Hvor meget gør jeres mænd i hverdagen?

Ja som spørgsmålet lyder.. Hvor meget/hvad gør jeres mænd i hverdagen efter arbejde? Og i weekenderne? Både i forhold til baby og til husholdningen.. 

Min kæreste laver hovedsageligt mad hver dag, og så hjælper han en smule til med baby (bleskift, trøst, leg og aftengåtur når hun skal sove i barnevogn).. Det er generelt mig, der står for at give hende hendes aftenflaske og putningen, medmindre jeg spørger, om han gider gøre det, og så kommer der som regel sætningen "jeg kan da godt prøve, men tror at du har bedre held med det".. Er lidt træt af at høre det, må jeg indrømme.. Og derudover handler jeg ind, dækker bord, tager af igen, ordner køkken samt ordner det sidste vasketøj.. 

I weekenderne tager han lidt mere over mht. baby.. Der er det ham, der har hende de fleste timer, når der skal leges, skiftes og gå tur med barnevogn.. Men er stadig mig, der giver flaske, putter og trøster for det meste.. 

Kunne godt tænke mig, at han var lidt mere end bare en legeonkel, og selv tog initiativ til at hjælpe med fx putning, så hun også bliver vant til, at andre end jeg putter.. Især fordi jeg stresser mega meget af hendes gråd (hysteri fordi hun ikke gider sove).. Og jeg er lidt træt af, at jeg nærmest skal presse ham til at gøre noget med hende.. Han kan slet ikke aflæse hende, og når hun fx ligger i kravlegården og smågræder fordi hun vil op og have opmærksomhed, så sidder han og glor på TV'et, så jeg må ofte enten selv tage hende eller stoppe med det, jeg er i gang med for at sige, at han skal tage hende op.. 

Det er ikke fordi, at han ikke gider hende, men han overhører simpelthen hendes brok, fordi han netop ikke kan aflæse hende.. Så han tror bare, at hun brokker sig over legetøjet eller noget.. 

Men jeg ved ikke, om jeg forventer for meget af ham, når nu han går på arbejde og jeg er på barsel.. Så vil derfor høre, hvor meget jeres mænd gør 

Det skal lige siges, at jeg stadig er meget påvirket af mine følelser/hormoner, og har en efterfødselsreaktion.. Derfor min kæreste tager hende de fleste timer i weekenden

Tror det er meget forskelligt fra familie til familie jeg har altid sagt at jeg ikke gider alt i hjemmet med barn og uden barn det er 50/50 på alt

så det var mest mig i dagtimernern fordi der arbejde manden.

men ellers bad,mad ble putte osv og sådan er det stadig rengøring osv det laver vi tit sammen i weekenden ellers hvis der lige er lidt laver vinder manden laver tit mad da jeg er på arbejde til sent nu er det mest manden der putter fordi jeg arbejder sent men vores dreng vil også helst Hah an putter  så det hele er meget 50/50

Anonym skriver:

Ja som spørgsmålet lyder.. Hvor meget/hvad gør jeres mænd i hverdagen efter arbejde? Og i weekenderne? Både i forhold til baby og til husholdningen.. 

Min kæreste laver hovedsageligt mad hver dag, og så hjælper han en smule til med baby (bleskift, trøst, leg og aftengåtur når hun skal sove i barnevogn).. Det er generelt mig, der står for at give hende hendes aftenflaske og putningen, medmindre jeg spørger, om han gider gøre det, og så kommer der som regel sætningen "jeg kan da godt prøve, men tror at du har bedre held med det".. Er lidt træt af at høre det, må jeg indrømme.. Og derudover handler jeg ind, dækker bord, tager af igen, ordner køkken samt ordner det sidste vasketøj.. 

I weekenderne tager han lidt mere over mht. baby.. Der er det ham, der har hende de fleste timer, når der skal leges, skiftes og gå tur med barnevogn.. Men er stadig mig, der giver flaske, putter og trøster for det meste.. 

Kunne godt tænke mig, at han var lidt mere end bare en legeonkel, og selv tog initiativ til at hjælpe med fx putning, så hun også bliver vant til, at andre end jeg putter.. Især fordi jeg stresser mega meget af hendes gråd (hysteri fordi hun ikke gider sove).. Og jeg er lidt træt af, at jeg nærmest skal presse ham til at gøre noget med hende.. Han kan slet ikke aflæse hende, og når hun fx ligger i kravlegården og smågræder fordi hun vil op og have opmærksomhed, så sidder han og glor på TV'et, så jeg må ofte enten selv tage hende eller stoppe med det, jeg er i gang med for at sige, at han skal tage hende op.. 

Det er ikke fordi, at han ikke gider hende, men han overhører simpelthen hendes brok, fordi han netop ikke kan aflæse hende.. Så han tror bare, at hun brokker sig over legetøjet eller noget.. 

