Var du glad for en hurtig fødsel?

Jeg har født 4 børn og to af fødslerne er af den hurtige slags fra jeg fik veer (under 2 timer).

Især den ene var med voldsom vestorm og nåede "kun" at være på fødegangen i 40 minutter. Var lige 3 cm åben, da jeg kom ind, fik klyx (absolut ikke fantastisk med vestorm, hvor jeg åbnede mig de sidste 7 cm på 40 minutter og derfor fik presseveer næsten før klyx'en virkede). Må indrømme jeg gerne havde brugt den dobbelte tid og så haft lidt pauser mellem veerne. 

Den anden hurtige var mere kontrolleret - eller rettere jeg var et andet sted mentalt, og der var ikke vestorm, men 3 veer i træk og pause, 3 veer o træk og pause.

Min sidste fødsel tog cirka 4 timer, var rolig og var helt klart den bedste af alle 4 (og det til trods for det var en igangsat fødsel som man ellers hører så mange skrækhistorier om).

Unicorn1 skriver:

Kan se, at der er en debat om hurtig fødsel, og jeg har længe tænkt over, om jer med hurtige fødsler var glade for dem, eller om de var FOR hurtige? 

Jeg selv lå et 19,5 times smertehelvede og havde drømt om en fødsel på omkring 8 timer (ved ikke, hvorfor jeg synes, at 8 timer er helt passende).. Og selvom jeg gerne ville have haft en hurtigere fødsel, så tror jeg også, at det havde været for forvirrende og kaotisk med en fødsel på 3 timer.. Men ville det det? Hvad siger I?

Jeg har været rigtig glad for mine tre fødsler, der alle gik hurtigt. 

Den første var jeg indlagt, jeg blev vækket kl 6.30 og kl 6.39 var han født, havde intet mærket inden.  

Ved nr. 2 fik jeg de første svage veer kl 15.30,  var på hospitalet kl 16.50 og fødte kl 17.09

ved nr 3 gik vandet kl 8.30, jeg fik veer kl 9.10, var på hospitalet kl 9.48 og fødte kl 9.51. 

Jeg følte mig slet ikke stresset undervejs og heller ikke efterfølgende, det var blot rart at jeg ikke var fuldstændig smadrer og træt. En kæmpe plus var også at jeg havde masser af overskud til de øvrige børn, da jeg kom hjem efter nr 2 og 3

Unicorn1 skriver:

Kan se, at der er en debat om hurtig fødsel, og jeg har længe tænkt over, om jer med hurtige fødsler var glade for dem, eller om de var FOR hurtige? 

Jeg selv lå et 19,5 times smertehelvede og havde drømt om en fødsel på omkring 8 timer (ved ikke, hvorfor jeg synes, at 8 timer er helt passende).. Og selvom jeg gerne ville have haft en hurtigere fødsel, så tror jeg også, at det havde været for forvirrende og kaotisk med en fødsel på 3 timer.. Men ville det det? Hvad siger I?

Puha nej tak til lyn fødsel. Første varede 26 timer (alt for lang tid i smertehelvede ) nr 2 tog 2,5 timer. Aldrig har jeg haft så ondt. Jeg kunne slet ikke nå at følge med, og havde stortest ingen pauser imellem veerne. Dejligt det var hurtigt overstået, men jeg ville aldrig ønske det igen. 3 fødsel var en klassisk drille fødsel. Gik 3 dage med veer on and off som virkelig drænede mig for kræfter . Nr 4 er taget ved kejsersnit og den bedste af mine fødsler: selfølgelig var der smerter bagefter, men efter 6 dage behøvede jeg ikke smertestillende længere. Var allerede oppe og gå samme dag. 

Jeg har haft to hurtige fødsler. Den aktive fase (fra 3 cm) tog hhv 2,5 time og 1,5 time. Første gang havde jeg "optakt" i 1,5 døgn (tiltagende plukkeveer og lidt murren.) 2. Gang gik vandet bare uden veer,4,5 time før fødsel.

1. Gang var fucking forfærdelig. Jeg troede jeg skulle dø eller at jeg bare ikke kunne finde ud af at føde. Det var rædselsfuldt. Og jeg havde jo forventningen om at det ville tage omkring 12 timer i den aktive fase, så jeg troede jeg kun lige var i starten af fødslen og at det ville blive meget værre i mange timer. Jeg blackoutede næsten det hele og dessocierede resten. Det er virkelig det værste jeg nogensinde har oplevet. Min sjæl blev flænset og det føltes som om jeg blev revet op indefra

2. Gang gik det jo endnu hurtigere (og gjorde endnu mere ondt bl.a. fordi jeg ikke havde blackout), men da vidste jeg undervejs at det snart var slut når det gjorde så ondt, så det var til at være i + jeg havde fået en hel masse ekstra støtte fra sygehuset (psykologsamtaler) pga traumatisk første fødsel. Jeg fik kendte jordemødre til at følge mig.  Og hun var så god og nærværende til fødslen. Hun gik ikke for at skrive journal f.eks. Hun sad lige ved siden af mig hele tiden. Det var en fantastisk oplevelse. Det bedste jeg nogensinde har prøvet, og jeg ville gøre det igen! (Bonus var at jeg følte mig "healet" fra den dårlige 1. Fødsel)

Jeg tror det værste var at det kom sådan bag på mig (og alle andre) at "man" kan føde så hurtigt første gang. Hvis jeg havde vidst det på forhånd at jeg ikke ville opleve en gradvis tilvænning til smerter og at jeg næsten ikke havde pauser mellem veerne, men at det til gengæld var hurtigt slut, så tror jeg det havde været noget andet. Jeg følte i hvert fald at det var noget af det, der gjorde det gik så godt anden gang. Jeg var forberedt på at det ville føles som at dø og gå i stykker og blive flænset op. Men det gjorde ikke noget, fordi det var normalt. Det var ikke tegn på at noget var galt og sådan er det bare for mig at føde.

