Barn på 2,5 kan ingen ord.

Jeg tænker at det er en privat sag for forældrene og derfor taler de måske ikke så åbent om det med gud og hver en mand. Men de betyder jo ikke at de bare er ligeglade eller ikke er bekymret. Måske det er svært for dem eller lidt et tabu at have et barn med talevanskeligheder. Det betyder heller ikke at der ikke er sat ting i værk. Men for de fleste børns vedkommende er talepædagog først noget der kommer på tale når de rammer børnehaven.

Hvis barnet ellers er sund og rask, og du ikke mistænker omsorgssvigt eller sygdom, så synes jeg du skal blande dig udenom. Evt. Del din nysgerrighed med forældrene istedet for et internet forum. Måske de vil besvare dine spørgsmål hvis du henvender dig på en respektfuld måde. 

migxher skriver:

Jeg tænker at det er en privat sag for forældrene og derfor taler de måske ikke så åbent om det med gud og hver en mand. Men de betyder jo ikke at de bare er ligeglade eller ikke er bekymret. Måske det er svært for dem eller lidt et tabu at have et barn med talevanskeligheder. Det betyder heller ikke at der ikke er sat ting i værk. Men for de fleste børns vedkommende er talepædagog først noget der kommer på tale når de rammer børnehaven.

Hvis barnet ellers er sund og rask, og du ikke mistænker omsorgssvigt eller sygdom, så synes jeg du skal blande dig udenom. Evt. Del din nysgerrighed med forældrene istedet for et internet forum. Måske de vil besvare dine spørgsmål hvis du henvender dig på en respektfuld måde. 

For det første så drejer det her sig ikke om nysgerrighed.  Men om bekymring 

For det andet er jeg meget tæt på .

Så tæt at jeg har været med til møde i vuggestuen og dermed ved hvad vuggestuen har budt ind med . Og hvad forældrene har svaret.

Og igen vil jeg gerne henstille til at forholde sig til hvad jeg skriver, og ikke hvad man evt mener bevæggrundene bag mit indlæg er . 

Så har du erfaringer du vil dele / byde ind med? 

Altså noget jeg kan bruge konstruktivt  frem for at få at vide jeg skal blande mig uden om .

Anonym skriver:

Det kan jo være dyspraksi. 

http://www.dyspraksi.dk/pjece.pdf

 

Det er en funktionsnedsættelse, som særligt kan komme til udtryk i forhold til udtale. Barnet kan fysisk ikke forme ordene, men forstår det meste. 

Der er ofte også andre problematikker. Eks grovmotoriske eller sanseproblematikker. 

Hvis et barn på 2.5 år ikke siger et eneste ord - så er der grund til bekymring. Det er godt, at barnet lader til at ville kommunikere. Det er et super udgangspunkt.

Uden at være ekspert vil jeg foreslå at kigge på dyspraksi. 

Tak for et konstruktivt indspark 

Missyou skriver:

Jeg ville ikke være så bekymret. Jeg har mødt børn der ikke kunne tale i den alder og pludselig er det kommet i en rivende fart. Da min ældste var den alder kunne han kun 5 ord. Andre snakker flydende det er så forskelligt. Lige nu går der en dreng i mine børns børnehave på lidt over 3 år- han kan heller ikke snakke- han siger som en løve dagen lang... ��

Jeg tænker ikke man skal bekymre sig før de runder 3 år og så kan man evt få en talepædagog på ☺️

Og Så handler det jo ellers bare om at snakke så meget som muligt med barnet ☺️

Her kan barnet bare ikke 5 ord.

Det kan ingen som i absolut ingen ord.

Barnet er søgende , god øjenkontakt osv 

Men absolut intet sprog.

Tjullehej skriver:

Hvordan er det sociale samspil/ opmærksomhed. Hvordan er øjenkontakten. Leger barnet normalt med andre og med legetøj ..??

Mange med autisme starter ud med sprogforsinkelse eller afvigende sprogudvikling/ sproganvendelse.

Fuldstændigt normalt 

Har selv tænkt autisme . 

Men alligevel ikke ....For på alle andre måder er barnet helt på lige fod med andre.

Tullemoar skriver:

Altså min datter som er 4 nu, havde ikke noget sprog. Ikke engang, da hun begyndte i bh.

Jeg var bekymret, men det var pædagogerne ikke, da deres erfaring var, at det så ville komme i bh. 

Min datter er godt nok ørebarn. 

Min datter snakker som et vandfald nu. men vi pressede også på for at hun kom i sproggruppe i bh. (Pædagogerne var ikke bekymret) 

Vi pressede også på for at få PPR indover, for at min datter kunne blive vurderet af andre end bh.

det har vi været sindssyg glade for  

min datter fejler absolut ingenting. Jeg ville ikke bekymre mig endnu. Tænker også fagfolk ville blive bekymret, hvis det var  

Min datter sagde også lyde, og var ofte frustreret over, at vi ikke forstod, hvad hun sagde.

Er der andre ting udover sprog, som gør dig bekymret? 

Det er det at der slet ikke er et eneste ord 

Intet der bare minder om fx hov , hej osv 

Ørerne er tjekket og intet.

