Barn på 2,5 kan ingen ord.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

22. april 2019

Anonym trådstarter

Anonymor skriver:



Men ingen herinde kan udtale sig om, om alt er okay, eller om der er grund til bekymring. Jeg har været med til at udrede børn med normal sproglig udvikling der havde autisme. Jeg har udredt børn med svært afvigende taleudvikling uden autisme, men med specifikke sproglige vanskeligheder, fx dyspraksi. Jeg har mødt børn med svært forsinket tale, som indhentede det og som ellers var fuldstændig normale. Derfor kan ingen give dig et brugbart svar på noget, baseret på de få informationer du giver. Hvis du ligefrem er med til møder i vuggestuen kunne du med fordel læne dig op af det pædagogerne tænker og mener, de kender trods alt barnet og har faglig indsigt og erfaring. Det er langt mere brugbart end en flok mennesker på internettet, der kan ske at skyde i øst og vest og skabe endnu mere unødig bekymring baseret på ganske få informationer. 

Jeg synes, det er fint og dejligt du bekymrer dig og ønsker råd. Men spørg om råd hos de, der kender barnet. Ikke fremmede på nettet der risikerer at vildlede dig. 



Så kan ingen i princippet spørge om noget som helst .

Hvis man ikke skulle risikere et svar der ikke stemmer overens med fakta.

Nu handler den her tråd så heller ikke om hvor vidt folk skal kunne komme med løsningen .

Men om hvor vidt nogen kender til problematikken til et barn på 2.5 der ikke kan sige et eneste ord.

Og jeg holder lige på min ret til at stille et spørgsmål , uden at skulle forsvare bevæggrundene bag .

Men tak for dit input.

 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

22. april 2019

Anonym trådstarter

Tjullehej skriver:



Jeg har en søn inden for autisme spektre og kender en del autister. 

I forhold til hvor meget det sociale springer i øjnene..tja - vi opdagede det først og fik ham udredt som 6 årig. Han begyndte at have nogle særinteresser på dette tidspunkt osv.

Men mht en på 2,5 år så er der nogle autister (dem som for fagpersoner er tydelig) hvor der er noget anderledes med hensyn til de social osv tidligt. Andre inden for autisme spektret er ret svære at få øje på. Vores havde fx normal øjenkontakt med dem han kender. Men en ukendt  psykolog kunne se at det afveg. 

Blot for at sige, at der altså er tale om et ret bredt spektrum. De autister jeg kender er ikke rain men og meget påfaldende autister. 

Typisk adfærd man ser mere hos mindre børn med autisme er at de sætter biler på række og måske foretrækker noget bestemt type legetøj fx bolde eller biler (det gjorde vores faktisk ikke).



Nej nemlig

Folk tænker rain man og rokkende børn  ved autisme.

Men ja som jeg også har hørt så er det et bredt felt.

Kan fagpersoner sætte ind og teste barnet selv om forældrene ikke mener Det er nødvendigt pt?

Anmeld Citér

22. april 2019

LSS

Hej. Min søn er lige knap 3 1/2 og han har stort set ikke noget sprog. Det han har svare til hvis han var 1 1/2 år. Han er ørebarn og det er det der er hans udfordring. Der er tilknyttet en tale pædagog til ham, så børnehaven er opmærksomme.

det tror jeg også de er i det her tilfælde? Alt andet ville være mærkeligt.

uden at kende forældrene så tror jeg også de bekymre sig om det. 

Anmeld Citér

22. april 2019

MKBP

Profilbillede for MKBP
Anonym skriver:

Jeg skriver lige som anonym ,da jeg ikke vil googles. 

Men jeg er bekymret for et barn tæt på-

Det barn er 2.5 år og kan ingen ord.

Hverken mor ,far eller ligende. 

Det er kun lyde.

Barnet har gået i vuggestue siden det var 1.5 -og jeg ved der er fokus på barnet ,men forældrene mener det skal nok komme .

Jeg tror så at især mor er bekymret ,men det er jo også svært at erkende der kan være noget dybere end bare forsinkelse .

Barnet vil gerne tale ,men kan ikke . Det taler i tlf med forskellige lyde ,og vil virkelig gerne føre en samtale .

Men det er bare lyde som dorrh darrh duuu Altså forskellige lyde men ingen ord.

Andre der har haft eller har børn der har oplevet det samme i den alder- og lige pludselig kommer det?

Jeg er så bekymret for det barn har mere at slås med end bare sprog... 

 



Du kunne spørge ind til om pædagogerne vil lave en TRAS eller andet materiale til formålet. Ellers vil der, formentlig, blive lavet en sprogvurdering når barnet fylder 3 og hvis denne ligger uden for det man kalder “generel indsats”, skal der sættes noget igang, med henblik på at styrke sproget.

Jeg ville klart ha’ en bekymring på nuværende tidspunkt og ville lave en handleplan på baggrund af dette - i samråd med forældrene. Ikke at have et sprog, kan være svært for relationen til andre børn samt voksne. Ikke at kunne udtrykke sig, kan skabe frustration og afmagt.

