2 børn vanvid

Jeg tænker, at hvis man synes et barn er hårdt, hvorfor få 2... det bliver jo ikke nemmere... måske skulle man mærke efter, før man sætter flere børn i verden... 

Jeg har 2 stk og jeg elsker rollen som mor til dem og nyder dem hver dag... Jeg har også kæmpet for at få dem, da jeg ikke kunne blive gravid og da endelig blev det, så kunne jeg ikke holde på dem... så har jeg også 2 glade nemme børn, som er enorm kærlige... ingen tvivl om at de kan sætte en på prøve, men for pokker, det skal de også... men jeg synes det er nemt med 2... og det vil jeg gerne synes det er... ligesom nogen synes det er hårdt...

Jeg synes også folk er underligt sort/hvide i den her tråd. Jeg kan da sagtens være træt, selvom andre et trættere? Må jeg nu heller ikke sige at jeg er dødsulten og glæder mig til frokost - når der er folk der dør af sult i Afrika? 

Man kan sagtens give sin mening og ens egne erfaringer til kende uden i samme åndedrag at give en generaliserende mavepuster til alle, som har en anden oplevelse end en selv.

Ikke at du gør det - men den grænse er tilsyneladende mere flydende for andre herinde.

Morogbarn skriver:

Jeg synes de er lidt hårde ved dig her i tråden . Jeg kan godt følge din tankegang og tænker heller ikke, at du ligefrem griner dine venner op i hovedet, når de siger, at det er hårdt med 1 barn.

Mange af mine kollager er førstegangsgravide og taler om, hvor trætte de er under graviditeten, og jeg kan da heller ikke lade være med at tænke - bare vent til babyen reelt set er født, så vil I vide, hvad træthed er. Eller hvad med når man er gravid eller nybagt mor til nr 2. Så er man altså træt. Men det kan de ikke forholde sig til, så jeg trækker bare på smilebåndet og tænker mit. Det kan jo sagtens føles hårdt at være førstegangsgravid, når man ikke har prøvet andet 

Jeg synes f.eks. det er nedladende at skrive, at "det jo bare er en overgang med kolikbørn" - når man ikke selv har prøvet det.

For ingen kan forestille sig, hvor hårdt det er. Det kan jeg heller ikke. Jeg har ingen aktier i det her.

Nogle går glat igennem deres graviditet, andre har store gener.

Må du så heller ikke give udtryk for, at du er træt - for der er jo andre, der slet ikke kan få børn, så du skal bare være glad for, at du har dem ? 

Det er mest det d er med at negligere andres træthed eller hvad det nu er, jeg synes er sådan lidt øv.

TS´s indlæg er fuldt af græde-smileys.

Tror det er lidt periodevis. Jeg har 4 børn og nogle perioder synes jeg det er let som ingenting og alt bare kører på skinner og så i andre perioder savner jeg tid til at kede mig, tid til bare at gøre noget impulsivt og synes bare alting handler om børnene hele tiden. Børnene har jo også deres off-dage der så indvirker på dette men ja tror bare man skal acceptere at det bare er både dejligt og let nogen gange og andre gange er det vildt hårdt. 

Soonmom skriver:

Jeg synes ikke det er hårdt med to, men mega nemt med en  

Man har dælme meget fritid med en, så når folk med et barn siger det er hårdt, så grine vi lidt indvendigt og tænker vent til I får to.

Men jeg tror også det kommer an på forventningerne og på hvad man kigger i ar blive forældre.

Handler ens liv om børnene eller er børnene bare tilbehør der følger med og noget man får fordi det skal man

Det afhænger altså også af barnet. Vi havde vores første barn som enebarn i 8 år før barn nr 2 kom til verden. Vores første barn var virkelig udfordrende og vi havde først overskud til næste barn da han havde fyldt 8 år. Barn nr 2 var så nem at vi skyndte os at få barn nr 3 et års tid efter og syntes det var legende let med de to yngste med kun 15 mdrs mellemrum. For et par år siden fik vi barn nr 4 fordi de tre børn føltes så nemt men kunne godt mærke det var hårdt med barn nr 4. Men det bliver jo gradvist lettere i takt med han bliver større. Så ja det opleves sikkert forskelligt og ingen af mine tre yngste børn har det været så hårdt med som vores første barn. Men selvfølgelig har man i udgangspunktet mindre frihed desto flere børn man har. 

Morogbarn skriver:

Jeg synes de er lidt hårde ved dig her i tråden . Jeg kan godt følge din tankegang og tænker heller ikke, at du ligefrem griner dine venner op i hovedet, når de siger, at det er hårdt med 1 barn.

