Planlagt kejsersnit vs. Alm. Fødsel? Dilemma

Mor11 skriver:

Forsøger lige at undgå en al for lang smørre her min første fødsel var nok det er fleste vil opfatte som en helvedes fødsel. Veer i 48 timer, de 12 med vestorm og kun de sidste 6 med en effektiv epidural. Hele misæren endte i et semi akut ks. Dvs, det hastede ikke. Vi ventede i 3 timer på en ledig operations stue, så på den måde blev det foretaget som et planlagt ks. 

Jeg hadede det. Jeg gik i panik på bordet.. og Bagefter havde jeg hjernedødt ondt. Kunne ikke gå almindeligt uden smerter før 6 uger efter.  Jeg var SÅ handicappet. 

2. Gang fødte jeg vaginalt. Det blev taget alle forbehold ift hvis fødslen igen skulle trække i langdrag - og det kunne vi hurtigt konstatere at den ville - så jeg blev udstyret med ve drop og så kørte det hele efter bogen. Fødte på 7 timer og alt var godt. Det gjorde nas. Men bagefter var det ovre. Jeg kan huske jeg følte det som en kæmpe sejr at jeg kunne rejse mig op selv!! og gå ud og tisse efter fødslen!!!!! Det var den største lettelse at kunne klare mig selv bagefter og selv kunne håndtere baby, uden at skulle have hjælp hele tiden  

Så 100% vaginal fødsel herfra  

Tusind tak for din deling  giver god mening 

Barn3 skriver:

Hej

Vil starte med-jeg forstår ikke,hvor er din bekymring. MEN vi er så forskellige også vores sårbarhed.

Jeg er mor til 3 unger. 3 vaginale fødsler bage min ryg.

Og jeg vil tillade mug at sige,at jeg er så privilegeret,at fik liv at føde hurtigt-hurtigere og lynhurtigt.

De første to er af den rolig slags.

Nr 3,som var for knap 5 mdr siden, fik mig til at ryste mig lidt. MEN jeg valgte at acceptere,at såden blev det og lad ny være med st indrømme, hvad hvis hvad......

Jeg gik over tiden, som jeg plejer. Og så kom den rigtig dag. Jeg ringer til fg,men bliver ikke hørt-alt for uregelmæssigt og alt for lange intervaler. Takker Gud,at jeg var så frak og insisterede,at jeg kører til fødegang,da heg vil,at min mand kommer til fødslen og han skulle nemlig på arbejde.

Og det var heldigt. Kom på sygehus,nåede slet ikke at være undlagt, løb løbsk til fødestuen. Lige pludslug går vand-jeg mærker lille høved som jeg mærker til og ser den lille flotte ansigt. Og der går jeg i panik,da jm.er slet ikke ved min side. Det var min mand,der støttede mig med sin hånd for at heg vælter ikke. Jeg råber om hjælo da mærker, med den næste pres kommer hun ud og jeg vil ikke kynne gribe hende og  vil tabe hende på gulvet....ja,jeg fødte stående.

Og glemmer aldrig,at efter lille var ud jeg fik hende på mine arme-jeg stod og rystede, grad......jeg var i chok,da for 5min siden vidste slet ikke at jeg var i fødslen. Men det gik. Jeg fik accepteret vores forløb. Og er taknemlig, at jeg skylle ikke bruge længer tid på selve fødslen.

Held og lykke

Synes du skal prøve at læse det igen så, for jeg kan ikke forstå, du ikke kan læse dig til dilemmaet.

at nogen synes jeg er heldig fordi det kun tog to timer første gang, er okay for mig at nogen synes. JEG oplevede det som traume. Jeg var så opsat på at jeg skulle have det sådan i 10-12 timer minium (sådan har de sagt om første gangs, til alle samtaler med jm og til fødsels forberedelse) Og så ligepludselig var jeg bare mor så hurtig. 

Jordemoren sagde også til efter samtalen, at folk oplever smerte forskelligt selvfølgelig, men at det ikke var en fordel at en fødsel gik stærkt/for stærkt, for det er mere smertefuldt. Pga kroppen ikke kan følge med. 