Forældrene er på ingen måder dårlige forældre.

Jeg tror bare de skubber det væk at der kan være noget med deres barn....

Anonym skriver:

Fuldstændigt normalt 

Har selv tænkt autisme . 

Men alligevel ikke ....For på alle andre måder er barnet helt på lige fod med andre.

Autisme afvigere meget socialt, så ved autisme, springer det sociale også meget i øje.

Igen tænker jeg pædagogerne har styr på det, for der må jo også have været en talepædagog og kigge, tungebånd er også noget forældrene kan få tjekket. 

Soonmom skriver:

Autisme afvigere meget socialt, så ved autisme, springer det sociale også meget i øje.

Igen tænker jeg pædagogerne har styr på det, for der må jo også have været en talepædagog og kigge, tungebånd er også noget forældrene kan få tjekket. 

Det har intet med om pædagoger osv har styr på deres.

Intet om nysgerrighed .

Det handler om bekymring For et barn som jeg har følelser for som hvis det var mit eget.

Bekymring jeg gerne ville vende med andre der måske havde prøvet det samme . Og kunne enten berolige mig eller sige det kan være det her.

Inter andet end bekymring.

Og er godt klar over det kan være svært at forstå at nogen kan elske et andet barn der ikke er deres eget at man kan blive SÅ bekymret at man søger råd på et babysite .

Men nej det er hverken nysgerrighed eller andet der gør det. Bare bekymring og kærlighed til et lille menneske.  

Okay? 

Men derudover tak for dit input ang. Autisme .

Det kan jeg nemlig bruge til noget ....

Anonym skriver:

Det har intet med om pædagoger osv har styr på deres.

Intet om nysgerrighed .

Det handler om bekymring For et barn som jeg har følelser for som hvis det var mit eget.

Bekymring jeg gerne ville vende med andre der måske havde prøvet det samme . Og kunne enten berolige mig eller sige det kan være det her.

Inter andet end bekymring.

Og er godt klar over det kan være svært at forstå at nogen kan elske et andet barn der ikke er deres eget at man kan blive SÅ bekymret at man søger råd på et babysite .

Men nej det er hverken nysgerrighed eller andet der gør det. Bare bekymring og kærlighed til et lille menneske.  

Okay? 

Men derudover tak for dit input ang. Autisme .

Det kan jeg nemlig bruge til noget ....

Men ingen herinde kan udtale sig om, om alt er okay, eller om der er grund til bekymring. Jeg har været med til at udrede børn med normal sproglig udvikling der havde autisme. Jeg har udredt børn med svært afvigende taleudvikling uden autisme, men med specifikke sproglige vanskeligheder, fx dyspraksi. Jeg har mødt børn med svært forsinket tale, som indhentede det og som ellers var fuldstændig normale. Derfor kan ingen give dig et brugbart svar på noget, baseret på de få informationer du giver. Hvis du ligefrem er med til møder i vuggestuen kunne du med fordel læne dig op af det pædagogerne tænker og mener, de kender trods alt barnet og har faglig indsigt og erfaring. Det er langt mere brugbart end en flok mennesker på internettet, der kan ske at skyde i øst og vest og skabe endnu mere unødig bekymring baseret på ganske få informationer. 

Jeg synes, det er fint og dejligt du bekymrer dig og ønsker råd. Men spørg om råd hos de, der kender barnet. Ikke fremmede på nettet der risikerer at vildlede dig. 

Anonym skriver:

Det har intet med om pædagoger osv har styr på deres.

Intet om nysgerrighed .

Det handler om bekymring For et barn som jeg har følelser for som hvis det var mit eget.

Bekymring jeg gerne ville vende med andre der måske havde prøvet det samme . Og kunne enten berolige mig eller sige det kan være det her.

Inter andet end bekymring.

Og er godt klar over det kan være svært at forstå at nogen kan elske et andet barn der ikke er deres eget at man kan blive SÅ bekymret at man søger råd på et babysite .

Men nej det er hverken nysgerrighed eller andet der gør det. Bare bekymring og kærlighed til et lille menneske.  

Okay? 

Men derudover tak for dit input ang. Autisme .

Det kan jeg nemlig bruge til noget ....

Jeg har en søn inden for autisme spektre og kender en del autister. 

I forhold til hvor meget det sociale springer i øjnene..tja - vi opdagede det først og fik ham udredt som 6 årig. Han begyndte at have nogle særinteresser på dette tidspunkt osv.

Men mht en på 2,5 år så er der nogle autister (dem som for fagpersoner er tydelig) hvor der er noget anderledes med hensyn til de social osv tidligt. Andre inden for autisme spektret er ret svære at få øje på. Vores havde fx normal øjenkontakt med dem han kender. Men en ukendt  psykolog kunne se at det afveg. 

Blot for at sige, at der altså er tale om et ret bredt spektrum. De autister jeg kender er ikke rain men og meget påfaldende autister. 

Typisk adfærd man ser mere hos mindre børn med autisme er at de sætter biler på række og måske foretrækker noget bestemt type legetøj fx bolde eller biler (det gjorde vores faktisk ikke).