Hvor kan man finde gode råd?

Jeg ville ikke konfrontere læren med den kommentar men i stedet bede om et møde hvor i taler om din datters trivsel i klassen. Her kan I tale om hvilke udfordringer de og I ser og også hvilke styrker og så sammen lave en plan for hvordan hun får det bedre socialt i klassen. Så ved I også hvordan I kan støtte op om det. 

Jeg ville også lade være med at konfrontere læreren med kommentaren medmindre du selv har hørt den.

allerhøjest med et min datter følte at du affejede hende, da hun spurgte til problemet. For du har kun din datters genfortælling, og jeg ved af erfaring at elever tit hører/føler noget andet end man rent faktisk har sagt, især hvis hun allerede var på et sårbart sted. 

Men klassens team er nok det bedste sted at starte, da det jo drejer sig om hendes trivsel i skolen og kemien med de andre i klassen. Det er super godt du er opmærksom på det, og så vigtigt at få det fikset nu i sin spæde begyndelse.

angående det med bedste veninder er det dig, som ønsker det for hende eller er det hendes ønske. Det kan jo være hun hellere vil have andre typer venskaber ikke alle er til den nære tosomhed som venindeskaber kan være. Tænker bare du ikke skal prøve at putte hende i en kasse hun måske ikke ønsker. Men selvfølgelig skal hun ikke føle sig udenfor eller noget i den stil.

du kan evt. Også hive fat i forældrene til de børn du føler begynder at tage afstand og spørge om de ved hvorfor x ikke længere er så ivrig efter at lege med din datter. Ikke på en konfrontatorisk måde, men som en bekymret mor, der gerne vil hjælpe sin datter ind i fællesskabet. Eller melde ærligt ud om ikke de vil huske din datter, når der tænkes på legeaftaler, da vi forældre stadig kan påvirke en smule endnu i den alder.

Abracadabra skriver:

Jeg ville arbejde endnu hårdere på at lære hende at lade andre tale færdigt / ikke at bryde ind i andres samtaler. 

‘Vanessa, jeg taler lige færdigt med onkel Joakim’ og når du så er færdig med dét: ‘Så, Vanessa, hvad vil du gerne sige?’ Igen og igen og igen og igen. 

Hun mangler den ret vigtige færdighed at kunne lade andre tale i fred, og dét er I forældre allerbedst til at lære hende. Får hun taletid derhjemme, eller skal hun kæmpe for at blive hørt? 

Grunden til at jeg spørger til hendes færdigheder indenfor de sociale spilleregler er, at der selvfølgelig også er børn, der har ekstra svært ved at forstå, at man ikke afbryder mm. Børn, der er grundliggende socialt meget akavede og usikre, dér ville være grund til at få lidt ekstra vejledning fra fx PPR. 

Jeg synes hun får taletid herhjemme, men måske vi er kommet ind i en dårlig vane, men at sige hun ikke skal snakke hele tiden. Fordi det virkelig er voldsomt.

Vi må helt sikkert øve intensivt med det du skriver.

Abracadabra skriver:

Udover den megen snak er hun ellers hurtigtkørende? Meget gang i kroppen og hurtigt skiftende opmærksomhed? Impulsiv?

Hurtigkørende ja. Gang i kroppen, ja meget. 

Hun springer meget i emner og har altid kæmpet meget med koncentrationen, det er dog blevet lidt bedre de sidste par år.

Vi havde faktisk PPR ind over omkring skolestart fordi børnehaven mistænke ADHD, men det var lige som om det gled lidt ud i sandet.

mor:) skriver:

Jeg ville ikke konfrontere læren med den kommentar men i stedet bede om et møde hvor i taler om din datters trivsel i klassen. Her kan I tale om hvilke udfordringer de og I ser og også hvilke styrker og så sammen lave en plan for hvordan hun får det bedre socialt i klassen. Så ved I også hvordan I kan støtte op om det. 

Det kan godt være det er det vi skal ud i. 

drabo skriver:

Jeg ville også lade være med at konfrontere læreren med kommentaren medmindre du selv har hørt den.

allerhøjest med et min datter følte at du affejede hende, da hun spurgte til problemet. For du har kun din datters genfortælling, og jeg ved af erfaring at elever tit hører/føler noget andet end man rent faktisk har sagt, især hvis hun allerede var på et sårbart sted. 

Men klassens team er nok det bedste sted at starte, da det jo drejer sig om hendes trivsel i skolen og kemien med de andre i klassen. Det er super godt du er opmærksom på det, og så vigtigt at få det fikset nu i sin spæde begyndelse.

angående det med bedste veninder er det dig, som ønsker det for hende eller er det hendes ønske. Det kan jo være hun hellere vil have andre typer venskaber ikke alle er til den nære tosomhed som venindeskaber kan være. Tænker bare du ikke skal prøve at putte hende i en kasse hun måske ikke ønsker. Men selvfølgelig skal hun ikke føle sig udenfor eller noget i den stil.

du kan evt. Også hive fat i forældrene til de børn du føler begynder at tage afstand og spørge om de ved hvorfor x ikke længere er så ivrig efter at lege med din datter. Ikke på en konfrontatorisk måde, men som en bekymret mor, der gerne vil hjælpe sin datter ind i fællesskabet. Eller melde ærligt ud om ikke de vil huske din datter, når der tænkes på legeaftaler, da vi forældre stadig kan påvirke en smule endnu i den alder.

