Fejler min baby noget alvorligt?

Anonym skriver:

Jeg vækker det kun fordi jeg bliver så forskrækket over de gispe lyde barnet giver, så jeg frygter h*n ikke kan få vejret eller sådan noget. Jeg har fået en eller anden form for angst. Angsten for at miste, de kørte væk med barnet efter fødslen (fik akut kejsernit) fordi barnet ikke trak vejret. Det er først nu det rigtig er kommet. Barnet er 6 måneder. 

Det fuldstændig skørt. Jeg kan jo egentligt godt se det nu hvor jeg læser mit eget opslag. Men angsten samarbejder altså ikke men realiteten - desværre. 

 

 

Det er godt at du selv kan se at det er helt skørt. Men forstår også din angst udfra hvad jeg kan læse med dit fødsels forløb. Tænker det måske ville gavne dig med noget prof hjælp i forbindelse med en psykolog ell lign til at få det bearbejdet så det ikk skal gå udover dit barn. ?  

Anonym skriver:

Jeg ved ikke rigtig om det er mig, der er en smule paranoid hele tiden. 

Men jeg har oplevet to - tre gange at vores barn på snart 6 måneder er utrolig svær at vække. Det ligner h*n drømmer trækker vejret i gisp, smiler lidt og vælter det hvide ud af øjene. Hvis jeg prøver på at vække h*n kan der gå lidt tid inden barnet kommer til bevidsthed eller hvad man siger. I den tid går jeg helt i panik og frygter det værste. Barnet døser hurtigt hen igen, og det er først hvis jeg kalder på min mand barnet vågner helt op, og så er der ingenting at se så smiler og pludre barnet, dog er det træt. Er der andre der oplever deres børn sådan? Jeg overvejer at kontakte lægen, men min mand siger h*n bare sover tungt og drømmer. Jeg er bare bange for h*n fejler noget. Jeg er blevet meget bange for at miste barnet efter vores start med for tidlig fødsel ( kun en måned) med cpap, sonde osv. så jeg er bange hele tiden for at miste til trods for at jeg godt ved flere er igennem det, og alt i alt var vi hjemme efter 4 dage og alt er gået super lige siden. 

Kære medmødre vil evt. berolige mig eller give mig det sidste til at kontakte lægen - jeg er bange for at spilde deres resourcer.

Min baby laver det med at gispe i søvne (det lyder som hun griner, smile lidt, og rulle øjnene så vi kan se det hvide under øjenlåget. Det er normalt, min store pige gjorde det også.

Lyder ubehageligt ... jeg ville søge noget psykolog hjælp. Ikke rart at have det sådan. 

Men du skal så vidt muligt holde dig fra st vække en baby (eller et andet menneske) i REM. Drt er her hjernen bearbejdet de ting vi har oplevet, der er her der lagres viden og man restituerer. At bliver konstant vækket og ikke få den søvn er en anvendt torturmetode. ... jeg siger overhoved ikke at det er det du er ude i. 

Men hvis du konsekvent vækket dit sovende barn kan du potentielt skade udviklingen af hjernen. Søvn er bare så vigtigt. Så hold nallerne

Hønepigen skriver:

Lyder ubehageligt ... jeg ville søge noget psykolog hjælp. Ikke rart at have det sådan. 

Men du skal så vidt muligt holde dig fra st vække en baby (eller et andet menneske) i REM. Drt er her hjernen bearbejdet de ting vi har oplevet, der er her der lagres viden og man restituerer. At bliver konstant vækket og ikke få den søvn er en anvendt torturmetode. ... jeg siger overhoved ikke at det er det du er ude i. 

Men hvis du konsekvent vækket dit sovende barn kan du potentielt skade udviklingen af hjernen. Søvn er bare så vigtigt. Så hold nallerne

Jeg er helt med på hvad du mener. Det er ikke noget jeg gør tit. Det er sket 2 - 3 gange at jeg har vækket barnet pga. Angst for h*n ikke kunne trække vejret eller lignede. Jeg har efter Jeres svar i tråden søgt læge. Jeg har en tid imorgen så jeg kan få noget hjælp og den efter fødselsamtale (som jeg dengang ikke mente jeg havde brug for) men tak for svar og den gode tone i tråden ��

Dejligt at du passer på dig selv og har taget initiativ til en snak. Det er det bedste du kan gøre for både dig og barn 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Dejligt at du passer på dig selv og har taget initiativ til en snak. Det er det bedste du kan gøre for både dig og barn 

Du har ret. Tusind tak for hjælpen. 

Anonym skriver:

Jeg vækker det kun fordi jeg bliver så forskrækket over de gispe lyde barnet giver, så jeg frygter h*n ikke kan få vejret eller sådan noget. Jeg har fået en eller anden form for angst. Angsten for at miste, de kørte væk med barnet efter fødslen (fik akut kejsernit) fordi barnet ikke trak vejret. Det er først nu det rigtig er kommet. Barnet er 6 måneder. 

