Hvor kan man finde gode råd?

Abracadabra skriver:

Hun lyder da som en klassisk ADHD-pige (pigerne er jo lidt sværere at fange, og man overser dem i længere tid). 

Så ville jeg snakke med skolen om henvisning via PPR. I mellemtiden kan du læse lidt om ADHD-pædagogik (hurtige belønninger mm). 

Dét betyder ikke, at I ikke skal arbejde på at lære hende at vente på tur, men (som med den meste børneopdragelse) skal man gå til opgaven med kærlighed og omsorg:

’Vanessa, far og jeg kan se, at det er svært for dig at lade være med at afbryde andres samtale. Det vil vi træne med dig herhjemme. Når du gerne vil sige noget, skal du i stedet for at afbryde, række hånden i vejret. For hver gang du husker at række hånden i vejret og bede om tur, sætter du et klistermærke på denne seddel. Når du har 10, får du ...’

Skæld ud hjælper sjældent. Ejheller straf. Men hyppige små belønninger er guf for en ADHD-hjerne. Husk, at belønningerne skal være små. Læs evt den helt fremragende bog De Utrolige År. 

Shit kan næsten ikke have hvis hun skal have en label på sig  MEN jeg vil sindsygt gerne have værktøjer til at hjælpe hende, så hvis det er det der skal til. Men lærerne skal vel også mene at der er noget, hvis de skal sætte det i værk ikke?

Jeg vil prøve at finde den bog du nævner tak 

Loa skriver:

Shit kan næsten ikke have hvis hun skal have en label på sig  MEN jeg vil sindsygt gerne have værktøjer til at hjælpe hende, så hvis det er det der skal til. Men lærerne skal vel også mene at der er noget, hvis de skal sætte det i værk ikke?

Jeg vil prøve at finde den bog du nævner tak 

Jo, lærerne skal synes, at der er noget at gå videre med. 

Men i første omgang er ADHD-pædagogik fremragende (til mange børn). Og bogen er virkelig god. 

Loa skriver:

Uh jeg bliver næsten helt ked af ved tanken om at skulle sige højt at mit barn måske ikke har det optimalt.  

Jeg har jo hele tiden tænkt at det bare er vores håndtering af hende der har gjort at hun er som hun er. Også derfor jeg simpelthen bliver nødt til at spørge ud hvor jeg kan få råd/hvad jeg evt kunne prøve at gøre anderledes. 

Dvs du følte ikke at du blev tvunget til at inviterer pigen hjem, ej heller pga dårlig samvittighed? For det vil jeg jo nødigt have folk tænker

Nej - ikke pga dårlig samvittighed. 

Men fordi jeg pludselig forstod hendes reaktionsmønster. 

Før virkede hun bare egoistisk og meget anmassende. - fyldte meget , og når man forsøgte st dæmpe hende lidt blev hun mere og mere på .

Hvilket set bagefter jo gav mening fordi hun kæmpede  for at passe ind .

Og da hun så blev valgt til også selv om hun " ikke passede ind" gav det ro , og Ja kliché men så passede hun ind - håber du forstår hvad jeg mener .