Men jeg ved ikke, om jeg forventer for meget af ham, når nu han går på arbejde og jeg er på barsel.. Så vil derfor høre, hvor meget jeres mænd gør 

Ingenting. Han kommer hjem i fredag aften og leger hyggeonkel med vores 4 børn, og så kører han på arbejde igen søndag aften og er væk til fredag igen.

MEN det handler ikke om, hvordan andre har indrettet sig, det handler om, hvordan I kan få det til at fungere. Hvis du har behov for, at han gør noget mere, så må du sige det og ikke forvente, at han selv regner det ud, mænd har ikke de samme fornemmelser som kvinder og heller ikke et veludviklet kontrol- og modergen.

Anonym skriver:

Ingenting. Han kommer hjem i fredag aften og leger hyggeonkel med vores 4 børn, og så kører han på arbejde igen søndag aften og er væk til fredag igen.

MEN det handler ikke om, hvordan andre har indrettet sig, det handler om, hvordan I kan få det til at fungere. Hvis du har behov for, at han gør noget mere, så må du sige det og ikke forvente, at han selv regner det ud, mænd har ikke de samme fornemmelser som kvinder og heller ikke et veludviklet kontrol- og modergen.

Okay med den vagtplan, forstår jeg godt, at han er mest legeonkel.. 

Ja det har du helt ret i.. Har sagt det til ham nogle gange før, og så bliver det bedre i et par dage, men så glemmer han det igen, fordi pludselig har jeg det meget bedre - græder ikke hele tiden, er glad og ikke sur og ja har det bare meget bedre, og vupti så mener han åbenbart ubevidst godt, at jeg kan overtage det meste igen indtil næste gang, jeg begynder at græde osv. 

Nu er jeg igen kommet helt derud, hvor jeg bare ikke har tålmodighed til hende, jeg bliver hurtigt irriteret og sur og snerrer af min kæreste samt har mistet lysten til at være intim med ham, fordi jeg bliver irriteret over, at han bare sidder og glor tv, mens vores pige kigger desperat op på ham og "kalder".. Og ja har igen let til tårer.. 

Så nu har jeg igen taget initiativ til "snakken".. 

Forstår bare ikke, hvordan han kan overhøre hendes kalden.. Når vi sidder i sofaen og hygger, og hun ligger og kalder på ham for at få opmærksomhed, så må jeg ofte tage over og give hende den opmærksomhed, fordi han hellere vil glo på tv'et.. Og ja så er det jo klart, at det stort set altid er mig, hun henvender sig til, når hun vil have trøst, mad, lege eller bare puttes med 

B&J skriver:

Tror det er meget forskelligt fra familie til familie jeg har altid sagt at jeg ikke gider alt i hjemmet med barn og uden barn det er 50/50 på alt

 

så det var mest mig i dagtimernern fordi der arbejde manden.

men ellers bad,mad ble putte osv og sådan er det stadig rengøring osv det laver vi tit sammen i weekenden ellers hvis der lige er lidt laver vinder manden laver tit mad da jeg er på arbejde til sent nu er det mest manden der putter fordi jeg arbejder sent men vores dreng vil også helst Hah an putter  så det hele er meget 50/50

Åh hvor ville jeg dog ønske, at det var sådan her også.. Forstår dig udmærket.. 

Vi deles om det meste. Jeg er på barsel med den yngste, så når han kommer hjem fra job med den store, har han som regel leg med begge børn, mens jeg laver mad. Pt laver jeg lidt mere rengøring, men ellers er det ham der støvsuger, laver alt havearbejde, passer bil og leger med unger. Jeg handler (både husholdning og hvad vi skal bruge til børn), laver mad, styrer budgettet og ordner vasketøjet. 

Putning, bleskift osv er ikke en pligt, det er lige den der har barnet eller tiden der gør det.  

Jeg har tidligere skrevet et lignende indlæg herinde og fik faktisk rigtig mange gode og brugbare svar, deriblandt nogen som fik mig til at reflektere lidt over vores situation.

Vi har 3 børn på 6, 4 og knap 1/2 år. Vores fordeling er nogenlunde sådan her: 

Far er væk fra 7-17 hver dag. Vi spiser morgenmad sammen og så får jeg de store i tøjet og i skole og børnehave. Jeg henter dem også igen om eftermiddagen. 

Når far kommer hjem laver han mad (jeg er håbløs i et køkken) og så spiser vi sammen. Derefter hjælpes vi ad med diverse og så putter vi de store unger sammen 18.30. Jeg putter den lille lidt senere.

Når alle børnene sover så hygger vi os sammen eller hver for sig. Dvs. jeg står også for vasketøj, rengøring osv.

Men i weekenden hjælpes vi ad med alt - dog har jeg altid ansvaret for den lille ved putninger og om natten, da jeg fortsat ammer fuldt. 

