeligt.

Min læge siger at det er kaldet hyperfertil, og at det gør at p piller kun virker 50% af tiden. Jeg ved hvordan man bruger teste. Man stikker den i urinen i det anbefaldet tid, også får man resultat inden 5-10 minutter. Vi brugte kondomer, men åpenbart var en af dem ikke okay, uden vi viste det. Jeg vil gerne have børn, men jeg tænker på andre, og vælger at gøre hvad de vil. Jeg har den tildens at tage andre før mig.

Anonym skriver:

Min læge siger at det er kaldet hyperfertil, og at det gør at p piller kun virker 50% af tiden. Jeg ved hvordan man bruger teste. Man stikker den i urinen i det anbefaldet tid, også får man resultat inden 5-10 minutter. Vi brugte kondomer, men åpenbart var en af dem ikke okay, uden vi viste det. Jeg vil gerne have børn, men jeg tænker på andre, og vælger at gøre hvad de vil. Jeg har den tildens at tage andre før mig.

Har du gjort dig tanker om hvorfor du vil have børn? Hvorfor skal det ske nu? 

Der findes anden prævention end p-piller. Har du forhørt dig om hvad du kunne prøve istedet?

Hej TS 

Vil bare lige sige, at jeg som dig ønskede børn tidligt, faktisk har jeg ikke været på prævention i en del år efterhånden og jeg er som dig 20  

Min kæreste er dog 5 år ældre og er måske nået en smule længere i livet en andre fyre der er  jævnaldrende med mig (og dig). Han (og jeg) er færdig uddannet, for os lykkes det bare ikke naturligt, vi forsøgte faktisk i knap tre år før jeg overhovedet blev gravid, og dette skete kun fordi vi fik hjælp jeg startede sammen med min kæreste i fertilitetsbehandling, da problemet lagde ved ham i vores tilfælde.. 

Det jeg egentlig bare vil med dette indlæg til din tråd er, at man møder mange uforstående “rigtig voksne” der ikke forstår hvordan og hvorfor man vælger børn til så tidligt, da gennemsnits alderen for forældre er noget højere og fordi man jo er ung og skal nyde ungdommen og ej forhastesig osv. jeg har også mødt mange uforstående, det er svært og man bliver ked, da det jo er noget man ønsker af hele sit hjerte og man ligesom bare bliver sat i kategori med en one-Nightstand “ups’er”...efter første lægebesøg i min graviditet blev jeg mødt af en meget fordomsfuld læge, hvilket gjorde mig ked af det, da min kæreste og jeg sammen har kæmpet for at det skulle lykkes  

Men for mig handler det bare om at vise alle omkring mig, at andre udfra alder ikke kan bedømme om lige netop du i en ung alder er klar til at blive mor. Jeg har hele fundamentet for at mit kommende barn kan få en god opvækst..fast arbejde, købt hus, fast kæreste på 5.år osv...dette kan en læge eller anden tilfældig jo ikke bedømme hvis de blot hører din alder  

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det måske er det med at du fortsætter præventionen efter undfangelsen, der gør at graviditeten ikke er blivende? Ellers må du et smut forbi lægen og blive undersøgt, selvom lægen nok bare synes du er fjollet (var ved tre læger før de lyttede til mig og min kæreste)...Når det så er sagt, så er både du og din kæreste stadig unge, og jeg forstår faktisk godt hvis din kæreste endnu ikke er klar til at få børn det er jo ikke sikkert han er færdig med fest og ballade endnu...

Det er meget vigtigt hvis I skal have det godt sammen, og passe på jeres forhold, at I har snakket om hvad I gør hvis du bliver gravid ved et uheld på prævention, i og med I jo nok ikke er enige om, om I skal beholde eller ej derudover skal I også have en god snak om, hvad i begge tænker..altså dine tanker for hvorfor du ønske børn nu, og din kærestes tanker for hvorfor han ikke ønsker børn nu...og husk nu at lytte til hinanden

Held og lykke med fremtiden!  

Kære dig

Min far fik kræft og en dødsdom, da jeg 22 år. Som dig tænkte jeg på alt det jeg gerne ville nå sammen med min far: blive gift, få børn, blive færdig uddannet og ikke mindst få børn. 

Min far fik mindre end et år og heldigvis nåede jeg ikke ar gøre noget i desperation - og hvor er jeg glad for det. Jeg var ikke parat til børn, og slet ikke.midt i min egen sorg over at miste min far. 

