Nogen med aspergers-piger?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

7. juli 2019

Anonym

Hejsa, 

Jeg er psykolog og arbejder med udredning af børn i alderen 0-7 i psykiatrien, i særdeleshed børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme). Jeg vil blot gøre dig opmærksom på, at man ikke længere bruger apergers diagnosen. Det vil sige, at selvom hun evt er i den "milde ende", vil hun stadig få en autismediagnose, hvis hun lever op til kriterierne, og det vil ikke blive kaldt apergers. Jeg ved ikke, om det har en betydning for dig, men så ved du det i hvert fald, hvis i på et tidspunkt søger udredning 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. juli 2019

Anonym trådstarter

EKAB skriver:

Jeg har godt nok en søn, men vi er i gang med udredning, netop for at være på forkant inden skolestart næste år. 

Jeg vil virkelig anbefale jer, at få gang i den udredning nu, så hun kan få det rigtige skoletilbud fra starten. Det er så afgørende med en god skolestart, når man har et barn med de vanskeligheder og udfordringer.



Tak for svar. Det er netop også mine tanker.

Jeg har læst mig til, at lige præcis piger med aspergers ofte først bliver opdaget/udbredt som teenagere, fordi de er gode til at tilpasse sig og ikke støjer i hverdagen. Nok også derfor er det utroligt svært for mig (og fagfolkene omkring hende) at vurdere hvor galt det egentlig står til, og det er også derfor jeg virkelig godt kunne tænke mig erfaringer fra andre forældre til/piger med aspergers.

Vi er samtidig udfordret af, at hendes pædagog, som så helt det samme som os, og havde fuldstændig de samme bekymringer som os, hun har sagt op. Vi starter altså desværre "forfra" i august med en ny - dog kendt - pædagog der kun kender vores datter perifært og ud fra den overlevering, hun har fået af tidligere pædagog. 

Anmeld Citér

14. juli 2019

Anonym trådstarter



Jeg har også en 5-årig pige som jeg har en lille mistanke om at hun måske har aspergers. 

Hun er ikke bagud på andre områder en det sociale (tværtimod er hun relativt fremmelig), men hun halter altså bagefter de andre når det kommer til det sociale. Hun er meget regel-orienteret, og bliver meget frustreret hvis reglerne brydes. Hun har også en tendens til at lave regler og glemme at fortælle andre om dem, og så blive frustreret, ked og sur når de brydes. Hun har svært ved at sortere i sanseindtryk, tager alt ind og bliver meget overvældet. Af samme grund sover hun også ofte stadig middagslur i weekenden, fordi hun er så fyldt op efter en uge i børnehave at hun har svært ved at fungere ordenligt herhjemme. Der er også meget mere som jeg i skrivende stund ikke lige får husket, men hendes største udfordring er helt sikkert det sociale, hvor hun ganske enkelt ikke kan følge med de jævnaldrende. 

Jeg vil have hende udredt. Jeg starter med at ringe til min læge når hun er tilbage fra ferie, og så tager vi den derfra. Jeg har brug for hjælp til at hjælpe min pige, og jeg har brug for at det bliver sat igang inden at hun skal starte i skole.



Hej du, 

Tak fordi du tager dig tid til at svare.

Min datter er ørebarn og har været meget kraftigt ramt i længere perioder, det glemte jeg at få skrevet ind i startteksten. Hendes sprogvanskeligheder skyldes sandsynligvis udelukkende, at hun har været hørehæmmet/døv i længere perioder. Mht. motorik ved vi ikke hvor meget der skyldes det, men sandsynligvis en del af grovmotorikken, da balancecentreret sidder i øret. 

Den der med frustration over, at vi ikke følger de regler, der er inde i hendes hoved, kan jeg godt genkende! Det har i lange perioder kunne føre næsten til et sammenbrud af hendes verden, hvis jeg fx gik venstre om vores køkken (fordi det var "drengevejen"), hvis jeg gav hende højre sko på først, eller hvis jeg gav hende en lyserød tallerken, en blå kop og en lilla gaffel (alt skulle være samme farve). Pt er det hvis hun ikke selv får lukket velcroen "lige" på hendes sko, den skal både ligge parallelt med og flugte i enden, uanset hvor løs hendes sko så ender med at være. Det arbejder vi meget med nu. 

