Børnene må ikke se halvsøster efter fødsel

JD skriver:

Det kan du vel ikke vurdere, at det ikke har hos os? Jeg snakker ikke om andre, men om hjemme hos os. Så jo, her har det noget med det at gøre. 

Jeg tænker at hun siger det, fordi når man læser dit oplæg, lyder det som om at hvis man ikke holder sine børn hjemme, når der kommer en ny baby, så opstår der jalousi. 

JD skriver:

Vi holdt vores 3 årige hjemme fra børnehave de første 14 dage efter baby var kommet.  hun nød det, og fik lov til at hjælpe med alt det, som hun havde lyst til.

Hun er i dag pave stolt af sin lillesøster, og de to har bare noget helt særligt sammen. Der har aldrig været jalouxi, tværtimod. Hun er storesøster med stort S! 

Jeg har ikke børn i skolen, men jeg forstår tanken om at dele den magiske tid. Min ældste var i hvertfald blevet ked af det, hvis hun bare var blevet sendt i børnehave imens vi andre blev hjemme ved lillesøster, som hun havde glædet sig sådan til at bruge tid med. 

Og igen - det er fuldstændig fair, at det er sådan hos jer.

Men personligt glæder jeg mig over, at man godt kan være storesøster med stort S, selv om man ikke er blevet holdt hjemme.

Anonym skriver:

Kære alle

Jeg står i den lykkelige situation at jeg skal have et pks torsdag om 14 dage, hvilket vi glæder os rigtig meget til.

Min mand og jeg har hver 2 børn fra tidligere, og dette er vores første fælles barn. Børnene er alle mellem 6 og 10 år. Sagen er den at kejsersnittet er planlagt i en uge hvor hans børn er ved deres mor (8/6-ordning). Vi ønsker selvfølgelig at alle får den bedste start med lillebror, og her regner vi den allerførste tid som noget unikt, og det er bare en tid man ikke får tilbage, derfor vil vi selvfølgelig gerne at børnene skal være en del af dette. Men moren er af en lidt anden opfattelse, nemlig at de kun kommer og siger hej den dag baby er født (dette er stadig kun et måske), og resten må de vente med til det igen er "vores tur" til at have dem. Vi vil egentlig gerne tilbyde dem et par barselsdage fra skolen, hvor de så kan være sammen med os og baby, men så tager hjem til deres mor som de ellers ville gøre hvis de havde været i skole/SFO. (Så hun mister faktisk ikke tid med dem).
Vi har begge forsøgt at tale med hende, men hun er ikke til at hugge og stikke i. Nu er jeg faktisk kommet lidt i tvivl om vi kræver for meget? Men det må da være super underligt at få en lillebror, og så ikke kunne deltage? Jeg er bange for at de kommer til at lægge en afstand eller kommer til at føle sig uden for. Så lige nu er jeg lidt i vildrede om hvordan vi skal gøre det hele og hvordan min mands børn får en god start med lillebror? 

Jeg kan faktisk godt følge dig 

Da jeg fik PKS (også en torsdag) var jeg først hjemme godt 48 timer efter (lørdag sidst på eftermiddagen), så vores datter på 8 år kom på besøg torsdag aften og ved begge besøgstider om fredagen. Hun var simpelthen så stolt, at jeg slet ikke kunne forestille mig, at hun skulle have ventet flere dage på at se sin lillesøster igen. Hun var naturligt nok hjemme det første 1½ døgn, hvor vi var hjemme, hvorefter hun kom i skole på normal vis om mandagen.

Hvornår har i skiftedag? Hvis der går mange dage, kunne I måske høre biomor, om de måtte komme på besøg igen efter skole fredag, evt. på sygehuset. Det er jo slet ikke sikkert, du kommer hjem samme dag.

Anonym skriver:

Kære alle

Jeg står i den lykkelige situation at jeg skal have et pks torsdag om 14 dage, hvilket vi glæder os rigtig meget til.

Min mand og jeg har hver 2 børn fra tidligere, og dette er vores første fælles barn. Børnene er alle mellem 6 og 10 år. Sagen er den at kejsersnittet er planlagt i en uge hvor hans børn er ved deres mor (8/6-ordning). Vi ønsker selvfølgelig at alle får den bedste start med lillebror, og her regner vi den allerførste tid som noget unikt, og det er bare en tid man ikke får tilbage, derfor vil vi selvfølgelig gerne at børnene skal være en del af dette. Men moren er af en lidt anden opfattelse, nemlig at de kun kommer og siger hej den dag baby er født (dette er stadig kun et måske), og resten må de vente med til det igen er "vores tur" til at have dem. Vi vil egentlig gerne tilbyde dem et par barselsdage fra skolen, hvor de så kan være sammen med os og baby, men så tager hjem til deres mor som de ellers ville gøre hvis de havde været i skole/SFO. (Så hun mister faktisk ikke tid med dem).
Vi har begge forsøgt at tale med hende, men hun er ikke til at hugge og stikke i. Nu er jeg faktisk kommet lidt i tvivl om vi kræver for meget? Men det må da være super underligt at få en lillebror, og så ikke kunne deltage? Jeg er bange for at de kommer til at lægge en afstand eller kommer til at føle sig uden for. Så lige nu er jeg lidt i vildrede om hvordan vi skal gøre det hele og hvordan min mands børn får en god start med lillebror? 

