Jeg kan ikke vente

Jeg kan vist ikke skrive noget, der ikke er skrevet. Men jeg prøver alligevel. Jeg er en af dem, der har fået barn for at skabe mening og kærlighed i mit eget liv og jeg var ikke engang ung (24 år). Egentlig var jeg meget motiveret af sorg og emsomhed, så det er noget andet end med dig, der har en god familie. Men det med at fylde et tomrum/heale på en sorg ved at blive forælder er desværre en rigtig dårlig idé. I mit tilfælde fik det bare endnu flere skelletter til at vælte ud af skabet i det har været åndssvagt hårdt. Jeg har været der, hvor du er, hvor alle mine samtaler med min psykolog handlede om at blive mor, og jeg slet ikke kunne forestille mig en fremtid, hvor det ikke skete. I dag kan jeg forestille mig en helt masse langt lykkeligere alternativer, med mange færre bekymringer og stressede situationer. Det får man selvfølgelig ikke noget ud af, når barnet er født, men det har fået mig til at tænke, at man altid kan sætte børn i verden. Man kan ikke gå tilbage til vente-position igen, når man først er blevet mor. 

Og så noget andet, som måske også er skrevet allerede. Hvis din mor er meget syg lige nu, kan hun alligevel ikke være bedstemor på den traditionelle måde. Og hvis du har et spædbarn, går der rigtigt meget af dit overskud til at være der for din mor. Det ville jeg fokusere mere på. Din mor har mere brug for omsorg/pleje/støtte fra dig lige nu end for at blive mormor i en situation, der er så ustabil for dig, som din nuværende situation. Hvis jeg var syg som din mor er (uanset om hun er terminal syg) eller ej ville det være en kæmpe belastning/bekymring oveni, hvis min søn skyndte sig at gøre mig til farmor, hvis han stod og var psykisk sårbar og måske ikke kunne klare forælderskabet. 

De fleste andre har svaret hvad jeg tænker. 

Din kæreste er ikke klar, så evt så venter du på ham eller også får du er donorbarn(hvilket vil være synd, fordi du virker lidt psykisk uligevægtig i dine indlæg).

det ville være SYND at bringe et barn til verdenen, fordi DU vil have at din mor skal være mormor.

din mor er SYG af kræft - brug din energi på hende istedet for at jagte en dum drøm. Jeg vil næsten garanterer at det vil dræne dig med en meget syg mor plus et lille spædbarn som har brug for ALT din tid... held og lykke. Vil hellere anbefale dig at få styr på din psyke

Anonym skriver:

Jeg ved at bærn er mere end bare søde. Hele mot liv har jeg ville havt nogen at elske, som også ville elske mig. Have nogen jeg har brug for, som har også brug for mig. Have nogen sum jeg kunne lære, en sum kunne bruge mit energi, som kunne gøre mig mere glad end ked af det. Det er også kun hbis jeg ikke får fødsels depression, men så ville jeg få en masse hjælp. Jeg vil ikke have børn fordig de er søde, men fordig at deg kræver meget, og jeg har intet at gøre med mit liv, andet at passe børn og drømme om dem. Jeg vil have et barn som jeg kan gå på ture med, så jeg kan få den frisk luft jeg har brug for, jeg vil have en grund til at vågne op om natterne og morgenen. Jeg vio have en grund til at være mellem folk. Disse har været mine tænker gennem alt mit liv, og jeg har planer at tage disse ansvar head on, fordig jeg føler mig klar, og har gjort det i mange år. Det eneste der gar manglet er en jeg elsker, der ville være on god far. Jeg er ikke sikker med min kæreste, men han er rigtig god ved børn, og de kan alle sammen li’ ham, som jeg syntes er viktigt. Det arbejde som jeg vil have, kræver ingen udannelse, men jeg ved ikke hvad min kæreste vil. Det ved han fog heller ik, men ja. Jeg er den som venter på ham. Og det gør jeg for os begge. Jeg kunne også være som de desperate, og gå i byen for at blive bollet fed, men det er nu ikke så ansvarligt. Eller jeg kunne have løjet for min kæreste, og sagt at jeg har en p stav eller lignende, og så blive gravid, men der er ikke mig. Jeg er ærlig og har altid havt svært ved at lyve, og så er jeg også ansvarlig.

I’m doing my best, okay??

Du beskriver så præcist her, hvordan du i tankerne om et barn netop sætter dig selv først. Et barn skal ikke blive til for at give sin mor mening i livet. Det er en kæmpebyrde at lægge på et nyt lille liv. Du skal finde mening i livet, før du får et barn, og dele ud af dit overskud og din glæde ved at leve, når du engang får et. 
Hvad har du lige nu at lære et barn om livet - bortset fra, at meningen findes i at få børn, der finder mening ved at få børn, som finder mening ved at få børn - osv.?