Kære medmødre og fædre
Jeg har været gennem en depression, som løb over 2 år, før jeg fik nogenlunde styr på mig selv igen. Min trøst gennem forløbet var usunde "sager", så jeg er blevet småtyk, og nu vil jeg SÅ gerne af med kiloerne. Mit problem er, at jeg har fundet ud af, at jeg er ekstremt doven, eller det er jeg blevet. Jeg er stadig ikke 100 % mig selv, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver det igen.
Jeg vil så gerne tabe mig, men jeg synes, det er SÅ svært at komme i gang med motionen. Maden har jeg nogenlunde styr på igen, men jeg vil ikke fravælge slik, kage og chokolade resten af mit liv. Jeg vil gerne kunne spise et stykke kage til en familietam-tam, men det betyder, at jeg er nødt til at komme i gang med at dyrke lidt motion, så jeg forbrænder mere end jeg indtager. Ret logisk...
Hvad har virket for jer med at komme i gang og få lettet røven fra sofaen? For viljen er der, men så alligevel ikke. Jeg kan mærke, at det bare ikke ligger naturligt til mig. Nogle gange kommer jeg afsted på en løbe/gå-tur, og jeg er SÅ stolt af mig selv, men når jeg så skal afsted igen, så synes jeg, det er uoverskueligt.
Jeg har ingen rigtigt tætte veninder, der hvor jeg bor. Min bedste veninde bor 30 minutter fra mig, så at tage ud og gå/løbe en tur i hverdagen er ikke en mulighed. Jeg hader træningscentre og svømmehaller (wonder why...).
Håber I kan komme med en masse gode fifs til at få røven op af sofaen.
Anmeld
Citér