Da jeg fik min datter var min søn 6 år 3 mdr.

Mine børn har hver deres far og han var hos sin far da hun blev født - og oveni fik han skoldkopper, så der gik 14 dage til 3 uger før han kunne være sammen med os udover de 15-30 minutter han så hende på hospitalet. Alligevel var det  hans lillesøster fra starten af, og da jeg måtte opgive amningen et par uger efter, så var han hurtig til at hjælpe med flasken.

Den dag i dag er de 11 og 5 år, og de elsker hinanden. Lillesøster får endda stadig lov til at sove i hans seng den første nat han er her.

Jeg tror måske liiiiiige du skal sætte det hele lidt i perspektiv og hoppe op og falde ned på hele situationen. Prøv at se det store billede. Tror du, helt bund seriøst, at de første par døgn er altafgørende for et tæt søskende bånd resten af livet? Hvad med bedsteforældre der ikke ser baby før mor og far er kommet hjem, Evt efter flere dages, eller ugers, indlæggelse? Er løbet også kørt for deres bånd til barnebarnet? 

Min bror fik nummer 2 meget for tidligt, og storesøster på 5 måtte ikke komme ud på neonatal fordi hun ikke havde haft skoldkopper og pga en sær læge der ikke ville vaccinere hende, så hun først sin lillebror "live" efter 7 uger.... Hun ELSKER sin lillebror idag og han forguder sin storesøster . 

Så ro på. Se tingene i et større perspektiv og glæd dig over at det trods alt kun handler om et par dage, og de store kommer højst sandsynligt forbi kort efter fødslen, trods alt. 

Jeg kan se at der er mange holdninger til dette emne og det kan få masser af følelser i gang hos forældre!

Jeg vil bare byde ind med hvad vi gjorde!

Jeg har 3 børn! Da nummer 2 skulle fødes, - ved planlagt kejsersnit, - gik den første i skole og han fik fri den dag jeg fik kejsersnit, samt de 2 følgende dage!! Det var helt naturligt for os, at han skulle være en del af det hele og fik besked og kom så snart lillebror var ude, samt var med på alle besøg på hospitalet, - og så var han hjemme og tog imod, da vi fik lov til at Komme hjem! Han ville iøvrigt have siddet hele dagen i skolen og været spændt og nervøs, så det havde ikke været godt for ham, at være i skole mens hans familie var ved at blive et medlem større.

Da 3. barn skulle fødes, - igen ved planlagt kejsersnit, - gjorde vi præcis det samme! De store fik fri fra skole og børnehave i 3 dage og var med hele vejen!

Det har, som skrevet været det mest naturlige for os og jeg har ikke skænket det en tanke, at de ikke skulle have fri til det!

Og hverken lærer eller ledelse har fundet det mærkeligt, at de skulle have fri til det! (Men de får så heller ikke fri til noget som helst andet, så det er ikke fravær de har for meget af)!

Så jeg kan faktisk godt forstå din tanke og jeg syntes, det er skønt, at du tænker de store søskende ind i processen med familieforøgelse! 

Måske kunne et alternativ være, at de kom forbi (blev hentet og bragt) efter skole, når nu deres mor ikke syntes de skal have fri?! Så er de jo stadig så stor en del af det som muligt og vil helt sikkert føle sig inkluderede i processen alligevel.

Held og lykke med det hele.

Anonym skriver:

Jeg er ked af at du læser det som mit behov. 

Det er et stort ønske fra min mands side og det er især et ønske fra børnenes side, der glæder sig rigtig meget. Jeg må have formuleret mig dumt. Men nu kan jeg jo kun skrive på vegne af mig selv... 

Har børnene selv - helt ud af den blå luft - sagt, at de gerne ville have fri fra skole et par dage, eller kommer idéen fra jer?

Jeg synes måske, at du er lidt dramatisk - ungerne må jo netop gerne komme, blot ikke lige på den måde du havde forestillet dig. Og selvom det da er ærgerligt at I ikke er enige, kan jeg egentlig godt forstå at deres mor synes det er lidt  overkill at begynde at hive dem ud af skolen på grund af en fødsel. De skal nok få et fint bånd - og baby er ligeglad om de er der eller ej. Sig skidt pyt med det og glæd jer til at hygge med dem når de så engang kommer.