Aseksuel - det smadrer mit forhold

Anonym skriver:

Så enig med de andre!

Jeg troede engang selv at jeg var aseksuel. Det viste sig dog at det var min hormonprævention der var synderen. Jeg har gået i næste 10 ÅR og troet at sex bare ikke lige var mig (afbrudt af to gange nyforelskelse) 

Først da jeg stoppede prævention opdagede jeg hvad det havde gjort ved mig. I dag kan jeg stadig blive helt harm over at man har lov at udskrive hormonel prævention til unge puger, der ikke er startet sexliv i hvert fald uden at informere om konsekvenserne for sexlivet (Jeg havde dog brug for det pga voldsomme blødningsforstyrrelser)

Så hvis du er på noget hornonelt, så prøv at drop det.

Og så tror jeg I skal snakke grundigt om om han føler nærvær på andre måder end "pik-i-fisse"

De gange jeg har været gravid er min sexlyst ekploderet tiæ nymfomaniske højder, samtidig med at min man blev helt slukket. Så jdg har prøvet at stå på begge sider og det er virkelig hårdt uanset!

Jeg accepterede at min mand ikke havde lyst til sex. Vi havde sex ved undfangelsen og yderligere én gang det følgende år! ÉN gang. 

Nå min pointe er sådan set at han trak sig fra enhver berøring fra mig, og det car så sårende. Han ville knap kysse mig. Gennem samtale fandt vi ud af at han var bange for at skuffe mig/bange for at det skulle endne i sex. Så vi lavede en klar forventningsafstemning.  Jeg sagde at jeg havde brug for små kys og kram, og han ville også godt være med til at kæle. Men selve "røre ved hinandens kønsorganer" kunne han ikke kun lidt udenpå tøjet. Og jeg lovede aldrig at presse på. Så vi endnte med at have et super fint sexliv i det år, på trods af én gang "pik-i-fisse" det var bare alt mulig andet. Og så klarede jeg udløsningerne selv. 

Så mit vudskab er: har du et problem med al intimitet eller er det mere frygten for hvad det fører med sig? Og seriøst. Ingen hormoner!

Jeg tager p piller fordi jeg slet ikke kan styre mine blødninger ellers. Men der må findes andre måder at gøre det på, for har efterhånden læst et par artikler nu, som alle påviser sammenhængen mellem hormoner og nedsat sexlyst. Hm øv altså hvis det har været synderen al den tid. Må lige få bestilt en tid ved lægen. 

Kan virkeligt godt forstå hvor svært det må være at stå på begge sider. 

Anonym skriver:

Og det er fuldstændig rigtigt. Vi er bare nået til en presset periode hvor min mand har meget lyst og jeg slet ikke, så føler til tider jeg skal yde noget jeg egentligt ikke har lyst til, men det bedste kunne måske være at frigøre sig fra den ide - omend bare for en periode. 

Du skal stoppe med at føle, at du skylder din mand sex. Du skylder ham at kæmpe for jeres forhold - og det gør du jo også! 

Aftal en periode, hvor han ikke lægger op til noget overhovedet. Så kan han selv tage sagen i egen hånd, bogstaveligt talt, mens du kan få ånderum til at finde ud af, hvordan du har det med sex. 

Jeg mistede fuldstændig lysten til berøring efter en traumatisk fødsel, og det hjalp så meget, da min mand helt lod min være i fred. Ligeså stille var det mig, som lagde op til berøring igen. Da presset var fjernet, kunne jeg bedre mærke mig selv.

Ang. prævention og kraftige blødninger. Skal I have flere børn? For ellers kunne det her være en mulighed i forhold til kraftige blødninger: https://www.gynaekologen.dk/patientvejledninger/gynaekologi-patientvejledninger/novasure-patientinformatio/

Jeg er fuldstændig i dine sko. Jeg går KUN i seng med min mand for hans skyld. Og det føles lige præcis som overgreb hver gang (selvom han på INGEN måde presset eller er grænseoverskridende) men jeg væmmes så meget ved mig selv, at jeg slet slet ikke kan holde ud at han rører ved mig eller ser på mig (jeg har anoreksi, er dog vægtmæssigt ok nu efter lang kamp med indlæggelse osv) så der er selvfølgelig en kendt årsag, men udover det er aseksualiteten som du beskriver præcis det samme. OG det har stor betydning for vores ægteskab. Jeg var faktisk så langt ude i sidste uge, at vi snakkede om swingerklub som mulighed for ham, fordi jeg hellere ville have han havde sex med andre, end at jeg skulle havd sex med ham. Men Jeg kan slet ikke have tanken om, at han skulle risikere at tænde følelsesmæssigt på andre, og derfor tør jeg ikke lade ham møde nye. Jeg snakkede men min psykolog omkring det, og hun har nu henvist os til sexologisk klinik. Og jeg kan mærke at det VIRKELIG er en lettelse, at andre kan ‘overtage` og hjælpe os videre herfra. For det er mega synd for min tålmodige mand, at han konstant føler sig afvist, og det er også synd for mig at jeg føler det som overgreb.