Hvor meget gør jeres mænd i hverdagen?

Jeg laver det meste da jeg er på barsel og far læser ved siden af arbejdet. Dvs han er sent hjemme og læser også i weekenden. Hvis jeg beder ham om noget, så gør han det og han er også god til at tage hende 1t om eftermiddagen (hvis han er tidligt hjemme) eller om morgenen i weekenden. Han laver mad og så spiser vi bare sent (baby giver jeg mad). Vi skiftes til at handle (pt er det mest mig men ellers vi er også gode til at købe ind til hele ugen i weekenden). Og så har vi rengøringshjælp 

Vi vidste at det ville blive sådan og det fungerer for os men I er jo nødt til at finde ud af hvad der fungerer for jer begge 

Anonym skriver:

Åh hvor ville jeg dog elske, hvis jeg kunne det, men selvom jeg prøver, så ender det pludselig med, at jeg mister rigtig meget for min kæreste.. Jeg bliver bitter på ham, fordi han hellere vil glo tv, tablet, telefon eller computer i stedet for at være sammen med sin datter.. Og jeg bliver bitter på ham over, at det hele hænger på mig.. Jeg skal rydde op, ordne køkken, ordne flasker, vasketøj, badeværelse, støvsugning, putning, give flaske, skifte ble hele tiden, trøste baby, give baby opmærksomhed osv.. At jeg ikke kan få lov til at sætte mig i sofaen og koble HELT fra, fordi jeg ved, at han nok skal tage sig af hende.. Det kan jeg ikke, for jeg skal hele tiden fortælle ham, hvad han skal gøre med hende.. Når vi sidder i sofaen, så må jeg sige "din datter vil gerne have din opmærksomhed".. Når hun græder må jeg fortælle, hvad gråden betyder.. Når hun er træt må jeg sige, at hun skal ud og sove.. Han kan SLET ikke aflæse hende.. Og jeg har prøvet at lade være med at blande mig, eller gå op og sove eller tage hen til en veninde.. Hvilket bare resulterer i, at pigen er dybt ulykkelig og græder det meste af tiden, fordi hun ikke er vant til ham eller fordi han ikke kan aflæse hende.. 

 

Hvor gammel er din datter? Er det jeres første? ☺️

Julestjerne skriver:

Hvor gammel er din datter? Er det jeres første? ☺️

Hun er 4 måneder og ja det er det.. Så ja han skal selvfølgelig lige lære at tage sig af en baby, men han ved godt alle de her ting.. Han kan fx sagtens finde ud af at gøre alle de her ting af sig selv, når vi er nogle steder.. Og han kan også ofte aflæse hende nogenlunde, når hun er hos andre.. Men herhjemme er det lidt som om, at han tænker "hun gør alligevel tingene, så jeg behøver ikke" 

Anonym skriver:

Hun er 4 måneder og ja det er det.. Så ja han skal selvfølgelig lige lære at tage sig af en baby, men han ved godt alle de her ting.. Han kan fx sagtens finde ud af at gøre alle de her ting af sig selv, når vi er nogle steder.. Og han kan også ofte aflæse hende nogenlunde, når hun er hos andre.. Men herhjemme er det lidt som om, at han tænker "hun gør alligevel tingene, så jeg behøver ikke" 

Jeg spørger fordi da vi fik den første for 6 år siden, der havde vi samme “problem”. Hold nu op vi diskuterede fordeling af pligter og ansvar for baby. Jeg følte det var mig der havde fået barn og ikke os.

Jeg synes også det var hårdt at være alene om ham hele dagen. Ikke sådan fysisk, men nok mere psykisk. Følte alt hang på mig og jeg blev så træt af at når han kom hjem havde jeg nærmest bare to børn.

Der er så gået 6 år og kommet to børn mere til og det er meget nemmere nu. Vi er virkelig et godt team efterhånden og bakker hinanden om der hvor der mangler. Det blev allerede bedre da vi fik nummer 2 da nummer 1 var lige under 2 år. Han var jo nødt til at komme på banen, kan man sige.

Det hjælper dig garanteret ikke en fis, men det jeg vil sige er at i min omgangskreds er det helt normalt ved første barn at man skal lære hindanden at kende på en heltt anden måde og man skal lige pludselig samarbejde om noget så komplekst som et barn. Det bliver bedre.. det tør jeg næsten godt love dig. På den ene eller den anden måde. :-)

Men, når det er sagt. Hvis du har brug for at han gør mere, så håber jeg han indser det, for det er også hårdt med en efterfødselsreaktion oveni det at blive forældre første gang.

Julestjerne skriver:

Jeg spørger fordi da vi fik den første for 6 år siden, der havde vi samme “problem”. Hold nu op vi diskuterede fordeling af pligter og ansvar for baby. Jeg følte det var mig der havde fået barn og ikke os.

Jeg synes også det var hårdt at være alene om ham hele dagen. Ikke sådan fysisk, men nok mere psykisk. Følte alt hang på mig og jeg blev så træt af at når han kom hjem havde jeg nærmest bare to børn.