Anonym skriver:

Synes du skal prøve at læse det igen så, for jeg kan ikke forstå, du ikke kan læse dig til dilemmaet.

at nogen synes jeg er heldig fordi det kun tog to timer første gang, er okay for mig at nogen synes. JEG oplevede det som traume. Jeg var så opsat på at jeg skulle have det sådan i 10-12 timer minium (sådan har de sagt om første gangs, til alle samtaler med jm og til fødsels forberedelse) Og så ligepludselig var jeg bare mor så hurtig. 

Jordemoren sagde også til efter samtalen, at folk oplever smerte forskelligt selvfølgelig, men at det ikke var en fordel at en fødsel gik stærkt/for stærkt, for det er mere smertefuldt. Pga kroppen ikke kan følge med. 

Prøv også at forstå min pointe.

Vi har 9 måneder til at forberede os til rollen som mir.

Men ok, pas nu godt på dig selv ig lad være med at bruge dun krudt på at forstå, hvad jeg syntes.

Ikke en eneste specialist kan fortælle hvordan vil din fødsel komme til at udvikle sig.

Fødslen er så unik og enestående og man skal være klar til dens positive afslutning.

En dårlig jordemor hæfter sig til en big og dette kan ende med ar en fødende mor kan komme til at tabe sit barn på gulvet. 

Held og lykke

Prøv også at forstå min pointe.

Vi har 9 måneder til at forberede os til rollen som mir.

Men ok, pas nu godt på dig selv ig lad være med at bruge dun krudt på at forstå, hvad jeg syntes.

Ikke en eneste specialist kan fortælle hvordan vil din fødsel komme til at udvikle sig.

Fødslen er så unik og enestående og man skal være klar til dens positive afslutning.

En dårlig jordemor hæfter sig til en big og dette kan ende med ar en fødende mor kan komme til at tabe sit barn på gulvet. 

Held og lykke

Åh Gud  jeg var klar på at blive mor, og vidste godt  hvad det indebar. Det er slet ikke der min pointe var. Jeg nåede kun at mærke jeg gik i fødsel også var hun ude, det er det er mener. Jeg ønskede ikke at gå i chok, men det gjorde jeg.  Og sgu godt klar over at jeg ville blive mor efter 9 måneder 

Jeg synes min jordemor var godt! Men derfor kan oplevelsen godt være voldsom, og det skal JEG bearbejde med mig selv. 

Men tak for dit input som i hvert fald ingenting gav. 

Anonym skriver:

Det giver rigtig god mening for mig, det du har skrevet og kan forstille mig det. Elsker dog ikke at føde, (selvom jeg er “god” til det) og synes som sådan heller ikke det er smukt. Jeg elsker min datter så himmelhøjt, og gjorde lige fra jeg så hende. Elsker dog at være gravid og baby tiden! 

Men det sætter en masse tanker igang, tak 

og skal helt sikkert snakke med dem, og nok også om pks, bare for at være sikker og høre om det. Men lyder meget godt med en fødselplan 

hvordan var kejsersnit oplevelsen bag efter? Havde du meget ondt? Påvirkede smerten evt. Tiden med baby? Hvor hurtig kom du hjem? 

Jeg havde mange smerter efter kejsersnittet. De kunne ikke smertedække mig ordentligt og jeg synes ikke personalet tog mine smerter alvorligt. Jeg havde en blodansamling i venstre side af arret, der gjorde det svært for mig at gå. Jeg brugte tre nætter på hospitalet. Min mand måtte tage hjem til vores ældste, da han lå syg derhjemme og havde brug for sine forældre. Så jeg var alene med lillesøster på hospitalet.

Da jeg kom hjem gik det bedre. Mit ar er helet fint og jeg har ikke haft problemer efterfølgende.

Men det var jo bare min oplevelse af at få kejsersnit. Jeg har også hørt om mange, der er sprunget ud af sengen efter deres kejsersnit og endda taget hjemme samme dag.