Men jeg gider ikke bruge min tid i weekenden på rengøring og vasketøj, så derfor ordner jeg det i hverdagene.

Nå, men det jeg vil frem til er.. at jeg synes den fordeling var ærgerlig og jeg savnede især at vi havde mere tid som familie og at far deltog mere i børnenes hverdag.

Nu har jeg affundet mig med det og nyder egentlig bare at jeg har meget tid med mine børn og så nyder vi weekenderne meget sammen.

:-)

Birthdaybaby skriver:

Vi deles om det meste. Jeg er på barsel med den yngste, så når han kommer hjem fra job med den store, har han som regel leg med begge børn, mens jeg laver mad. Pt laver jeg lidt mere rengøring, men ellers er det ham der støvsuger, laver alt havearbejde, passer bil og leger med unger. Jeg handler (både husholdning og hvad vi skal bruge til børn), laver mad, styrer budgettet og ordner vasketøjet. 

Putning, bleskift osv er ikke en pligt, det er lige den der har barnet eller tiden der gør det.  

Din sidste sætning giver jeg dig helt ret i.. Jeg elsker ofte at skifte ble fx, fordi det er der, at man rigtigt kan få god kvalitetstid med god øjenkontakt og alt muligt.. Men når jeg lige har smurt creme på hænderne, står og ordner køkken, forbereder putningen eller noget andet, så er det lidt irriterende, at han ikke bare går ud og skifter hende imens, men at jeg skal spørge om det.. 

Og putning er desværre enormt stressende for mig, fordi hun bare ikke gider sove, før hun kollapser (har fået hende tjekket for alt muligt hos lægen og kiropraktor), så hun græder og skriger - især når det er mig, der putter, fordi hun enten kan lugte min mælk eller mærke min urolighed.. Og alligevel er det mig, der skal putte hver aften, fordi jeg jo alligevel går i seng samtidig med, eller fordi han ikke lige orker hendes skrigeri eller sådan noget.. 

Julestjerne skriver:

Jeg har tidligere skrevet et lignende indlæg herinde og fik faktisk rigtig mange gode og brugbare svar, deriblandt nogen som fik mig til at reflektere lidt over vores situation.

Vi har 3 børn på 6, 4 og knap 1/2 år. Vores fordeling er nogenlunde sådan her: 

Far er væk fra 7-17 hver dag. Vi spiser morgenmad sammen og så får jeg de store i tøjet og i skole og børnehave. Jeg henter dem også igen om eftermiddagen. 

Når far kommer hjem laver han mad (jeg er håbløs i et køkken) og så spiser vi sammen. Derefter hjælpes vi ad med diverse og så putter vi de store unger sammen 18.30. Jeg putter den lille lidt senere.

Når alle børnene sover så hygger vi os sammen eller hver for sig. Dvs. jeg står også for vasketøj, rengøring osv.

Men i weekenden hjælpes vi ad med alt - dog har jeg altid ansvaret for den lille ved putninger og om natten, da jeg fortsat ammer fuldt. 

Men jeg gider ikke bruge min tid i weekenden på rengøring og vasketøj, så derfor ordner jeg det i hverdagene.

Nå, men det jeg vil frem til er.. at jeg synes den fordeling var ærgerlig og jeg savnede især at vi havde mere tid som familie og at far deltog mere i børnenes hverdag.

Nu har jeg affundet mig med det og nyder egentlig bare at jeg har meget tid med mine børn og så nyder vi weekenderne meget sammen.

:-)

Åh hvor ville jeg dog elske, hvis jeg kunne det, men selvom jeg prøver, så ender det pludselig med, at jeg mister rigtig meget for min kæreste.. Jeg bliver bitter på ham, fordi han hellere vil glo tv, tablet, telefon eller computer i stedet for at være sammen med sin datter.. Og jeg bliver bitter på ham over, at det hele hænger på mig.. Jeg skal rydde op, ordne køkken, ordne flasker, vasketøj, badeværelse, støvsugning, putning, give flaske, skifte ble hele tiden, trøste baby, give baby opmærksomhed osv.. At jeg ikke kan få lov til at sætte mig i sofaen og koble HELT fra, fordi jeg ved, at han nok skal tage sig af hende.. Det kan jeg ikke, for jeg skal hele tiden fortælle ham, hvad han skal gøre med hende.. Når vi sidder i sofaen, så må jeg sige "din datter vil gerne have din opmærksomhed".. Når hun græder må jeg fortælle, hvad gråden betyder.. Når hun er træt må jeg sige, at hun skal ud og sove.. Han kan SLET ikke aflæse hende.. Og jeg har prøvet at lade være med at blande mig, eller gå op og sove eller tage hen til en veninde.. Hvilket bare resulterer i, at pigen er dybt ulykkelig og græder det meste af tiden, fordi hun ikke er vant til ham eller fordi han ikke kan aflæse hende..