Anonym skriver:
Jo altså sagen er den, at jeg lige er fyldt rundt for en måneds tid siden. Jeg har så i den forbindelse fået nogle gaver... Det har været kotume, at man generelt giver for mere til større begivenheder, som f.eks. rund fødselsdag end almindelige begivenheder. Beløbet kan være ligegyldigt, da beløbet altid er relativt og kan være forskelligt for alle jer, der svarer, det var almindelig størrelse gave til få penge. Og alligevel noget mindre, fordi alle andre havde gjort noget ud af det som beskrevet. Der var en anden, som havde lavet en kurv med ting fra søstrene Grene, og det er jo ikke mega dyrt i søstrene Grene, men det er fuldstændig ligegyldigt, da det var en rigtig god gave og de havde tænkt over, hvad jeg godt kan li. Den her "lille" gave jeg fik, det var et gavekort, så derfor var det jo meget tydeligt, hvad han havde brugt på gaven. Jeg smilede og sagde selvfølgelig tak, selvfølgelig kan gaven bruges. Og det er heller ikke fordi, jeg er utaknemmelig... Jeg fik bare lidt følelsen af "nå... var det virkelig det, du lige kunne skrabe sammen til din søster" han havde ikke gjort noget som helst ud af det ligesom alle andre. Og vi har ellers et godt forhold til hinanden. Desuden har jeg omvendt også nogle i svigerfamilien, som godt kan li at bruge penge, de bruger generelt mange penge på dyre gaver og det kan nogle gange godt blive sådan lidt "nu kommer vi med en rigtig stor og dyr gave, se os, vi har mange penge"... Det er lidt det omvendte og det synes jeg også er lidt ubehageligt. Der synes jeg nogle gange godt, de måtte bruge færre penge.
Jeg har også en bonussvoger, som lige er blevet voksen for et par år siden. Han har ikke sindssygt mange penge og derfor synes jeg også det er helt fair, at han selvfølgelig ikke bruger formuer på gaver. Men sidste jul fik han det, han havde ønsket sig til helt normal gavepris og tilbage fik jeg to små bloklys og en pakke servietter. Jeg blev sådan lidt "øøhh nå...", men jeg smilede og sagde tak og så lod jeg den ligge. Han bruger generelt rigtig mange penge på rigtig dyre ting til sig selv og vi har også fået ønskeseddel fra ham med ret dyre ønsker i år og ting som er svære at få fat i fra udlandet... og så er det, jeg kommer i tanke om de to små bloklys og servietterne. Det er jo ikke en dårlig gave i sig selv... Det bliver bare meget uligeværdigt.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvor jeg vil hen med der, andet end at det ville være rart med noget situationsfornemmelse indimellem. Jeg går ikke i små sko og er altså en meget taknemmelig person og går heller ikke så meget op i pris, men når det bliver meget tydeligt, og jeg får den der "øøhh nå"-følelse, så undrer jeg mig nok bare lidt... giver det mening? 
Jeg ved ikke, om det giver mening. To har givet dig for lidt, andre giver for meget. Du må jo operere med en meget fast ramme for, hvad man “må” eller “bør” give dig for, når du noterer dig udsving til begge sider som manglende situationsfornemmelse. Men den ramme er tydeligvis ikke kendt eller vigtig for alle, du modtager gaver fra, for jeg tror da ikke, nogen bevidst har villet “omgås reglerne”.
Har man masser af penge, er det i mine øjne helt fint at bruge dem på store gaver. Så er det muligt, at giverne soler sig lidt i at komme med så flotte gaver, men det gør jo ikke deres gave mindre værd, heller ikke symbolsk. De giver en stor gave, fordi de kan og vil. Det ville jeg aldrig problematisere, selv om jeg ikke selv kunne hamle op med deres niveau.
Din bror må jo trods alt have stødt eller såret dig, siden du stadig, en måned senere, spekulerer over det. Det ville jeg lade ligge - måske har han ikke tænkt sig om, formentlig ligger der intet i det, og når I ellers har et godt forhold, ville jeg glæde mig over dét og lade det andet fare. Det ville da være værre, hvis hans gave var en afspejling af, at I har et dårligt forhold til hinanden.
Bonussvogeren er måske bare urealistisk i sine forventninger. Det er jo ikke sikkert, han har nogen som helst fornemmelse af jeres niveau for gaveindkøb. Ham ville jeg finde noget i en billigere prisklasse til - ikke for at “gøre gengæld”, men for slet og ret at blive i et niveau, jeg kunne stå inde for.
Mest af alt tænker jeg, at det ville være godt for dig at lade den gave fra din bror være et lille, uopklaret og alt andet lige ubetydeligt mysterium, som du ikke lader fylde mere. Ved at skrive herinde og spørge videre ind til de svar, du får, nærer du jo bare din skuffelse og manglende forståelse.