Når nu det skal gøre så ondt er jeg glad for at det er hurtigt overstået. Men jeg gad et eller andet sted godt at have en "hyggelig" 6-10 timers fødsel. Hvor der er tid til at snakke ind imellem. Og hvor man langsomt mærker fremgang og tiltagende veer. Mine veer går fra "har jeg mon lidt dårlig mave?"-ondt til "det gør så fucking ondt at jeg er ved at besvime og kaste op på samme tid med at jeg ikke kan trække vejret og derfor er ved at blive kvalt så jeg dør om et nanosekund"-ondt på to veer

Jeg har haft en relativt hurtigt fødsel. Veerne startede af sig selv allerede omkring midnat, men jeg var først i aktiv fødsel kl 5 om morgenen, hvor jeg kom på fødegangen og havde født kl 8. Så tre timers aktiv fødsel hvor jeg gik fra 4 til 10 cm. Min fødsel var super god. Jeg havde nogle gode veer, der ikke varede for længe og med gode pauser i mellem, hvor jeg havde overskud til at grine og pjatte med min mand og jordemoderen. Det var selvfølgelig super hårdt til sidst, men slet ikke så slemt som jeg havde frygtet.

Som flere andre også skriver, synes jeg det der gjorde min første fødsel ubehagelig var, at jeg ingen anelse havde om, at det kunne gå så stærkt. Jeg havde endda tidligere luftet frygten for at det ville gå stærkt med jordemoder, der bare havde sagt, at den slags kun sker på film.. ja godmorgen  Så jeg troede der var MANGE timer igen, da jeg begyndte at have det meget skidt, og udsigten til at skulle havde det sådan i måske otte timer mere var ulideligt at tænke på.

Virkeligheden var bare, at jeg var gået fra 1 cm + livmoderhals ved første tjek til 8 cm ved andet tjek halvanden time senere (og her blev jeg kun tjekket, fordi jeg var blevet meget dårlig meget hurtigt). 45 minutter senere var sønnen født. Når jeg tænker tilbage, var fødslen stadig en god oplevelse, men jeg husker, at jeg slet ikke følte, at jeg kunne følge med. Jeg gruer lidt for næste gang, fordi det med stor sandsynlighed vil gå endnu hurtigere. Nu er frygten dog ikke så meget i forhold til smerte, men udelukkende om vi når ind på sygehuset  hvor vi by the way nok ender med at snuppe en p-bøde, for fandme nej om manden får lov at køre rundt for at finde en p-plads, med de dårlige forhold der er her 

Min første fødsel var et helvede på over halvandet døgn med veer (over 12 timer i aktiv fødsel talt fra ankomsten til fødegangen). Fødslen endte i akut kejsersnit grundet uerkendt underkropsstilling. Jeg var så smadret bagefter, at det tog mig virkelig lang tid om at komme mig helt. Min anden fødsel var til gengæld en lynfødsel. Lillebror blev født på ca. 3 timer, dog med en pressefase på ca. 1 time. Jeg havde nærmest vestorm. Jeg oplevede det som lidt voldsomt, fordi at veerne var så kraftige, at jeg havde svært ved at trække vejret imens, og fordi at der ikke rigtigt var nogen pause imellem dem, havde jeg så svært ved at få luft, at jeg følte at jeg var ved at blive kvalt flere gange undervejs, selvom jeg fik ilt på maske hele vejen igennem. Lillebror fik en elektrode på hovedet, og heldigvis manglede han ikke noget, selvom det var tid til at han altså skulle ud til sidst. På trods at et par store bristninger, var jeg meget hurtigt på benene igen bagefter, og mit efterforløb har været ret godt (det var virkelig rart også at kunne være det lidt for mit ældste barn bagefter). Jeg tænker mest af alt tilbage på det som en god fødsel. Jeg var meget lettet over ikke at skulle ligge så længe med veer igen, og over ikke at skulle have endnu et akut kejsersnit. Jeg ville altid foretrække lynfødslen over mit første forløb! 

1. Fødsel: 9 timer. Jeg fik regelmæssig murren med 3 min imellem fra start. Ringede ret hurigt til fødegang som afviste mig da jeg var førstegangsfødende og det kun lige var startet. Få timer efter ringede jeg igen og fik lov at komme ind. Her var jeg 4 cm og fik lige lov at blive da jeg havde mange veer. Vi var på sygehuset ca 5,5 time før han var ude. Vandet gik først da jeg var fuldt udvidet. Jeg fik et bad og akupunktur som smertelindrende (synes dig ikke at det virkede). Jeg kunne slet ikke være i veerne og råbte mig igennem det. Fødte en stor dreng og fik en grad 2 bristning. Var fuldstændig kørt over

2. fødsel: 5,5-6 timer fra første ve. Her var veerne Kraftige fra start og hurtigt regelmæssige.  Jeg holdt den så længe jeg kunne hjemme og var 50 min på sygehuset før baby var ude. Var 8 cm da jeg blev målt, jordemoder tog vandet og fik lov at presse ret hurtigt derefter. En standard størrelse baby og en lille rift. Nåede ingen smertelindring af nogen art.

Nr 2 fødsel var helt sikkert bedst. Men ikke kun fordi den var hurtigere. Det var anden fødsel, så vejen var ligesom banet, barnet var næsten 1 kg mindre, jeg havde øvet vejrtrækning så jeg bedre kunne være i veerne, og så havde jeg en ide om hvordan smerterne var, så jeg blev ikke på samme måde overrasket af smerterne.