Der er så gået 6 år og kommet to børn mere til og det er meget nemmere nu. Vi er virkelig et godt team efterhånden og bakker hinanden om der hvor der mangler. Det blev allerede bedre da vi fik nummer 2 da nummer 1 var lige under 2 år. Han var jo nødt til at komme på banen, kan man sige.

Det hjælper dig garanteret ikke en fis, men det jeg vil sige er at i min omgangskreds er det helt normalt ved første barn at man skal lære hindanden at kende på en heltt anden måde og man skal lige pludselig samarbejde om noget så komplekst som et barn. Det bliver bedre.. det tør jeg næsten godt love dig. På den ene eller den anden måde. :-)

Men, når det er sagt. Hvis du har brug for at han gør mere, så håber jeg han indser det, for det er også hårdt med en efterfødselsreaktion oveni det at blive forældre første gang.

Åh hvor jeg dog håber, at du har ret.. Og det er virkelig rart at høre, at I havde samme problem, men at det løste sig.. 

For ja som du selv siger: det føles som om, at det kun er én selv, der har fået barn, og ikke at VI har fået barn.. 

Har lige taget snakken med ham igen, hvor jeg sagde, at jeg virkelig gerne ville have, at han kom mere på banen og selv tog hende/gjorde de her ting.. At han fx efter maden kan gå hen og tage hende op, ud og skifte og bagefter lege med hende, i stedet for at jeg skal gøre det efter jeg har ordnet køkken, fordi hun ligger og brokker sig.. 

Som altid kunne han godt se, at han skulle komme mere på banen, og indtil videre har vi aftalt, at han fx putter 2-3 dage om ugen og putter samt tager hende hele natten en enkelt gang om ugen..Og at han derudover skal prøve at vænne sig til at tage hende mere i de vågne timer, for som han siger "han tænker ikke over, at hun skal skiftes"

Den gang vores ældste var så lille, var jeg også primær. Det er nok meget almindeligt, når det drejer sig om spædbørn. Giv det nogle måneder. 

Anonym skriver:

Hun er 4 måneder og ja det er det.. Så ja han skal selvfølgelig lige lære at tage sig af en baby, men han ved godt alle de her ting.. Han kan fx sagtens finde ud af at gøre alle de her ting af sig selv, når vi er nogle steder.. Og han kan også ofte aflæse hende nogenlunde, når hun er hos andre.. Men herhjemme er det lidt som om, at han tænker "hun gør alligevel tingene, så jeg behøver ikke" 

Hvad så med at tage en tur. Så har far ansvaret. Han bliver nok ikke ved med at glo fjernsyn hvis hun kalder - når du ikke er der.

Mennesker opfører sig som de har mulighed for. 

jeg ville aldrig acceptere en mand der er legeonkel lørdag og rejser på arbejde søndag - fredag.... hver uge f.eks. Jeg ved god du ikke skrev dette. .. men man sætter selv grænserne.

Du skal da stå fast på han putter- hvis det er nemmest mht lugt af mælk osv.

han er doven fordi du netop gør alle tingene. 

Lad være med at tage hende op men sig “jeg tager hende altså ikke lige nu.. jeg laver mad”

Tjullehej skriver:

Hvad så med at tage en tur. Så har far ansvaret. Han bliver nok ikke ved med at glo fjernsyn hvis hun kalder - når du ikke er der.

Mennesker opfører sig som de har mulighed for. 

jeg ville aldrig acceptere en mand der er legeonkel lørdag og rejser på arbejde søndag - fredag.... hver uge f.eks. Jeg ved god du ikke skrev dette. .. men man sætter selv grænserne.

Du skal da stå fast på han putter- hvis det er nemmest mht lugt af mælk osv.

han er doven fordi du netop gør alle tingene. 

Lad være med at tage hende op men sig “jeg tager hende altså ikke lige nu.. jeg laver mad”

Ja du har ret.. Må stå mere fast.. 

Kan også godt være, at jeg forlanger for meget, når jeg lidt forlanger, at han selv opdager, at hun skal tages op.. Ved ikke, om det er typisk mænd og især førstegangsfædre, at de ikke rigtigt tænker over det.. 

Men indtil videre har det hjulpet.. Jeg tog hende op og skulle til at skifte hende, da han så tog hende ud af armene på mig, legede nærværende med hende (altså kiggede hende i øjnene og sådan), og derefter gik han selv ud og skiftede hende.. Var mega rart 

Anonym skriver:

Ja som spørgsmålet lyder.. Hvor meget/hvad gør jeres mænd i hverdagen efter arbejde? Og i weekenderne? Både i forhold til baby og til husholdningen.. 

Min kæreste laver hovedsageligt mad hver dag, og så hjælper han en smule til med baby (bleskift, trøst, leg og aftengåtur når hun skal sove i barnevogn).. Det er generelt mig, der står for at give hende hendes aftenflaske og putningen, medmindre jeg spørger, om han gider gøre det, og så kommer der som regel sætningen "jeg kan da godt prøve, men tror at du har bedre held med det".. Er lidt træt af at høre det, må jeg indrømme.. Og derudover handler jeg ind, dækker bord, tager af igen, ordner køkken samt ordner det sidste vasketøj.. 

