Andre med ét barn, der kke vil have flere?

Jeg havde også kun planlagt med 1 barn men da min datter fyldte 6 og var begyndt i skole og SFO begyndte jeg og savne mangle noget i mit liv. Jeg blev også sindsyg skruk og begyndte og savne hende da hun var baby. Så jeg fik en mere og det er lidt over 7 år imellem dem. De har intet tilfælles og er meget hinandens modsætninger men de er så glade for hinanden og jeg ikke har fortrudt mit valg om barn nr 2. 

Jeg havde det som dig de første år. Det var såå hårdt, og jeg kunne slet ikke se hvordan vi skulle overleve at få flere. Så jeg kan sagtens genkende dige tanker og følelser. 

Vi har dog hele tiden været enige om, at hun skulle have en søskende, (delvis på grund af, at min mand har mistet to søskende, så han følte det var for skrøbeligt med kun et barn), men hun var 4 år inden lillesøster kom. Nu er de 6 år og 2 år, og selv om jeg er på deltid, så er jeg simpelthen ved at drukne i børn og familie. Jeg satser på det bliver bedre i løbet af et år eller to, når sproget kommer helt på plads hos den lille og den store bliver udredt, så vi ved hvad hun tumler med.

Jeg elsker mine børn vanvittig højt, men kan da også sagtens drømme om den simple tid uden børn, og en gang imellem da også overveje om jeg overhovedet er godt mor-materiale... 

Jeg har 2 børn med 8,5års mellemrum. Det er hårdt at være forældre men ville aldrig vælge at kun at få et barn. Det er fordi jeg selv er  enebarn og jeg mangler søskende som har kendt mig og mine forældre livet igennem. 

Men med opmærksomhed på overstående tænker jeg at man godt ville kunne dække sig ind med venner, fætre/kusiner o.s.v men det kræver meget af forældrene.