Øv-nyhed fra mig

Pga pletblødning siden søndag aften var jeg idag til scanning, der viste en blommesæk på str med et 5 ugers ...ja, ikke engang et foster.... Jeg skulle være 9+0 idag, så der skulle være mere at se på nuværende tidspunkt.

Så nu skal jeg til udskrabning i morgen tidlig - og ikke som planlagt til læge for at få lave vandrejournal.

Fuck, jeg har snakket og skrevet med mange mennesker i dag - for det er jo det, der er ulempen ved at fortælle om den glade nyhed tidligt i forløbet. Men jeg er nu glad for at vi har sagt det - for jeg kommer nok til at gå lidt rundt i en tåge de næste par dage - og hyler når jeg ser gravide (no offense preggys) eller spædbørn.

Mette - slået hjem i ludo på den kedelige måde.

øv øv øv, hvor kan jeg føle med dig, var igennem det samme inden William jo.

Og nymor også.

Håber sgu ikke der går længe før der er gevinst igen søde.

Øv det er jeg godt nok ked af at høre...

Ved slet ikke hvad jeg skal sige, for føler at uanset hvad jeg siger så lyder det forkert...

Men her er i hvert fald et kæmpe kram til dig.

Åh Mette, det er jeg ked af. Håbede sådan det ikke var det, da jeg læste overskriften, men det var det desværre  Kan slet ikke forestille mig, hvordan du har det. Det må være en tom følelse

De største kram Line 

Du får lige en kæmpe krammer fra mig

Det er en rigtig dårlig nyhed, Mette  Ved ikke hvad jeg skal skrive, så jeg sender et kram

Tak for krammerne.

Hvordan jeg har det - ja, tomt er nok et meget passende udtryk. Ked af det - men alligevel fhv afklaret ind imellem. Livet går jo videre, vi har jo en dejlig krudtugle i William.

Men jeg er ved at blive nervøs for narkosen og tiden efter indgrebet - aner jo heldigvis ikke hvad jeg går ind til. Jeg vidste bare, at jeg ikke kunne klare at skulle ligge hjemme på sofaen og vente på at medicin skulle få min krop til at abortere - det vil jeg ikke udsætte William for.

Vi prøver igen når vi er klar - kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være for dem, der skal igennem dette flere gange.

Hej Kaufie.

Det er jeg da super ked af at høre

Jeg prøvede det inden jeg fik Emily. Jeg havde en graviditetssæk på str, med en 11-ugers men der var ikke noget foster i.

Så jeg fik det også skrabet ud. Det går hurtigt. Jeg blev kørt ind på operationsstuen. Der græd jeg. For uanset hvor meget ens hoved siger at man ved godt der ikke er noget, så er det ligesom uigenkaldeligt slut. De var rigtig søde og kort efter er man væk. Og så vågner man op på en stue kort efter. Jeg fik lov til at tage hjem forholdsvist hurtigt mod at jeg ikke blev ladt alene. Havde simpelthen ikke lyst til at ligge deroppe mere end højest nødvendigt. 

Op på hesten igen. Da det skete hos mig, var der en der sagde, at den første bare havde været oppe at sætte en målskive til det barn det rigtigt skal være Og hvis man er lidt nøgtern er det jo naturens måde at si noget fra som alligevel ikke kunne leve. SÅ stort held og lykke med fremtidige forsøg. 

Stort knus AG

Åh Mette det er jeg ked af at høre.

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan du må have det men en kæmpe  skal du have

Og vil tænke på dig i morgen. Og  for den snart er der igen.

Joan