At lave ting for første gang sammen med sit barn

Jeg kan godt lide at være med nr. 2 gang børnene oplever noget. Og det er mest fordi, mine børns reaktioner har været større 2 og 3 gang, da de vidste hvad der skulle ske. 

Også vil jeg sige, at hver alder nærmest giver en ny oplevelse. Da min pige var 1 var hun ligeglad med zoo.. som 2 årig var gederne fede. Som 3-årig er der ikke noget bedre end løverne. Og hun taler og taler om det. 

Så den første gang vi var zoo med hende, der så hun kom ikke ret meget og vidste ikke hvad det var. 

Vi har lige været i zoo igen for nr 15 i hendes liv. Og det var meget federe! Så hellere nr 15 end nr 1, når de er så små og stadig skal lære tingene at kende  

Anonym skriver:

Jeg kan godt lide at være med nr. 2 gang børnene oplever noget. Og det er mest fordi, mine børns reaktioner har været større 2 og 3 gang, da de vidste hvad der skulle ske. 

Også vil jeg sige, at hver alder nærmest giver en ny oplevelse. Da min pige var 1 var hun ligeglad med zoo.. som 2 årig var gederne fede. Som 3-årig er der ikke noget bedre end løverne. Og hun taler og taler om det. 

Så den første gang vi var zoo med hende, der så hun kom ikke ret meget og vidste ikke hvad det var. 

Vi har lige været i zoo igen for nr 15 i hendes liv. Og det var meget federe! Så hellere nr 15 end nr 1, når de er så små og stadig skal lære tingene at kende  

Jeg stemme i... så enig.

første zoo tur var det duerne der var mest interessante. 

Det er da nu hvor de er 5 og 10 at zoo tur eller ture i Tivoli er supersjove. 

Jeg vil også sige 1. og 2. jul fx er da også (hvis jeg skal være ærlig) lidt røv sygt. Det er meget mere sjovt nu med forventningens glæde 

Og oplevelserne på ture er forskellige. Jeg har været i Knuthenborg safaripark 2 gange. Første gang så vi løven tæt på. Anden gang kiggede en zebra helt hen til vinduet.. og tredje gang var vandområdet et hit. Så man kan alligevel ikke sige “nå så har barnet oplevet den type tur” efter første tur. Jeg har haft mange ture også i Tivoli - også meget forskellige. 

Hele livet er jo en lang gang første oplevelser - første kys, samleje, lejerskole osv. Ting man jo heller ikke er med til som forældre.... og det skal og bør man jo også vænne sig til efterhånden. 

I børnehaven gør de meget med min søn som jeg ikke har prøvet med ham.

2018mor skriver:

Jeg tror du misforstår min indlæg - vi vil hellere end gerne dele de store oplevelser sammen med venner/familie, vi vil bare gerne være til stede, når vores datter skal opleve (for os) store øjeblikke for første gang i hendes, indtil videre, korte liv

Men hvor mange af sådanne ting kan det være siden det er et issue? 

Svømmehal, zoo og Tivoli? 

Når i har prøvet de ting med hende så er den potte jo ude og andre kan gå amok og gøre tingene lige så tossede de vil, for i har fået “sen første gang”.

medmindre det er alt i vil opleve første gang, kan det vel næppe fylde så meget.

Jeg kan godt følge dig. Især min svigermor kan godt være lidt ivrig og vil gerne lave traditioner - men jeg vil også gerne selv have nogle traditioner med mine børn, f.eks. tager vi i det Kgl teater hvert år til jul (til hendes store fortrydelse). Men prøv at tænke på at jo flere der elsker dine børn, jo bedre, og det er også dejligt for dem at tænke tilbage på dengang de havde den og den oplevelse med deres bedsteforældre. 

Jeg synes lige jeg vil vende den lidt om. Din datter er så lille endnu, så alt der er nyt (og potentielt skræmmende) der har hun da bedst af, at mor og far også er med. Et lille barn på 1 år har kun to primære omsorgspersoner, og har egentlig ikke det store behov for at være sammen med andre endnu. Først omkring 1,5 år begynder det så småt at udvikle færdigheder til at håndtere "fremmede".  http://www.sundhedsplejersken.nu/boern-0-5-aar/relationer/relation-og-tilknytning/

Så lange ture og en masse aktiviteter med den udvidede familie uden jer er altså udelukkende for deres skyld endnu og ikke for jeres datters. Så nyd I blot at være med til de store ting, og lad pasningen blive i det omfang I har behov for/lyst til. 

Stivdie skriver:

Jeg synes lige jeg vil vende den lidt om. Din datter er så lille endnu, så alt der er nyt (og potentielt skræmmende) der har hun da bedst af, at mor og far også er med. Et lille barn på 1 år har kun to primære omsorgspersoner, og har egentlig ikke det store behov for at være sammen med andre endnu. Først omkring 1,5 år begynder det så småt at udvikle færdigheder til at håndtere "fremmede".  http://www.sundhedsplejersken.nu/boern-0-5-aar/relationer/relation-og-tilknytning/

Så lange ture og en masse aktiviteter med den udvidede familie uden jer er altså udelukkende for deres skyld endnu og ikke for jeres datters. Så nyd I blot at være med til de store ting, og lad pasningen blive i det omfang I har behov for/lyst til. 

Du rammer hovedet på sømmet - det er lige præcis en af vores tanker også. Måske jeg skulle have uddybet det bedre i start indlægget  

2018mor skriver:

Du rammer hovedet på sømmet - det er lige præcis en af vores tanker også. Måske jeg skulle have uddybet det bedre i start indlægget  

Det er i hvertfald en anden problemstilling, end den du startede med :-) 

Men hvis I ikke har et behov for pasning, så er det jo bare at lade være med at få hende passet? 

Vores blev også først passet ude (hos sine bedsteforældre i et par timer) da hun var 1,5 år. Og der tog de ikke i zoo. De gik bare i en sandkasse og tegnede. 

Her som knap 4 årig, har hun dog været i teateret med dem før vi fik mulighed for det (da hun var 2 år). Jeg skulle have været med, men fik influenza. Men det havde da været trist at sige “nej, du må ikke se nisseshow. For mor vil være med”

Min pointe er nok bare, at der ofte ikke er et problem med så små børn. Men der er jo selvfølgelig turene i dagplejen/vuggestuen. Nu havde vi en super dagplejemor, som havde årskort til alle mulige ting. Og hun havde da vores datter (og de to andre børn) med i zoo, museum, planeterium, eksperimentarieum. Langt  før os og resten af vores familie. Hun var jo en person, som min datter så mange timer om dagen og var i trygge hænder hos fra 1-3 år. Men skulle man så stoppe det?  

Det er jo så noget andet, når barnet netop når ca 2 år og har flere relationer og folk “tør” gøre med dem. :-) Og derfor tror jeg også, at folk i tråden ser et lidt større barn for sig. For en 1-årig er det sjældent at der pasning med store aktiviter. Hvis der er behov for pasning er det mere; gå tur på legepladsen i nogle timer også sove” 

Jeg tolkede personligt dit indlæg som noget, der også var i fremtiden. Altså når barnet var (2)-3-4-5 år. Som eksempelvis børnehaven.