Ikke altid bonus at være bonusmor

https://www.information.dk/indland/2014/03/stedmor-stadig-ond?lst_srsbox

Jeg har lige læst den her artikel - manner den ramte altså plet hos mig.

Det kan være rigtigt svært at være en bonus. 

Anonym skriver:

https://www.information.dk/indland/2014/03/stedmor-stadig-ond?lst_srsbox

Jeg har lige læst den her artikel - manner den ramte altså plet hos mig.

Det kan være rigtigt svært at være en bonus. 

Som bonuskort kan jeg kun være enig 

Man hører ofte folk sige "jeg ville aldrig date en med et barn" og inden jeg selv involverede mig i det, tænkte jeg "hvor er de dumme at høre på"... Men ærlig talt, hvis jeg vidste den gang, hvad jeg ved nu, så er jeg ikke så sikker på, at jeg ville gøre tingene på samme måde 

Anonym skriver:

Som bonuskort kan jeg kun være enig 

Man hører ofte folk sige "jeg ville aldrig date en med et barn" og inden jeg selv involverede mig i det, tænkte jeg "hvor er de dumme at høre på"... Men ærlig talt, hvis jeg vidste den gang, hvad jeg ved nu, så er jeg ikke så sikker på, at jeg ville gøre tingene på samme måde 

Helt enig. Den satte virkelig nogle tanker i gang hos mig - men virkelig også rart at der er andre som har det på samme måde. 

Rammer også helt plet her. Min kæreste og jeg har mange diskussioner omkring fx når ham og eksen planlægger og bytter dage/weekender uden at involvere mig. Jeg synes det er rigtig svært og svaret er altid “jamen det er mine børn” eller “jamen jeg vil gerne bevare et godt forhold til moren” - og ja det er vigtigt men derfor behøver man jo ikke føje hende hver gang. 
Jeg føler at min kæreste tilvælger og fravælger mig som det passer ind i børnenes og eksen planer. 

Det samme her. I starten syntes jeg det var underligt. Min kæreste kom bare og sagde at sønnen også kommer næste weekend. Uden at spørge eller noget. Også selvom vi havde planer. Jeg har aldrig sagt noget. Det er jo trods alt hans barn, som han kun ser hver 2. Weekend. Men fedt syntes jeg ikke det var.

Hmmm.. jeg kan godt forestille mig at det må være svært sådan som artiklen sætter det op. Men for mig at se handler det da primært om at man ikke får talt sammen - altså de voksne. Hvis fædrene gang på gang laver aftaler osv uden at tale med den nye kæreste, så skal man jo tale med manden om at det føles uligeværdigt at han ikke viser at han ønsker at planlægge sammen med én, når man nu deler liv sammen. 

Jeg må indrømme at jeg står ret meget af, når det ender ud i at det går udover børnene. Altså. Hvordan? Hvorfor ? Barnet har jo ingen indflydelse på hvordan bio forældrene agerer i det der delecirkus. Og hvis man rent reelt ender et sted hvor man væmmes ved bonusbarnet fordi man ikke kan skille tingene ad, så skulle man måske fordufte og finde en uden børn. Hverken far eller barn er da tjent med at bo sammen med en der ligefrem væmmes.. 

Jeg er selv en familie med "dig, mig og mine børn" altså jeg bor sammen med en stedfar til ungerne. Jeg synes da det er det mest naturlige at dobbelttjekke med ham, inden jeg siger ja til at bytte en weekend osv. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at det ikke forekommer i andre familier. Igen, det må handle om at man ikke taler sammen om det og det er altså en fejl fra alle voksne i den konstellation. 

Den ramte og så mig - men nok på en anden  måde da jeg er stedbarnet som stedforældren hadede .

Jeg er den irriterende og klamme pligkartoffel,  som ikke var velkommen fordi det var lettere jeg ikke eksisterede i min stedfars verden med drømnescenariet " mor far og egne børn " 

Det giver mig seriøst ondt i maven at læse om hvordan nogle  voksne mennesker tænker om børn 

Kvalme ,ækel og ulækker ! 