Jeg kunne senere i livet få børn af de "rigtige" årsager og ikke for at nå det med min far. Da jeg fik børn gjorde det utroligt ondt, at min far ikke var der til at opleve det. Jeg savner ham som både min far og ikke mindst som morfar. Men det var det rigtige at vente. 

Så kære du rum og vær i den situation, hvor din mor er kræftsyg. Og få børn når du og din kæreste ønsker det sammen. Hvis det er nu, så er der nu. Hvis det først er om 5 år, så er det om 5 år. Men gør det ikke fordi din mor er syg.

Anonym skriver:

Min læge siger at det er kaldet hyperfertil, og at det gør at p piller kun virker 50% af tiden. Jeg ved hvordan man bruger teste. Man stikker den i urinen i det anbefaldet tid, også får man resultat inden 5-10 minutter. Vi brugte kondomer, men åpenbart var en af dem ikke okay, uden vi viste det. Jeg vil gerne have børn, men jeg tænker på andre, og vælger at gøre hvad de vil. Jeg har den tildens at tage andre før mig.

Det har du simpelthen misforstået. Hyperfertilitet er ikke et medicinsk begreb, men dækker over en forklaring, der går på, at nogle kvinder formår at undfange cyklus efter cyklus med et ikke-levedygtigt embryo, vi taler altså om kvinder, der forsøger at opnå graviditet. Det dækker aldeles ikke over, at prævention kun virker 50% af tiden (man kan så spørge sig selv, hvorfor du er fortsat med det??!).

Hvis jeg var din læge, ville jeg bestemt tage en snak med dig om den psykisk sårbare tilstand, du befinder dig i, og sørge for en langt mere holdbar præventionsmetode, hvor du ikke selv skulle tage ansvar hver dag.

Det lyder i mine øre både fornuftigt og forståeligt, at din kæreste ikke ønsker at I får børn sammen nu. Han har ingen uddannelse, I er temmelig unge og har kendt hinanden relativt kort tid, du bøvler med en masse psykisk og så har du været gravid 8 gange med to mænd indenfor to år, på prævention? Det lyder umiddelbart som et rodet og usikkert fundament for at starte et godt familieliv, så måske spørg dig selv, hvorfor det ikke kan vente en håndfuld år, til I er et bedre sted og begge har lyst?

Hvis svaret alene er, at din mor desværre ikke når at opleve det, så forstår jeg godt din kæreste. Det er i min optik ikke en god grund til at sætte et liv i verden, som man måske ikke begge er klar og i stand til at tage vare på.

Ps: Og så en bi-ting. At sammenligne pasning af andres børn med, at man selv er klar til at blive mor, kommer meget nemt til at fremstå enormt uvidende og umodent. De færreste vil mene, at de to ting lader sig sidestille på nogen måde. 

Min mor har for et halvt år siden fundet ud af at hun har kræft, men jeg vil gerne få hende til at opleve at være bedstemor. Jeg er kun 20 år, men jeg har haft lyst til at få børn i flere år. Jeg er rigtig god til at passe dem, og har passet mange børn uden problemer (i dagevis om morgenen og om natten). Min søster har et barn, men hun bor ikke i landet, så vi har ikke set hende eller hendes barn ofte, og min mor har ikke oplevet meget.

Min kæreste er dog ikke med på det. Han vil have udannelse, men han gør ikke meget for at få en. Han vil have et godt arbejde, men han gør heller ikke meget for det. Han er ikke så aktiv, ved at få noget at ske.

Jeg har evt. fået depression, pga spontan abort også, og har været gravid min 8 gange, og vi har alså været meget opmærksom på at det ikke skulle ske. Vi har været sammen i et og et halvt år, og 4 af mine graviditeter var vores. Jeg vil så gerne at overhoved prøve at blive gravid, for at finde ud af hvorfor det sker, men jeg har prøvet forskellige teste og alt er normalt.

Jeg vil have børn mere end noget andet i verden.

Man skal ikke få børn fordi man ønsker at ens mor skal blive mormor, selvom at man gerne vil, men det er ikke et godt grundlag for at få børn.(mener jeg) og jeg forstår godt din kæreste. I har været sammen i 1,5 år og han er ikke klar, han er ung. Og hvis han ikke kan tage dig sammen til arbejde ellee uddannelse, ville han så tage sig sammen omkring et barn?

Og fordi du har babysitter nogle gange, er ikke det samme som at blive mor. (tænker ikke at det er nyfødte du har passet ovre flere dage)

Hvad nu hvis du bliver gravid og får det rigtig dårligt og mister tid med din mor?

Vær der for din mor, hjælp hende, støt hende.