Hvor kan man finde gode råd?

Feks en facebook gruppe eller lign. Jeg spørger selvfølgelig også gerne jer herinde, men tænkte der måske var endnu flere mennesker i en facebook gruppe.

Jeg synes sgu jeg er lidt i vildrede omkring min 9 årige datter og hendes sociale i skolen. Hun er ikke super udadvendt og er desværre enormt snakkede og forsøger at være “den sjove” for at få de andre børn til at kunne lide hende. 

Jeg hører hende nu sige at de andre børn kommentere på hendes snakken, siger hun blander sig og lign. I dag blev hun ked af det og da læren spørger hvorfor og min datter forklarer, siger læren “ja du blander dig også alt for meget”

Er jeg sippet, eller var det en lidt skidt håndtering?

Og selvfølgelig snakker vi med hende omkring at prøve at begrænse snakkeri og blanderi. 

De få kammerater hun har leget med, er nu endda begyndt at “vende sig lidt mod” hende. 

Hvordan hjælper jeg hende bedst med at få nogle venner, eller skal jeg egentlig bare blande mig lidt udenom? 

Tror jeg bliver lidt påvirket af at se de enormt gode veninder (via deres forældre på facebook) der er i hendes klasse, og ærgrer mig over hun ikke har det på samme måde med nogen. 

Okay det blev langt og rodet 

Loa skriver:

Feks en facebook gruppe eller lign. Jeg spørger selvfølgelig også gerne jer herinde, men tænkte der måske var endnu flere mennesker i en facebook gruppe.

Jeg synes sgu jeg er lidt i vildrede omkring min 9 årige datter og hendes sociale i skolen. Hun er ikke super udadvendt og er desværre enormt snakkede og forsøger at være “den sjove” for at få de andre børn til at kunne lide hende. 

Jeg hører hende nu sige at de andre børn kommentere på hendes snakken, siger hun blander sig og lign. I dag blev hun ked af det og da læren spørger hvorfor og min datter forklarer, siger læren “ja du blander dig også alt for meget”

Er jeg sippet, eller var det en lidt skidt håndtering?

Og selvfølgelig snakker vi med hende omkring at prøve at begrænse snakkeri og blanderi. 

De få kammerater hun har leget med, er nu endda begyndt at “vende sig lidt mod” hende. 

Hvordan hjælper jeg hende bedst med at få nogle venner, eller skal jeg egentlig bare blande mig lidt udenom? 

Tror jeg bliver lidt påvirket af at se de enormt gode veninder (via deres forældre på facebook) der er i hendes klasse, og ærgrer mig over hun ikke har det på samme måde med nogen. 

Okay det blev langt og rodet 

Nu spørger jeg lidt forsigtigt. Hun er ikke udadvendt, men snakker alligevel meget? Og med blander sig, tænker du så at hun kommenterer på de andre pigers samtale (uden at være en deltager)?

Hvordan er hun derhjemme? Taler hun også hele tiden der? Og husker hun at lytte, når nogen snakker til hende? Når hun taler, deler hun så ting - tanker og følelser fx - eller kommenterer hun mere på konkrete ting ala "du har en grøn trøje på, jeg kan ikke lide grøn.."? 

Loa skriver:

Feks en facebook gruppe eller lign. Jeg spørger selvfølgelig også gerne jer herinde, men tænkte der måske var endnu flere mennesker i en facebook gruppe.

Jeg synes sgu jeg er lidt i vildrede omkring min 9 årige datter og hendes sociale i skolen. Hun er ikke super udadvendt og er desværre enormt snakkede og forsøger at være “den sjove” for at få de andre børn til at kunne lide hende. 

Jeg hører hende nu sige at de andre børn kommentere på hendes snakken, siger hun blander sig og lign. I dag blev hun ked af det og da læren spørger hvorfor og min datter forklarer, siger læren “ja du blander dig også alt for meget”

Er jeg sippet, eller var det en lidt skidt håndtering?

Og selvfølgelig snakker vi med hende omkring at prøve at begrænse snakkeri og blanderi. 

De få kammerater hun har leget med, er nu endda begyndt at “vende sig lidt mod” hende. 

Hvordan hjælper jeg hende bedst med at få nogle venner, eller skal jeg egentlig bare blande mig lidt udenom? 

Tror jeg bliver lidt påvirket af at se de enormt gode veninder (via deres forældre på facebook) der er i hendes klasse, og ærgrer mig over hun ikke har det på samme måde med nogen. 

Okay det blev langt og rodet 

Øv, det var ikke så smart sagt af læreren - omvendt er hun også gammel nok til, på en pæn måde, at få at vide, hvorfor de andre måske bliver lidt sure og irriterede på hende. 

Jeg ved ikke om du tænker det er overkill, men jeres kommune må have en åben rådgivning. Det kunne evt være en ide og smutte der forbi eller prøve at ringe til dem  

Hvad med at snakke med klasseteamet, altså klasselærerne og pædagogen omkring dine bekymringer. Måske de ser nogle andre ting end dem du ser og hører om.

de kan måske også hjælpe hende på vej i skolen, er sikker på de gerne vil have alle eleverne i klassen trives, også selvom en af dem kom med en uheldig kommentar omend det kan være din datter har hørt noget andet eller mere end læreren sagde/mente.

tænker legeaftaler er vejen frem måske flere på besøg af gangen, så du ser hvordan hun er i større grupper og bedre kan guide hende.