Når vi leger sammen, så giver hun mig replikker og fortæller mig specifikt hvad jeg skal sige og gøre i legen. Hvis jeg improviserer, får jeg typisk en kontant tilbagemelding: "Nej, det sagde han ikke, sådan er legen ikke".

Hun er også sansesensitiv og bruger høreværn, når vi fx støvsuger eller bruger køkkenredskaber for ikke at gå i panik over lyden. Hun har også svært ved at deltage i samlinger, især morgensang, i børnehaven på grund af lydniveauet. 

Anmeld Citér

14. juli 2019

Anonym trådstarter

Anonym skriver:

Min ærlige erfaring er at privatskoler er dårligere til at håndtere børn der ikke følger normen. 

Min søn havde 12 støtte timer (ekstra voksen der fulgte ham) og han var stadigvæk ikke selvstændig nok. 

Så måske skal I revurdere. Tag en god snak og få endelig sat gang i en udredning og visitationsproces. Vi begyndte i marts og her havde visitationsmødet været i februar . Så vi måtte vente et år på nye rammer. Visitstionsmøder er hvor børnene med behov fordeles. 



Tak for din udmelding.

Min bekymring for den ene lille privatskole der er i vores område er netop, at jeg har hørt, de stiller store krav til selvstændigheden, hvilket min datter ikke vil kunne leve op til. Hvis hun ikke bliver taget i hånden og fulgt, så bliver hun inaktiv.

Min bekymring for en specialskole har været om det ville gavne hende mere, at hun gik sammen med 6-8 ADHD eller autistdrenge i en klasse. Jeg forestiller mig, at der også indebærer en masse uro og måska mindsker hendes muligheder for senere at få en veninde, da der jo statistisk er væsentligt flere drenge end piger, der diagnosticeres.

I følge alle fagfolk, der har haft med hende at gøre, er hun meget intelligent og meget velformuleret, og det vil jeg gerne støtte hende bedst muligt i at udvikle - samtidig med, at hun bliver hjulpet med sociale kompetencer og træner arbejdshukommelsen. 

Anmeld Citér

14. juli 2019

Anonym trådstarter

Anonym skriver:

Hejsa, 

Jeg er psykolog og arbejder med udredning af børn i alderen 0-7 i psykiatrien, i særdeleshed børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme). Jeg vil blot gøre dig opmærksom på, at man ikke længere bruger apergers diagnosen. Det vil sige, at selvom hun evt er i den "milde ende", vil hun stadig få en autismediagnose, hvis hun lever op til kriterierne, og det vil ikke blive kaldt apergers. Jeg ved ikke, om det har en betydning for dig, men så ved du det i hvert fald, hvis i på et tidspunkt søger udredning 



Tak for svar. 

Det vil ikke gøre en forskel for mig om hun er aspergers-pige, autist, har ADD eller en anden opmærksomhedsforstyrrelse, som også har været nævnt. Hun er jo stadig min datter på godt og ondt, med de særligheder hun nu en gang har.

Dér, hvor jeg ser en diagnose som en fordel er, at så får omverdnen også øjnene op får de udfordringer min datter har, og dermed er der mulighed for ekstra hjælp og støtte, samt for en "værktøjskasse" til os forældre, så vi bedst muligt håndterer hende.

Jeg har fx oplevet at hun som 4-årig af en pædagog blev beskrevet som lidt doven, fordi hun ikke ville tage sine sko på selv om eftermiddagen, når de skulle på legepladsen, og jeg blev bedt om at insistere lidt mere på det derhjemme. Hjemme sad jeg dog med et grædende barn, som jeg havde en klar fornemmelse af var så overstimuleret og udkørt, at hun simpelthen ikke kunne få hjerne og arme til at arbejde sammen om at tage de sko af. Den fornemmelse har fysioterapeut og audiologopæd sidenhen bakket mig op i, da de ser det samme hos dem. - Med en diagnose havde pædagogens tilgang måske været en anden... 