Det fuldstændig skørt. Jeg kan jo egentligt godt se det nu hvor jeg læser mit eget opslag. Men angsten samarbejder altså ikke men realiteten - desværre. 

 

 

Hvor gammel er barnet, børn der er født for tidligt laver nogle lidt specielle lyde når de sover, kan huske jeg også blev meget forskrækket over det og sad også vågen hver gang han gjorde det, men min sp sagde det var helt normalt at for tidligt fødte lavede de lyde når de sov. Arbejder på en hundekennel og der var en dag hvor den der skræk kom op i mig igen, for hundehvalpe laver faktisk samme lyd når de sover. Jeg mener det stod på i et par mdr med vores dreng, men det er snart så mange år siden, men jeg synes også det var rigtig ubehageligt.

Anonym skriver:

Jeg vækker det kun fordi jeg bliver så forskrækket over de gispe lyde barnet giver, så jeg frygter h*n ikke kan få vejret eller sådan noget. Jeg har fået en eller anden form for angst. Angsten for at miste, de kørte væk med barnet efter fødslen (fik akut kejsernit) fordi barnet ikke trak vejret. Det er først nu det rigtig er kommet. Barnet er 6 måneder. 

Det fuldstændig skørt. Jeg kan jo egentligt godt se det nu hvor jeg læser mit eget opslag. Men angsten samarbejder altså ikke men realiteten - desværre. 

 

 

Kære du. Det lyder præcis som mig med min første fødte... Hun blev født med navlesnoren om halsen og blev kørt væk og jeg så hende først efter 12 timer da jeg fik en styrtblødning oveni og skulle opereres. Jeg kæmpede i lang tid med en angst for der skulle være noget galt med hende, at hun ville lide af vugge døden, at jeg ville skade hende ubevidst.. Jeg sov ikke jeg kiggede på hende hele tiden for tænk sig hvis hun stoppede med at trække vejret. Du har behov for hjælp Til at bearbejde din fødsel og det at være angst for at miste... Snak med din sp, så kan hun videresende dig til et passende sted.. Evt. En efter fødsels reaktions gruppe. Det kom jeg i.. Det hjalp virkelig... 

MorTil3+ skriver:

Hvor gammel er barnet, børn der er født for tidligt laver nogle lidt specielle lyde når de sover, kan huske jeg også blev meget forskrækket over det og sad også vågen hver gang han gjorde det, men min sp sagde det var helt normalt at for tidligt fødte lavede de lyde når de sov. Arbejder på en hundekennel og der var en dag hvor den der skræk kom op i mig igen, for hundehvalpe laver faktisk samme lyd når de sover. Jeg mener det stod på i et par mdr med vores dreng, men det er snart så mange år siden, men jeg synes også det var rigtig ubehageligt.

Barnet er nu 6 måneder. Jeg oplever aldrig angsten om dagen, men når vi skal sove sker der et eller andet inden i mig. Måske frygten for at sove fra, at han ikke trække vejret eller noget i den stil. Det er vildt ubehageligt, om dagen tjekker jeg lige når han sover (uden at vække) 

Anonym skriver:

Kære du. Det lyder præcis som mig med min første fødte... Hun blev født med navlesnoren om halsen og blev kørt væk og jeg så hende først efter 12 timer da jeg fik en styrtblødning oveni og skulle opereres. Jeg kæmpede i lang tid med en angst for der skulle være noget galt med hende, at hun ville lide af vugge døden, at jeg ville skade hende ubevidst.. Jeg sov ikke jeg kiggede på hende hele tiden for tænk sig hvis hun stoppede med at trække vejret. Du har behov for hjælp Til at bearbejde din fødsel og det at være angst for at miste... Snak med din sp, så kan hun videresende dig til et passende sted.. Evt. En efter fødsels reaktions gruppe. Det kom jeg i.. Det hjalp virkelig... 

Tak for dit svar.. 

jeg har været hos lægen her til morgen og er blevet visiteret nogle gange til psykolog. Jeg har aldrig været bange for at jeg ville gøre barnet noget, men jeg er bange for at miste. Sådan helt sygeligt..

Jeg arbejder med kriminelle i den hårde ende og jeg har oplevet at blive staklet og chikaneret i nogle år. Min læge mente det kunne være en god blanding af både den del og så den forskrækkelse jeg har fået under fødslen og efter da de smuttede med barnet på neonatal afd. Imens jeg kom på opvågning. Min mand var med vores barn  hvilket jeg er så glad for, da han så kan fortælle hvad der skete på given tidspunkt. Men puha det er ikke rart at frygte noget på den måde.

Jeg vil spørge SP om jeg kan komme i sådan en terapigruppe. Det er måske meget godt, at høre andres historie og ikke mindst deres vinkel på min.