Hvis du har facebook, så meld dig ind i gruppen “født ved kejsersnit”. Her kan du få svar på nærmest alt, og der er både folk med traumatiserende kejsersnit og fok som er begejstrede for deres. Jeg synes tonen derinde er rigtig god og respektfuld på trods af alle forskellighederne.

Jeg har prøvet vaginal og akut Ks. Foretrækker vaginal til enhver tid. Følte mig bogstaveligt talt skåret over efter kejsersnittet, som om min krop ikke hang sammen mere. Helingen gik fint, men jeg havde mange smerter - og i lang tid. Der gik mere end et par uger før jeg kunne gå med barnevognen, men kunne godt selv komme ind og ud af sengen efter en uges tid. Var hjemme efter halvandet døgn, men det var aldrig gået uden min mand. 

Jeg har født ved vaginal fødsel, og ved PKS, og jeg foretrækker PKS til hver en tid!

Jeg havde et lidt specielt forløb første gang. Ikke så hurtigt som dit, med også med en baby i "supermand" stilling..

For mig har jeg været mere mobil efter KS, end efter den første fødsel. Jeg var meget nervøs, og det er da mærkeligt at få et KS, men en fødsel er uanset arten en kæmpe oplevelse. Jeg var med hele vejen igennem, og var ikke så ude af den som ved første fødsel..

Jeg har haft nemme KS, uden de store komplikationer, og en vaginal fødsel der var voldsom. Så for mig har det været en rigtig god løsning.

Min første fødsel endte i et kejsersnit, men min efterfølgende fødsel var vaginal. Jeg foretrak min vaginale fødsel, selvom den gik galt og var en lortefødsel. 

Ved mit kejsersnit mistede jeg 1,5 liter blod, men ved min vaginale fødsel sad moderkagen fast, og jeg endte med at miste over 2,5 liter blod og komme på operationsbordet. Det var efter en fødsel, der gik utroligt hurtigt til sidst med vestorm uden smertelindring og en baby, der blev taget med sugekop. 

Jeg syntes alligevel, det var hårdest med kejsersnittet på grund af smerter og ubehag. Jeg kunne ikke komme ud af sengen selv de første fire dage, og jeg var på morfin de første to, hvilket slørede mine første dage med baby. Min mælk løb langsomt til, og amningen kiksede. 

Det er jo kun min oplevelse - mange kvinder har meget bedre oplevelser med kejsersnit. Jeg tror, at det mentalt havde været nemmere, hvis mit kejsersnit havde været planlagt, og ikke akut. Men perioden bagefter var så hård for mig fysisk, at jeg for alt i verden gerne ville undgå et kejsersnit anden gang.

Jeg havde jo også et barn på under 2 år denne gang, og det var vigtigt for mig at stadig kunne løfte og bære hende. 

Hvis du vælger en vaginal fødsel, tror jeg, du vil have rigtigt godt af at snakke din første fødsel igennem inden. Held og lykke

Har du overvejet en hjemmefødsel næste gang? Det anbefales ofte til mødre, som havde en hurtig førstegangsfødsel (såfremt graviditeten forløber ukompliceret) 

Jeg har kun prøvet at føde normalt, så har intet at sammenligne med, men jeg ville til enhver tid vælge vaginal fødsel over kejsersnit - der er så mange processer som går tabt ved PKS, og barnet (og mor) går glip af en masse fordele. Kejsersnit er helt sikkert en skidegod mulighed at have, hvis det er nødvendigt, men jeg synes det er en bekymrende tendens, at flere og flere vælger planlagt kejsersnit af frygt for at føde.

Mit råd til dig må være at få bearbejdet din voldsomme fødselsoplevelse, fx gennem jordemodersamtaler, og derudover at gå til noget fødselsforberedelse - jeg kan varmt anbefale Smertefri Fødsel, som jeg tog onlinestudiet i forud for min fødsel. Jeg fødte min datter i vand hjemme i min egen stue, fødslen tog 48 timer fra første ve, så det var en halvlang affære, men uanset længde har jeg aldrig hørt nogen hjemmefødende fortryde, at de valgte at føde hjemme. Det er bare det fedeste