Troede egentligt at alle børn gerne ville have en bedste veninde. Men det kan selvfølgelig godt være at det mere er min forestilling.

Vi har en facebook gruppe i klassen, jeg overvejede at skrive deri, men åh jeg er så dårlig til den slags. Og jeg har faktisk før tænkt at hun faktisk ikke bliver spurgt om legeaftale særlig tit eller af ret mange. Men man har jo ikke lyst til at udstille ens barn eller rent faktisk få bekræftet at de andre børn egentlig ikke gider lege med hende

Loa skriver:

Hurtigkørende ja. Gang i kroppen, ja meget. 

Hun springer meget i emner og har altid kæmpet meget med koncentrationen, det er dog blevet lidt bedre de sidste par år.

Vi havde faktisk PPR ind over omkring skolestart fordi børnehaven mistænke ADHD, men det var lige som om det gled lidt ud i sandet.

Hun lyder da som en klassisk ADHD-pige (pigerne er jo lidt sværere at fange, og man overser dem i længere tid). 

Så ville jeg snakke med skolen om henvisning via PPR. I mellemtiden kan du læse lidt om ADHD-pædagogik (hurtige belønninger mm). 

Dét betyder ikke, at I ikke skal arbejde på at lære hende at vente på tur, men (som med den meste børneopdragelse) skal man gå til opgaven med kærlighed og omsorg:

’Vanessa, far og jeg kan se, at det er svært for dig at lade være med at afbryde andres samtale. Det vil vi træne med dig herhjemme. Når du gerne vil sige noget, skal du i stedet for at afbryde, række hånden i vejret. For hver gang du husker at række hånden i vejret og bede om tur, sætter du et klistermærke på denne seddel. Når du har 10, får du ...’

Skæld ud hjælper sjældent. Ejheller straf. Men hyppige små belønninger er guf for en ADHD-hjerne. Husk, at belønningerne skal være små. Læs evt den helt fremragende bog De Utrolige År. 

Du har fået nogle rigtige gode råd.

Men en pige i min yngste datter s klasse er ligesom du beskriver din datter .

Og her valgte forældrene at melde ud i klassen hvad deres datter sloges med.

Og at hun var ked af det hjemme,  manglede nogen der forstod hende osv

Og det hjalp 

Jeg var en af de mødre der havde synes pigen var lidt træls.... 

Nu gav det mening, og jeg besluttede mig for at Inv hende med hjem jævnligt- og nu nogle år senere så har pigen det betydeligt bedre i klassen fordi vores børn lærer igennem os - og ved at vise rollingerne at vi rummede pigen, så rummede de hende også. 

Så åbenhed og det er okay at melde ud at din datter har det svært  i klassen .

Det er svært at være 9 år og føle sig udenfor - så godt du som hendes mor ser hende og gør noget 

Loa skriver:

Ja det lyder måske lidt rodet, prøvede også bare at skrive mine tanker direkte ned

Hun er genert og ikke udadvendt, hun snakker pga usikkerhed tror jeg. Kunne godt forestille mig at hun blandede sig for at være “med”/være en del af det. I og med hun virker som om hun ikke har et par gode veninder hun er tryg med.

Hjemme er hun god til at snakke følelser og er par relevante ting, men langt det meste er snak for snakkens skyld. Og gætter jeg på det også er i klassen. Tror hun måske ikke altid er lige god til at lytte, men aner ikke hvordan man kan lære hende det.

Jeg spørger som jeg gør, fordi jeg kan genkende en del af beskrivelsen fra min ældste. Her har vi så i samråd med PPR besluttet, at hun skal i udredning, så der bliver sat flere ord på hendes vanskeligheder. Der er mistanke om opmærksomhedsforstyrrelse og muligvis mild autisme. 

Carina:-) skriver:

Du har fået nogle rigtige gode råd.

Men en pige i min yngste datter s klasse er ligesom du beskriver din datter .

Og her valgte forældrene at melde ud i klassen hvad deres datter sloges med.

Og at hun var ked af det hjemme,  manglede nogen der forstod hende osv

Og det hjalp 

Jeg var en af de mødre der havde synes pigen var lidt træls.... 

Nu gav det mening, og jeg besluttede mig for at Inv hende med hjem jævnligt- og nu nogle år senere så har pigen det betydeligt bedre i klassen fordi vores børn lærer igennem os - og ved at vise rollingerne at vi rummede pigen, så rummede de hende også. 

Så åbenhed og det er okay at melde ud at din datter har det svært  i klassen .

Det er svært at være 9 år og føle sig udenfor - så godt du som hendes mor ser hende og gør noget 

Uh jeg bliver næsten helt ked af ved tanken om at skulle sige højt at mit barn måske ikke har det optimalt.  

Jeg har jo hele tiden tænkt at det bare er vores håndtering af hende der har gjort at hun er som hun er. Også derfor jeg simpelthen bliver nødt til at spørge ud hvor jeg kan få råd/hvad jeg evt kunne prøve at gøre anderledes. 

Dvs du følte ikke at du blev tvunget til at inviterer pigen hjem, ej heller pga dårlig samvittighed? For det vil jeg jo nødigt have folk tænker