Stivdie skriver:

Nu spørger jeg lidt forsigtigt. Hun er ikke udadvendt, men snakker alligevel meget? Og med blander sig, tænker du så at hun kommenterer på de andre pigers samtale (uden at være en deltager)?

Hvordan er hun derhjemme? Taler hun også hele tiden der? Og husker hun at lytte, når nogen snakker til hende? Når hun taler, deler hun så ting - tanker og følelser fx - eller kommenterer hun mere på konkrete ting ala "du har en grøn trøje på, jeg kan ikke lide grøn.."? 

Ja det lyder måske lidt rodet, prøvede også bare at skrive mine tanker direkte ned

Hun er genert og ikke udadvendt, hun snakker pga usikkerhed tror jeg. Kunne godt forestille mig at hun blandede sig for at være “med”/være en del af det. I og med hun virker som om hun ikke har et par gode veninder hun er tryg med.

Hjemme er hun god til at snakke følelser og er par relevante ting, men langt det meste er snak for snakkens skyld. Og gætter jeg på det også er i klassen. Tror hun måske ikke altid er lige god til at lytte, men aner ikke hvordan man kan lære hende det.

drabo skriver:

Hvad med at snakke med klasseteamet, altså klasselærerne og pædagogen omkring dine bekymringer. Måske de ser nogle andre ting end dem du ser og hører om.

de kan måske også hjælpe hende på vej i skolen, er sikker på de gerne vil have alle eleverne i klassen trives, også selvom en af dem kom med en uheldig kommentar omend det kan være din datter har hørt noget andet eller mere end læreren sagde/mente.

tænker legeaftaler er vejen frem måske flere på besøg af gangen, så du ser hvordan hun er i større grupper og bedre kan guide hende.

Læren har desværre før kommet med lidt uheldige/upædagogiske kommentarer (og jeg er ellers ikke sippet) men om det bare er hendes måde at sige tingene på, ved jeg faktisk ikke. Håber ikke hun mener det så hårdt i hvert fald. Og føler mig lidt som en brokkeforældre når jeg skal konfrontere lærerne med noget. 

Tænker også om jeg bare skal prøve at arrangere aftaler med nogle hun ikke normalt ellers snakker om. Men ved heller ikke om hun er for stor til at man blander sig.

Er hun vant til at vente på tur hjemme, eller afbryder hun også jeres samtaler? 

Hun er jo nødt til at træne nogle sociale spilleregler ift hvad man må sige og hvornår. Er hun ellers god til at aflæse spillereglerne mellem børn og mellem børn og voksne?

Hun lyder lidt som mig, og jeg var både enebarn, umoden og meget talende, så jeg havde en svær skolegang... i dag havde jeg nok fået mere hjælp og var kommet i bedre trivsel. 

Abracadabra skriver:

Er hun vant til at vente på tur hjemme, eller afbryder hun også jeres samtaler? 

Hun er jo nødt til at træne nogle sociale spilleregler ift hvad man må sige og hvornår. Er hun ellers god til at aflæse spillereglerne mellem børn og mellem børn og voksne?

Hun lyder lidt som mig, og jeg var både enebarn, umoden og meget talende, så jeg havde en svær skolegang... i dag havde jeg nok fået mere hjælp og var kommet i bedre trivsel. 

Hun afbryder konstant herhjemme 

Hun har været enebarn i seks år inden lillesøster kom.

Hvordan ville du gribe det an så, over for sådan et barn?

Vi prøver jo konstant at sige “vent på din tur”, “ikke afbryd”, “tænk over om det er vigtigt at sige det der lige nu” osv... 

Hvad tænker du ellers ift om hun er god til at aflæse spillereglerne? 

Loa skriver:

Hun afbryder konstant herhjemme 

Hun har været enebarn i seks år inden lillesøster kom.

Hvordan ville du gribe det an så, over for sådan et barn?

Vi prøver jo konstant at sige “vent på din tur”, “ikke afbryd”, “tænk over om det er vigtigt at sige det der lige nu” osv... 

Hvad tænker du ellers ift om hun er god til at aflæse spillereglerne? 

Jeg ville arbejde endnu hårdere på at lære hende at lade andre tale færdigt / ikke at bryde ind i andres samtaler. 

‘Vanessa, jeg taler lige færdigt med onkel Joakim’ og når du så er færdig med dét: ‘Så, Vanessa, hvad vil du gerne sige?’ Igen og igen og igen og igen. 

Hun mangler den ret vigtige færdighed at kunne lade andre tale i fred, og dét er I forældre allerbedst til at lære hende. Får hun taletid derhjemme, eller skal hun kæmpe for at blive hørt? 

Grunden til at jeg spørger til hendes færdigheder indenfor de sociale spilleregler er, at der selvfølgelig også er børn, der har ekstra svært ved at forstå, at man ikke afbryder mm. Børn, der er grundliggende socialt meget akavede og usikre, dér ville være grund til at få lidt ekstra vejledning fra fx PPR. 

Udover den megen snak er hun ellers hurtigtkørende? Meget gang i kroppen og hurtigt skiftende opmærksomhed? Impulsiv?