Hvis man har det sådan burde man forsvinde ud af det barns liv - og dem der ikke tror børn ved det,  og tager skade - i tager fejl big time .

Man ved sgu godt hvordan stedforældren har det der,  og man kæmper en kamp for at blive anerkendt og accepteret - en kamp der er tabt på forhånd. 

De her artikler,  får grimme barndomsminder frem- og bekræfter mig i at jeg aldrig nogen sinde skal have en ny kæreste hvis min mand og jeg går fra hinanden , imens mine børn er hjemmeboende. 

Aldrig om jeg ville risikere at lukke sådan et menneske ind i mit og mine børns liv - 

Gad vide om de kvinder i de  her artikler ville acceptere andre tale sådan om deres egne bio børn...? 

Ville de acceptere en mand/ kvinde der fortæller de må gøre hele huset rent efter besøg af deres børn.

Hvordan kan man overhovedet have det sådan,  og stadig tænke man er en gevinst for det barn ....

Jeg tror såmænd sjældent, at det reelt er nogen form for bonus at være såkaldt bonusmor. 

De stedmødre, jeg kender, har ytret, at det er hamrende håtdt og besværligt, samt at de ikke ville gøre det igen.

Carina:-) skriver:

Den ramte og så mig - men nok på en anden  måde da jeg er stedbarnet som stedforældren hadede .

Jeg er den irriterende og klamme pligkartoffel,  som ikke var velkommen fordi det var lettere jeg ikke eksisterede i min stedfars verden med drømnescenariet " mor far og egne børn " 

Det giver mig seriøst ondt i maven at læse om hvordan nogle  voksne mennesker tænker om børn 

Kvalme ,ækel og ulækker ! 

Hvis man har det sådan burde man forsvinde ud af det barns liv - og dem der ikke tror børn ved det,  og tager skade - i tager fejl big time .

Man ved sgu godt hvordan stedforældren har det der,  og man kæmper en kamp for at blive anerkendt og accepteret - en kamp der er tabt på forhånd. 

De her artikler,  får grimme barndomsminder frem- og bekræfter mig i at jeg aldrig nogen sinde skal have en ny kæreste hvis min mand og jeg går fra hinanden , imens mine børn er hjemmeboende. 

Aldrig om jeg ville risikere at lukke sådan et menneske ind i mit og mine børns liv - 

Gad vide om de kvinder i de  her artikler ville acceptere andre tale sådan om deres egne bio børn...? 

Ville de acceptere en mand/ kvinde der fortæller de må gøre hele huset rent efter besøg af deres børn.

Hvordan kan man overhovedet have det sådan,  og stadig tænke man er en gevinst for det barn ....

 

Det er også mit perspektiv: at have været det uønskede stedbarn. Min tidligere stedmor kunne sagtens have været citeret i den artikel, for hun gjorde det ofte klart, at jeg var besværlig og svær at rumme. Hun blev jo også nødt til at bøje sig og sidde på det uværdige bagsæde, ligesom der står i artiklen (fordi jeg ellers blev køresyg og kastede op, men det ændrede ikke på hendes vinkel).

I mit tilfælde var min mor død, så der var ikke en anden mor at tilpasse sig. Der var kun en kvinde, som aldrig burde have datet en mand med børn i første omgang.

Jeg er sikker på, at det kan være vildt hårdt at være bonusmor. Jeg skal ikke selv være det, for jeg tror simpelthen ikke, jeg ville kunne gøre det godt nok for børnene. Stor respekt for de gode, kærlige bonusmødre derude. Jeg ved de findes. 

Jeg har været i et forhold hvor vi begge havde to børn, og det var et helvede. Min nuværende kone har ingen børn (men jeg er gravid med første fælles barn) og jeg har to på 10 og 14. Vi har været sammen i 4 år, og har ALDRIG en eneste gang haft udfordringer. Så det KAN altså godt lade sig gøre hvis begge involverede voksne mennesker har den rette indstilling