Aseksuel - det smadrer mit forhold

Nu ved jeg ikke om du bruger prævention, det kan nemlig også være synderen

Se at få bestilt en tid ved lægen

Min første tanke var også eventuel hormonel prævention. P-piller og minipiller kan virkelig dræbe min indre Duracell-kanin. 

Og så skal I stoppe helt med sex i en periode, når det nu engang har føltes lidt som et overgreb. Aftal med din mand, at I får noget hjælp, og at indtil da lægger I alle tanker og planer om sex på hylden. Giv dig selv lidt ånderum og se, om lysten eventuelt vender tilbage. 

Ingen har lyst, når de føler sig presset. I skal bryde den onde cirkel. 

Jeg slutter mig lige til koret, der plæderer for sexologisk klinik og/eller parterapi. Tænker, at det er vigtigt at se det som et fælles projekt at finde ud af om I kan blive seksuelt kompatible (igen) eller få det til at fungere på andre måder. Jeg har været i din mands sko. Jeg var ikke i tvivl om, at min eksmand var meget forelsket i mig, men sex sagde ham slet ikke så meget, som det sagde mig. Han forsøgte med det, du gør nu: at gå i seng med mig, fordi han vidste, at det var vigtigt for mig, men meget af tiden afviste han mig. Og det sårede mig dybt, især på min kvindelige stolthed. Min læge ville også henvise til sexologisk klinik, men min eks sagde nej. Han tænkte, at det var mit problem og ikke hans, det var jo ikke ham, der manglede noget. Det ville have gjort en kæmpe forskel for mig, hvis min mand havde taget et ansvar og vist mig, at han var interesseret i at redde vores ellers lykkelige ægteskab også selvom det krævende professionel hjælp. Og det håber jeg også, at det vil gøre for din mand. Ingen kan love jer, at I kan finde ud af det, men jeg synes, at I skylder jer selv og også lidt jeres børn at forsøge alt, når I nu ellers har det godt sammen. 

Så enig med de andre!

Jeg troede engang selv at jeg var aseksuel. Det viste sig dog at det var min hormonprævention der var synderen. Jeg har gået i næste 10 ÅR og troet at sex bare ikke lige var mig (afbrudt af to gange nyforelskelse) 

Først da jeg stoppede prævention opdagede jeg hvad det havde gjort ved mig. I dag kan jeg stadig blive helt harm over at man har lov at udskrive hormonel prævention til unge puger, der ikke er startet sexliv i hvert fald uden at informere om konsekvenserne for sexlivet (Jeg havde dog brug for det pga voldsomme blødningsforstyrrelser)

Så hvis du er på noget hornonelt, så prøv at drop det.

Og så tror jeg I skal snakke grundigt om om han føler nærvær på andre måder end "pik-i-fisse"

De gange jeg har været gravid er min sexlyst ekploderet tiæ nymfomaniske højder, samtidig med at min man blev helt slukket. Så jdg har prøvet at stå på begge sider og det er virkelig hårdt uanset!

Jeg accepterede at min mand ikke havde lyst til sex. Vi havde sex ved undfangelsen og yderligere én gang det følgende år! ÉN gang. 

Nå min pointe er sådan set at han trak sig fra enhver berøring fra mig, og det car så sårende. Han ville knap kysse mig. Gennem samtale fandt vi ud af at han var bange for at skuffe mig/bange for at det skulle endne i sex. Så vi lavede en klar forventningsafstemning.  Jeg sagde at jeg havde brug for små kys og kram, og han ville også godt være med til at kæle. Men selve "røre ved hinandens kønsorganer" kunne han ikke kun lidt udenpå tøjet. Og jeg lovede aldrig at presse på. Så vi endnte med at have et super fint sexliv i det år, på trods af én gang "pik-i-fisse" det var bare alt mulig andet. Og så klarede jeg udløsningerne selv. 

Så mit vudskab er: har du et problem med al intimitet eller er det mere frygten for hvad det fører med sig? Og seriøst. Ingen hormoner!

P-piller var også synderen her.. Det dæmper blodgennemstrømningen i understellet.. og det er jo ligesom det der skal til for at have fornemmelsen dernede. Og så ændrer det kemien i hypofysen, kroppen/hjernen opfører sig som om man er i overgangsalderen.

Jeg vil lige sige tak for dit opslag (og for folks kommentarer), det er da en øjenåbner! Jeg har døjet med manglende sexlyst siden vi fik vores yngste, hvorefter jeg fik spiral, den skal da bare ud med det vuns!

Har I overvejet et åbent forhold på den seksuelle front? Det kræver lidt af jer begge, men det funderer for andre. 

jjuhl skriver:

Nu ved jeg ikke om du bruger prævention, det kan nemlig også være synderen

Se at få bestilt en tid ved lægen

 

 

Jeg tager p-piller. Havde egentligt slet ikke overvejet at der kunne være sammenhæng. Men tak for tippet.

fehår skriver:

Min første tanke var også eventuel hormonel prævention. P-piller og minipiller kan virkelig dræbe min indre Duracell-kanin. 

Og så skal I stoppe helt med sex i en periode, når det nu engang har føltes lidt som et overgreb. Aftal med din mand, at I får noget hjælp, og at indtil da lægger I alle tanker og planer om sex på hylden. Giv dig selv lidt ånderum og se, om lysten eventuelt vender tilbage. 

Ingen har lyst, når de føler sig presset. I skal bryde den onde cirkel. 

Og det er fuldstændig rigtigt. Vi er bare nået til en presset periode hvor min mand har meget lyst og jeg slet ikke, så føler til tider jeg skal yde noget jeg egentligt ikke har lyst til, men det bedste kunne måske være at frigøre sig fra den ide - omend bare for en periode. 

Rosa Sofia skriver:

Jeg slutter mig lige til koret, der plæderer for sexologisk klinik og/eller parterapi. Tænker, at det er vigtigt at se det som et fælles projekt at finde ud af om I kan blive seksuelt kompatible (igen) eller få det til at fungere på andre måder. Jeg har været i din mands sko. Jeg var ikke i tvivl om, at min eksmand var meget forelsket i mig, men sex sagde ham slet ikke så meget, som det sagde mig. Han forsøgte med det, du gør nu: at gå i seng med mig, fordi han vidste, at det var vigtigt for mig, men meget af tiden afviste han mig. Og det sårede mig dybt, især på min kvindelige stolthed. Min læge ville også henvise til sexologisk klinik, men min eks sagde nej. Han tænkte, at det var mit problem og ikke hans, det var jo ikke ham, der manglede noget. Det ville have gjort en kæmpe forskel for mig, hvis min mand havde taget et ansvar og vist mig, at han var interesseret i at redde vores ellers lykkelige ægteskab også selvom det krævende professionel hjælp. Og det håber jeg også, at det vil gøre for din mand. Ingen kan love jer, at I kan finde ud af det, men jeg synes, at I skylder jer selv og også lidt jeres børn at forsøge alt, når I nu ellers har det godt sammen. 

Jeg er til forskel for din ex villig til at gå igennem ild og vand. Det ville bare være så ulykkeligt ikke at skulle være sammen mere. 

Og jeg ønsker virkeligt ikke at såre min mand eller hans mandlige stolthed. Det må gøre så ondt - det forstår jeg. Jeg håber bare vi finder ud af det.