Mor og meget mere skriver:
Kan du ikke uddybe mere konkret, hvad det omhandler? Du vil tydeligvis frem til et eller andet bestemt, men dine hints er så generelle, at det er umuligt at svare konkret på.
Giverens økonomiske situation er fx en faktor, der har relevans, hvis man skal ind og vurdere “rimelighed” eller “underlighed”. Den, der har en stor formue, kan uden at sætte modtageren i forlegenhed spendere markant mere end den studerende eller parret med middelindkomst og fire små børn.
Generelt er det mit indtryk, at “Jeg giver dig for 600,-, og så giver du mig for det samme”-modellen primært eksisterer blandt børn og helt unge samt måske i kredse, hvor pengene er små hos alle parter, og det derfor for alvor kan mærkes, at 400 og 600 kroner langt fra er det samme. Og så i “komplicerede” relationer, fx søskendeforhold, hvor der generelt er fokus på diverse signaler om, at søster X bedst kan lide søster Y.
Jo altså sagen er den, at jeg lige er fyldt rundt for en måneds tid siden. Jeg har så i den forbindelse fået nogle gaver... Det har været kotume, at man generelt giver for mere til større begivenheder, som f.eks. rund fødselsdag end almindelige begivenheder. Beløbet kan være ligegyldigt, da beløbet altid er relativt og kan være forskelligt for alle jer, der svarer, det var almindelig størrelse gave til få penge. Og alligevel noget mindre, fordi alle andre havde gjort noget ud af det som beskrevet. Der var en anden, som havde lavet en kurv med ting fra søstrene Grene, og det er jo ikke mega dyrt i søstrene Grene, men det er fuldstændig ligegyldigt, da det var en rigtig god gave og de havde tænkt over, hvad jeg godt kan li. Den her "lille" gave jeg fik, det var et gavekort, så derfor var det jo meget tydeligt, hvad han havde brugt på gaven. Jeg smilede og sagde selvfølgelig tak, selvfølgelig kan gaven bruges. Og det er heller ikke fordi, jeg er utaknemmelig... Jeg fik bare lidt følelsen af "nå... var det virkelig det, du lige kunne skrabe sammen til din søster" han havde ikke gjort noget som helst ud af det ligesom alle andre. Og vi har ellers et godt forhold til hinanden. Desuden har jeg omvendt også nogle i svigerfamilien, som godt kan li at bruge penge, de bruger generelt mange penge på dyre gaver og det kan nogle gange godt blive sådan lidt "nu kommer vi med en rigtig stor og dyr gave, se os, vi har mange penge"... Det er lidt det omvendte og det synes jeg også er lidt ubehageligt. Der synes jeg nogle gange godt, de måtte bruge færre penge.
Jeg har også en bonussvoger, som lige er blevet voksen for et par år siden. Han har ikke sindssygt mange penge og derfor synes jeg også det er helt fair, at han selvfølgelig ikke bruger formuer på gaver. Men sidste jul fik han det, han havde ønsket sig til helt normal gavepris og tilbage fik jeg to små bloklys og en pakke servietter. Jeg blev sådan lidt "øøhh nå...", men jeg smilede og sagde tak og så lod jeg den ligge. Han bruger generelt rigtig mange penge på rigtig dyre ting til sig selv og vi har også fået ønskeseddel fra ham med ret dyre ønsker i år og ting som er svære at få fat i fra udlandet... og så er det, jeg kommer i tanke om de to små bloklys og servietterne. Det er jo ikke en dårlig gave i sig selv... Det bliver bare meget uligeværdigt.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvor jeg vil hen med der, andet end at det ville være rart med noget situationsfornemmelse indimellem. Jeg går ikke i små sko og er altså en meget taknemmelig person og går heller ikke så meget op i pris, men når det bliver meget tydeligt, og jeg får den der "øøhh nå"-følelse, så undrer jeg mig nok bare lidt... giver det mening? 