Mange af mine kollager er førstegangsgravide og taler om, hvor trætte de er under graviditeten, og jeg kan da heller ikke lade være med at tænke - bare vent til babyen reelt set er født, så vil I vide, hvad træthed er. Eller hvad med når man er gravid eller nybagt mor til nr 2. Så er man altså træt. Men det kan de ikke forholde sig til, så jeg trækker bare på smilebåndet og tænker mit. Det kan jo sagtens føles hårdt at være førstegangsgravid, når man ikke har prøvet andet 

Jeg har sclerose og er periodevis mere træt, end man kan beskrive med ord. Kan jeg vide, at en førstegangsgravid med sikkerhed ikke kan være lige så træt? Kan jeg tillade mig at trække på smilebåndet af det, fordi jeg ikke selv var plaget af træthed under graviditeterne? Når man ikke har oplevet sclerosetræthed, er det så bare en følelse,fordi man ikke har prøvet at være i mit sted, at det er hårdt at være førstegangsgravid? 

Soonmom skriver:

Ja for det er kun i en periode. 

Min nr 2 vågnede 20 gange hver nat fra han var 6-12 mdr, hvor hans storebror kun var et år ældre,, så ja jeg griner lidt hvis man kun har et barn og det er et "kolik" barn

Jeg er helt sikker på du IKKE ville grine havde du mødt min brors datter! Huk skreg fra hun blev født og de næste 1 måneder skreg hun 17 ja 17 timer!!! I døgnet!!! Hver eneste dag i 2 måneder sundhedsplejersken troede ikke på min bror og hans kone så han måtte lave en optagelse af et typisk døgn! Igen 17 timer !! 

Jeh tænker ikke nogen ville grine af det og sige.. det er jo bare kolik! Det er der hvor baby kan presse en ud til det yderste!! Vi tog fra Sønderjylland og til Sjælland for at hjælpe dem i en weekend for de sov jo ALDRIG!! 

Bare lidt info at kolik ikke “bare” er kolik og ikke noget man kan grine af for det går jo over igen...... 

sandramor skriver:

Jeg er helt sikker på du IKKE ville grine havde du mødt min brors datter! Huk skreg fra hun blev født og de næste 1 måneder skreg hun 17 ja 17 timer!!! I døgnet!!! Hver eneste dag i 2 måneder sundhedsplejersken troede ikke på min bror og hans kone så han måtte lave en optagelse af et typisk døgn! Igen 17 timer !! 

Jeh tænker ikke nogen ville grine af det og sige.. det er jo bare kolik! Det er der hvor baby kan presse en ud til det yderste!! Vi tog fra Sønderjylland og til Sjælland for at hjælpe dem i en weekend for de sov jo ALDRIG!! 

Bare lidt info at kolik ikke “bare” er kolik og ikke noget man kan grine af for det går jo over igen...... 

Rettelse ikke 1 men 2 måneder

Mit barn græd mellem 6-18 timer i døgnet i 2/12 år... det vil ikke håbe for min værste fjende... mit barn er også sygt (kronisk lidelse i nervesystemet)

Derfor har vi ventet med nr 2. Ikke om jeg ville udfordres. 

Jeg tror det bliver sindsygt hårdt med nr 2.

men når folk kommer og siger “puha, vi havde influenza i en uge. Det er så hårdt når de er syge så længe...” Så griner jeg ikke af dem og råber “så prøv hver dag i 2 1/2 år” . Ingen fritid udover arbejdet - ingen. Altid eg sygt barn på siden, der græd, var for dårlig til at lege, smile eller spise.

Nattelige opvågninger af smerter, hvor barnet skreg “skær mine ben af”

vores er nu 3.5 år og har stadig “smertedage”. Så slemme smerter, at der er støtte i BH. Men hun græder ikke uhæmmet eller er dårlig konstant. 

Jeg ved dog, at vores nr. 1 bliver den bedste storesøster. Trods smerter og svær start på livet. 

Men jeg synes det er hårdt med et kronisk sygt barn de første mange år.

Skal jeg så ikke få nr 2, fordi nr 1 var “svær” for mig, da hun var lille? 

Anonym skriver:

Puha 

Har brug for lidt bekræftelse - er det ikke virkelig hårdt at være forældre til 2?

 

føler bare jeg svigter begge to og ingen får det, det fortjener 

Et barn tager alt din tid - to børn tager alt din tid to gange. Et ordsprog, som jeg kan relatere til. 

Jeg syntes det var hårdt at have en baby og en 4 årig. Nu hvor de er snart 2 og 6 år er det nemmere. Jeg får min søvn nu, og jeg holder (sshhhh) af og til en fridag uden børn. Bare MIG. Hold da op hvor jeg nyder de dage jeg har mulighed for det.