Julestjerne skriver:
... jeg er ikke træt af den, men jeg er nået til et punkt hvor jeg oplever at fokus måske er det forkerte sted..
Jeg læser med forskellige steder på SoMe af ren nysgerrighed for mennesker og forskellige måde at gøre tingene på.
De steder og debatter hvor jeg læser med, der handler det enormt meget om hvor forfærdeligt det er for børn at gå i institution. Der postes undersøgelser som understøtter deres udtalelser og der snakkes om hvor mange diagnoser der efterhånden gives til børn - og at mange af disse diagnoser gives fordi de er blevet omsorgssvigtet i de første 5-6 år af deres liv i en institution.
Jeg har selv to børn som har gået i vuggestue og børnehave - og nu går den ene så i skole og SFO. Vi har boet i to forskellige kommuner og jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg oplever at mine børn har haft det godt i de to institutioner og er kommet ud som skønne dejlige hele mennesker. Jeg har også en lille som enten skal i vuggestue eller passes hjemme af mig i et år. Ikke som et fravalg af vuggestue, men som et tilvalg af mere tid sammen som familie - og mere tid med de to store efter børnehave og skole.
Mine bekymringer/tanker går på, om man ved at råbe højt på SoMe ikke "blot" gør flere og flere forældre usikre på deres roller og kede af at deres børn går i institution. Jeg er med på at debat giver opmærksomhed og at opmærksomheden måske kommer ind til borgen, men når den så er kommet derind, kommer den så videre?
Kan man gøre noget andet?
Jeg ser og kender til flere og flere af disse mødre fra omsorgsrevolutionen som er stressede og pressede og som fortsat bruger tid på den her sag. Og her er jeg nok ikke den rigtige til at dømme, da mit mantra altid er at hvis man skal ændre noget, så skal man starte hos sig selv, sin egen lille familie og sine egne børn.
Samtidig er jeg også "fagforeningsmenneske" i den forstand, at vi alle skal betale ind til noget for at dække det fælles. Håber det giver mening?
Jeg er enig i at det altid vil være bedre med flere voksne i institutionerne. Ligesom det vil være på skolerne, på hospitalerne, på plejehjemmene, på kommunen og andre steder i det offentlige.
Det korte af det lange er nok at jeg faktisk synes det er synd at der sidder forældre derude og føler at de omsorgssvigter deres børn ved at sende dem i institution. Hvad enten det er af økonomiske, personlige eller andre årsager. Jeg har selv en stærk selvfølelse, tillid, værd.. ved ikke hvilket ord der passer i den her sammenhæng, men jeg har en tro på at det jeg gør er godt nok. At vi ikke er perfekte og så længe der er kærlighed nok, så gør det ikke noget om man er blevet fuldammet til 6 mdr., har fået købemad, går i genbrugstøj eller dyrt tøj osv. osv.
Men det er ikke alle der har det sådan og jeg tror at den måde den omsorgsrevolution kører på SoMe mere er med til at skabe usikre forældre end den ændrer noget på normeringen i landets institutioner. Og er der noget børn har brug for, så er det da forældre som har en ro omkring deres rolle og som har en tro på at de er gode nok.
Er der andre der har tænker om dette emne som de har lyst til at dele? 
Jeg er helt enig med dig. Vi har valgt at bosætte os i en kommune hvor børnene bliver prioriteret højt og normeringen er høj. Så tænker lokal politikerne må ind i kampen hvis der er kommuner hvor normeringen er lav. Men når det er sagt så er det jo kun når folk er utilfredse at de råber op. Det er jo sjældent man hører når det går godt i institutionen. Men der er gået lidt revolution om at råbe højt om alle de dårlige ting der ødelægger børnene. Jeg ser ikke nogen dårlige børn i det område vi bor i. Selvfølgelig er der et par børn der har diagnoser men det var der også da jeg var barn, forskellen er blot at dengang blev de ikke diagnostiseret.
Jeg gik selv i børnehave fra 4 års alderen og blev passet af en reservebedste i dagstimerne til jeg var fire år. Tænker jeg af flere årsager havde haft bedre af at komme ud i børnehave noget tidligere for det var meget svært at starte i børnehave så sent for mig. I børnehaven var der masser af pædagoger men ingen voksen kontakt. Så nej tingene var ikke bedre da mor her var barn.