Anmeld Citér

14. juli 2019

Anonym

Anonym skriver:



Tak for svar. 

Det vil ikke gøre en forskel for mig om hun er aspergers-pige, autist, har ADD eller en anden opmærksomhedsforstyrrelse, som også har været nævnt. Hun er jo stadig min datter på godt og ondt, med de særligheder hun nu en gang har.

Dér, hvor jeg ser en diagnose som en fordel er, at så får omverdnen også øjnene op får de udfordringer min datter har, og dermed er der mulighed for ekstra hjælp og støtte, samt for en "værktøjskasse" til os forældre, så vi bedst muligt håndterer hende.

Jeg har fx oplevet at hun som 4-årig af en pædagog blev beskrevet som lidt doven, fordi hun ikke ville tage sine sko på selv om eftermiddagen, når de skulle på legepladsen, og jeg blev bedt om at insistere lidt mere på det derhjemme. Hjemme sad jeg dog med et grædende barn, som jeg havde en klar fornemmelse af var så overstimuleret og udkørt, at hun simpelthen ikke kunne få hjerne og arme til at arbejde sammen om at tage de sko af. Den fornemmelse har fysioterapeut og audiologopæd sidenhen bakket mig op i, da de ser det samme hos dem. - Med en diagnose havde pædagogens tilgang måske været en anden... 



Min erfaring er st det faktisk kun er på special skoler at de har den rette forståelse og rammer. 

Min søns matematik lærer bad os om at irettesætte/ tale med vores søn om at huske st komme ind  når klokken ringede. Men det er jo ikke af ond vilje. Han brugte ordene “hvis I også taler med ham tror han ikke han kan slippe over hvor gærret er lavest”   Total manglende forståelse for at der var tale om manglende koncentration og ikke “jeg gider ikke den næste time”.

I børnehaven som er en såkaldt inklusions børnehave vidste en af pædagogerne ikke engang hvad et særligt sensitivt barn vil sige. 

Så det er bestem ikke altid at de trods viden om diagnose handler hensigtsmæssigt. Den faglige viden og rammerne skal følge med. 

Som sagt: få sagt gang i visitationsprocessen. Det kan i hvert fald anbefales.

Anmeld Citér

14. juli 2019

Abracadabra

Profilbillede for Abracadabra
Anonym skriver:



Hej du, 

Tak fordi du tager dig tid til at svare.

Min datter er ørebarn og har været meget kraftigt ramt i længere perioder, det glemte jeg at få skrevet ind i startteksten. Hendes sprogvanskeligheder skyldes sandsynligvis udelukkende, at hun har været hørehæmmet/døv i længere perioder. Mht. motorik ved vi ikke hvor meget der skyldes det, men sandsynligvis en del af grovmotorikken, da balancecentreret sidder i øret. 

Den der med frustration over, at vi ikke følger de regler, der er inde i hendes hoved, kan jeg godt genkende! Det har i lange perioder kunne føre næsten til et sammenbrud af hendes verden, hvis jeg fx gik venstre om vores køkken (fordi det var "drengevejen"), hvis jeg gav hende højre sko på først, eller hvis jeg gav hende en lyserød tallerken, en blå kop og en lilla gaffel (alt skulle være samme farve). Pt er det hvis hun ikke selv får lukket velcroen "lige" på hendes sko, den skal både ligge parallelt med og flugte i enden, uanset hvor løs hendes sko så ender med at være. Det arbejder vi meget med nu. 

Når vi leger sammen, så giver hun mig replikker og fortæller mig specifikt hvad jeg skal sige og gøre i legen. Hvis jeg improviserer, får jeg typisk en kontant tilbagemelding: "Nej, det sagde han ikke, sådan er legen ikke".

Hun er også sansesensitiv og bruger høreværn, når vi fx støvsuger eller bruger køkkenredskaber for ikke at gå i panik over lyden. Hun har også svært ved at deltage i samlinger, især morgensang, i børnehaven på grund af lydniveauet. 