I weekenderne tager han lidt mere over mht. baby.. Der er det ham, der har hende de fleste timer, når der skal leges, skiftes og gå tur med barnevogn.. Men er stadig mig, der giver flaske, putter og trøster for det meste.. 

Kunne godt tænke mig, at han var lidt mere end bare en legeonkel, og selv tog initiativ til at hjælpe med fx putning, så hun også bliver vant til, at andre end jeg putter.. Især fordi jeg stresser mega meget af hendes gråd (hysteri fordi hun ikke gider sove).. Og jeg er lidt træt af, at jeg nærmest skal presse ham til at gøre noget med hende.. Han kan slet ikke aflæse hende, og når hun fx ligger i kravlegården og smågræder fordi hun vil op og have opmærksomhed, så sidder han og glor på TV'et, så jeg må ofte enten selv tage hende eller stoppe med det, jeg er i gang med for at sige, at han skal tage hende op.. 

Det er ikke fordi, at han ikke gider hende, men han overhører simpelthen hendes brok, fordi han netop ikke kan aflæse hende.. Så han tror bare, at hun brokker sig over legetøjet eller noget.. 

Men jeg ved ikke, om jeg forventer for meget af ham, når nu han går på arbejde og jeg er på barsel.. Så vil derfor høre, hvor meget jeres mænd gør 

Har du talt med ham om de ting du beskriver her? Måske er han ikke bevidst nok om det. Og så er det selvfølgelig også vigtigt at huske på at vi ikke tænker ens. 

Jeg synes som sådan ikke at du forlanger for meget af ham, men som du skriver, ser han ikke de samme tegn fra jeres barn, som du gør. 

Du skriver at du stresser meget over hendes gråd, stadig har nogle følelser i kroppen efter fødslen, kan det måske også medvirke til at du reagerer hurtigere på brok/utilfredshed end din mand gør? 

Du kan ikke sammenligne med hvor lidt eller hvor meget andres mænd bidrager og hvad forventningerne er til en barslene mor. Jeg er og har altid været et overskudsmenneske. Dette har også gjort at jeg fx de 3 gange jeg har været på barsel altid har sørget for alt i hjemmet(undtagen græsslåning og grovere ting), dette har jeg gjort fordi jeg prioriterede at min mand og jeg havde ro og voksentid om aftenen. Min mand er afsted fra 6.30-17.30 hver dag, så det er selvfølgelig begrænset hvor meget han kan nå at bidrage med. 

Nu hvor jeg arbejder fuld tid igen, synes jeg vi deles om opgaverne, det er egentlig aldrig noget vi har talt om, men min mand ordner altid alt vasketøj og laver for det meste mad(trods jeg er køkkenfagligt uddannet) og jeg sørger for aflevere/hente børn, madpakker, klargøring til aftensmad og rengøring. Vi handler altid sammen om søndagen

Anonym skriver:

Har du talt med ham om de ting du beskriver her? Måske er han ikke bevidst nok om det. Og så er det selvfølgelig også vigtigt at huske på at vi ikke tænker ens. 

Jeg synes som sådan ikke at du forlanger for meget af ham, men som du skriver, ser han ikke de samme tegn fra jeres barn, som du gør. 

Du skriver at du stresser meget over hendes gråd, stadig har nogle følelser i kroppen efter fødslen, kan det måske også medvirke til at du reagerer hurtigere på brok/utilfredshed end din mand gør? 

Du kan ikke sammenligne med hvor lidt eller hvor meget andres mænd bidrager og hvad forventningerne er til en barslene mor. Jeg er og har altid været et overskudsmenneske. Dette har også gjort at jeg fx de 3 gange jeg har været på barsel altid har sørget for alt i hjemmet(undtagen græsslåning og grovere ting), dette har jeg gjort fordi jeg prioriterede at min mand og jeg havde ro og voksentid om aftenen. Min mand er afsted fra 6.30-17.30 hver dag, så det er selvfølgelig begrænset hvor meget han kan nå at bidrage med. 

Nu hvor jeg arbejder fuld tid igen, synes jeg vi deles om opgaverne, det er egentlig aldrig noget vi har talt om, men min mand ordner altid alt vasketøj og laver for det meste mad(trods jeg er køkkenfagligt uddannet) og jeg sørger for aflevere/hente børn, madpakker, klargøring til aftensmad og rengøring. Vi handler altid sammen om søndagen

Ja jeg har snakket med ham om det op til flere gange.. Men han glemmer det efter et stykke tid.. Måske fordi jeg er for dum og bare begynde at tage over igen, når jeg får det bedre.. Så sker det helt automatisk, at jeg rejser mig hurtigere end han gør, for så har jeg pludselig fået overskuddet igen.. Og ja så bliver han nok forvænt til det igen.. 

Og ja jeg reagerer meget hurtigere end ham, fordi det stresser mig og gør mig ked af det, når hun græder og skriger.. Så vil jeg bare trøste hende lynhurtigt, og tager hende derfor hurtigt op, hvor min kæreste lige strækker den og ser, om hun ikke slapper lidt af selv .. 

Haha elsker at det er din mand, der oftest laver mad .. Men lyder som en god fordeling