Kære tøser.
Tak for krammerne og tankerne.
Det var en lang dag, men heldigvis var min mand ved min side hele vejen ( på nær når jeg sendte ham ned for at spise, så han ikke gik kold) Vi mødte ind kl 7.30 (fastende fra midnat) og jeg blev først kørt på operationsstuen kl 20.35 (lige da Desperate Housewifes startede)
Men selvom jeg egentlig bare ville have det overstået hurtigt, tror vi begge, at ventetiden faktisk var med til at vende vores tanker fra sorgen og selvmedlidenheden til "nu skal det endelig snart overståes". I løbet af dagen fik vi mere ondt af mange af de andre piger, der skulle igennem samme indgreb - fx et lesbisk par, der jo ikke "bare" kan prøve igen på samme vilkår, en pige, der fik fjernet den ene æggestok pga en cyste, en 3 pige, der var begyndt at styrtbløde, og derfor ikke havde den langsommere tilvænning til den kedelige tilstand.
Vi er ved godt mod - har ikke mistet lysten til at prøve igen af frygt for det skal ske igen - for hvorfor skulle det det?
Men altså: mange tak for opmærksomheden - det varmer!
Knus til jer alle!
Anmeld