Jeg har i min karriere beskæftiget mig meget med børn med forsinket psykomotorisk udvikling, børn med lav IQ og børn med autismespektrumforstyrrelser. Det er ret udbredt, at forældrene tror, at den forsinkede sproglige udvikling hænger sammen med øreproblemer, hvor det langt mere sandsynligt hænger sammen med den grundliggende lidelse. 

Anmeld Citér

14. juli 2019

Anonym trådstarter

Anonym skriver:



Min erfaring er st det faktisk kun er på special skoler at de har den rette forståelse og rammer. 

Min søns matematik lærer bad os om at irettesætte/ tale med vores søn om at huske st komme ind  når klokken ringede. Men det er jo ikke af ond vilje. Han brugte ordene “hvis I også taler med ham tror han ikke han kan slippe over hvor gærret er lavest”   Total manglende forståelse for at der var tale om manglende koncentration og ikke “jeg gider ikke den næste time”.

I børnehaven som er en såkaldt inklusions børnehave vidste en af pædagogerne ikke engang hvad et særligt sensitivt barn vil sige. 

Så det er bestem ikke altid at de trods viden om diagnose handler hensigtsmæssigt. Den faglige viden og rammerne skal følge med. 

Som sagt: få sagt gang i visitationsprocessen. Det kan i hvert fald anbefales.



Tak for svar. 

Det er rart at høre om andres erfaringer. Det er også allerede besluttet at hun ikke kommer i en almindelig folkeskole, for en klasse med 28 elever på en skole med 800 børn, dér vil hun simpelthen drukne.

Men hvis hun ikke er diagnosticeret, så har vi ikke andre muligheder end den lille privatskole. Så vidt jeg har forstået, er det ret let at overse piger med mild autismespektrumforstyrrelse, simpelthen fordi de er ret gode til at efterligne deres jævnaldrende opførsel og fordi de ofte blot opfattes som stille eller introverte børn.

Vi vil selvfølgelig presse på, men i sidste ende kræver det jo at andre fagpersoner ser noget af det samme som vi gør, eller forstår vores bekymringer og ikke bare affærdiger os som overbekymrede førstegangs- curlingforældre. 

Anmeld Citér

14. juli 2019

Anonym trådstarter

Abracadabra skriver:



Jeg har i min karriere beskæftiget mig meget med børn med forsinket psykomotorisk udvikling, børn med lav IQ og børn med autismespektrumforstyrrelser. Det er ret udbredt, at forældrene tror, at den forsinkede sproglige udvikling hænger sammen med øreproblemer, hvor det langt mere sandsynligt hænger sammen med den grundliggende lidelse. 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive om dine erfaringer. 

Vi har været igennem en udredning for verbal dyspraksi, hvilket hun ikke har, og hun har været på læbe-ganespalte centeret, hvor de konstaterede, at hun ikke har hul og hun ikke har muskelmæssige udfordringer. Det var her de sagde, at hendes udtalefejl med stort luftspild gennem næsen er ret typisk for børn, der har været hørehæmmet som små.

Vi har haft kommunens audiologopæd med hele vejen, og hun har været vores bisidder ved alle hospitalsbesøg. 

Anmeld Citér

14. juli 2019

Abracadabra

Profilbillede for Abracadabra
Anonym skriver:



Tak fordi du giver dig tid til at skrive om dine erfaringer. 

Vi har været igennem en udredning for verbal dyspraksi, hvilket hun ikke har, og hun har været på læbe-ganespalte centeret, hvor de konstaterede, at hun ikke har hul og hun ikke har muskelmæssige udfordringer. Det var her de sagde, at hendes udtalefejl med stort luftspild gennem næsen er ret typisk for børn, der har været hørehæmmet som små.

Vi har haft kommunens audiologopæd med hele vejen, og hun har været vores bisidder ved alle hospitalsbesøg. 



Det lyder som om, at der har været mange fagpersoner involveret allerede. Det lyder også som om, at en børnepsykiatrisk udredning er på sin plads. Med de mange symptomer, du beskriver, tror jeg ikke, at en diagnose vil kunne overses. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.