//Mette (pæd)

 

Anmeld Citér

22. april 2019

Babilooo

Anonym skriver:



Nej nemlig

Folk tænker rain man og rokkende børn  ved autisme.

Men ja som jeg også har hørt så er det et bredt felt.

Kan fagpersoner sætte ind og teste barnet selv om forældrene ikke mener Det er nødvendigt pt?



Nej et barn bliver ikke diagnostiseret/ udredt uden at forældrene er indforstået.

Min personlige erfaring: vi havde talepædagog, ergoterapeut og to pædagoger på stuen (uddannet inden for specialområdet) og børnepsykolog som hjalp og vurderede vores søn og lagde handlingsplaner.  Det var mig (efter at have googlet autisme og sanseintegrationsproblemer) der til et statusmøde spurgte “kunne det ikke være en god ide med en udredning..?”. Ærligt så fatter jeg ikke at disse eksperter ikke havde hejst et flag. 

De nævnte de ting de så som udfordringer men ingen turde/ havde viden til at  nævne autisme..?? Jeg undrede mig. Der sad en ergoterapeut og fortalte at han slog ud på alle områder i sansetesten. Og når man googler så hænger det i de fleste tilfælde sammen med autisme eller ADHD..??? Hvorfor skulle jeg spørge..? Så man skal på ingen måde gå ud fra at en evt diagnose nævnes i de snakke man har i børnehaven eller vuggestuen. Det er de ofte meget påpasselige med. Og der skal meget til før man bliver bedt om en udredning. Her spurgte vi og fik en aspergers diagnose efter 3 ugers observation og tests på et hospital.

Anmeld Citér

22. april 2019

Meyer

Profilbillede for Meyer

Min mellemste havde massive sprogvanskeligheder, og næsten intet forståeligt sprog, som 3 årig. Hun snakkede hele tiden, men man kunne ikke forstå hvad hun sagde.

Det viste sig at hun havde stramt tungebånd, faktisk havde hun fået det klippet som spæd, men det havde gendannet sig.

Det var meget nemt at finde ud af, ørelægen bad hende om at række tunge. Det kunne hun ikke og den var helt hjerteformet.

Hun fik tungebåndet opereret, og tungetræning + talepædagog i et årstid.

I dag er hun 12, og man kan ikke høre, at hun har haft talevanskeligheder.

Så det er muligt at talevanskelighederne kan skyldes noget fysisk.

Anmeld Citér

22. april 2019

Anonym

Min ældste søn har indlæringsvanskeligheder (mental retardering) og ligger inden for autismespektret. Han sagde nærmest heller ingen ord endnu, dengang han var 2,5 år, og forstod heller ingenting. Han reagerede ikke engang på hans eget navn på det tidspunkt. Hans sociale udvikling var dog også meget afvigende, og det var den næsten lige fra han blev født. Han har også været diagnosticeret med en udviklingsforstyrrelse af tale og sprog. På OUH fortalte de at man kan sammenligne det lidt med at være ordblind, men her er man til gengæld bare decideret ''sprogblind'' i forhold til sprogindlæring. Man kan være ramt både på det at kunne forstå sprog, og på det selv at kunne tale. Min søn er desværre ramt på begge områder på én gang. Manglende sprog er jo ikke kun at de ikke siger nogen ord. Forstår barnet hvis du siger noget til det, og kan det følge små opfordringer (f.eks. ''henter du lige bamsen?'')? Bruger det nogen former for fagter eller gestik til at gøre sig forståelig i stedet for?

Anmeld Citér

22. april 2019

Mamman

Profilbillede for Mamman

Jeg havde intet sprog (i hvertfald ikke forståeligt) før jeg var 4-5 år - hvor de fandt ud af at mit tungebånd var for slapt. Det blev trænet op ved en talepædagog og jeg har ikke haft problemer siden

Anmeld Citér

22. april 2019

Anonym

Jeg havde intet sprog - da jeg er 2,5 år finder man ud af at jeg har et middelsvært høretab ( fordi min mor banker i bordet). 

Jeg får høreapparater og sproget kommer efterfølgende. 

Selv ørelægen mente ikke, at jeg skulle have høreapparater ( fik dog en undskyldning senere )z 

Så ja, det kunne det jo også være. Men det er jo svært at rådgive om uden, at man har set barnet i virkeligheden. ( Arbejder med udviklingshæmmede til dagligt, så den del kender jeg også ). 

Anmeld Citér

22. april 2019

Mor-til-Alfred

Profilbillede for Mor-til-Alfred
Gravid

Min søn var knap 3 år før han begyndte med sprog, nu er han 4 år og taler som et vandfald! Han er ganske normal. 

Hvis ellers samspillet er fint med barnet, der er god øjenkontakt og barnet forstår en besked svarende til alder, så ville jeg ikke være så bekymret. Mange er lidt sene om sproget. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.