Søge lån men uden personlig indtægt

Jeg skal lige forstå - er det marsvinet du omtaler som “din lille dreng”? For så forstår jeg faktisk godt, at din mand synes, at det har taget overhånd for dig.

I sidder som familie stramt og usikkert økonomisk. Selvfølgelig er Quick Lån ikke en mulighed. Slet ikke for noget, som på alle måder er “nice-to” og ikke “need-to”, hvilket jeg vil påstå at kæledyr er, selvom jeg også holder meget af mine. Det ville være ganske respektløst overfor din familie - især at gøre det i hemmelighed. Det er vildt overhovedet at overveje, synes jeg.

Ps: Hvis du ikke vil med til aflivning, så lad da være. Der er ikke noget “bør” i den sammenhæng. Marsvinene deler ikke dine følelser - de aner ikke hvad der rammer dem.

Det var da en lidt ubehagelig tilgang du har der, hvis jeg må være ærlig at skrive det. Ingen steder skriver jeg 'min lille dreng' . Jeg skriver 'den lille dreng.' Men når det så er sagt føler jeg bestemt ikke det har taget overhånd for mig. Dyr kan være meget mere værd end mennesker. Har selv oplevet menneskers svigefulde natur siden jeg var barn hvadenten det var børn eller voksne, ja sågar en forældre. Så jo jeg værdsætter mine dyr og deres kærlige væsner og det vil jeg aldrig føle mig forkert over at gøre. Alt levende skal respekteres og behandles med værdighed og ja man kan knytte sig helt ufatteligt til et dyr. Det behøver ikke at være på en Disney facon men med respekt for det enkeltes dyrs natur. Men det er svært at forstå for nogen men det gør det jo ikke forkert eller underligt. Man ser jo bare forskelligt på det og har hver sin holdning til det. 

Anonym skriver:

Det var da en lidt ubehagelig tilgang du har der, hvis jeg må være ærlig at skrive det. Ingen steder skriver jeg 'min lille dreng' . Jeg skriver 'den lille dreng.' Men når det så er sagt føler jeg bestemt ikke det har taget overhånd for mig. Dyr kan være meget mere værd end mennesker. Har selv oplevet menneskers svigefulde natur siden jeg var barn hvadenten det var børn eller voksne, ja sågar en forældre. Så jo jeg værdsætter mine dyr og deres kærlige væsner og det vil jeg aldrig føle mig forkert over at gøre. Alt levende skal respekteres og behandles med værdighed og ja man kan knytte sig helt ufatteligt til et dyr. Det behøver ikke at være på en Disney facon men med respekt for det enkeltes dyrs natur. Men det er svært at forstå for nogen men det gør det jo ikke forkert eller underligt. Man ser jo bare forskelligt på det og har hver sin holdning til det. 

Men hvis du bruger penge, som du ikke har og som du ikke har udsigt til selv at kunne tjene, tager du dem jo fra din mand og fra dine børn. Du har regnet ud, at lånet vil koste dig 3000kr - selvom behandlingen alene kun vil koste 1000-1200kr. Altså vil du bruge over 4000kr i jeres meget stramme budget på behandling af kæledyr, som din mand ikke ønskede. Det er ikke rimeligt. 

Men hvis du bruger penge, som du ikke har og som du ikke har udsigt til selv at kunne tjene, tager du dem jo fra din mand og fra dine børn. Du har regnet ud, at lånet vil koste dig 3000kr - selvom behandlingen alene kun vil koste 1000-1200kr. Altså vil du bruge over 4000kr i jeres meget stramme budget på behandling af kæledyr, som din mand ikke ønskede. Det er ikke rimeligt. 

Ja og den del er jeg til dels også enig i kan være forkert, men ikke at man holder så meget af sine dyr at man ønsker at behandle dem. Nu blev jeg citeret forkert for at skrive 'min dreng' når jeg egentlig skrev 'den lille dreng,' men selvom jeg havde skrevet det fejlciterede er det da op til mig selv, hvad jeg føler for dyret. Det har andre jo ikke definitionsret på at afgøre om er forkert. Jeg kender marsvineejere der indretter deres marsvinebure eller selvbyggede bure som menneskeboliger med tæpper og hængekøjer og der er vel dem der ville sige, at det også er stukket af så. Det var den tilgang jeg ikke brød mig om. At påpege fornuften i en situation er helt rimelig, men ikke at gøre sig til dommer over hvordan man skal se på sit dyr. Det må vi hver især selv afgøre. Og så er der også det psykologiske aspekt i det. Du har igennem tråden skrevet på en respektfuld måde om hvordan du vurderer situationen. Det var netop den sparring jeg søgte for at blive klogere på mit valg i en svær situation præget af både følelser og fornuft som valg jo altid er. Det har været brugbart. Men at mene ens tilknytning til ens dyr er stukket af ovenikøbet baseret på noget jeg slet ikke har skrevet, var jeg ligesom nødt til at reagere på, da det virkede forudindtaget og også unødvendigt at sparke til nogen der i forvejen ligger ned. Men tak fordi du selv er gået til det med rette fokus og indspark. 

Men hvis du bruger penge, som du ikke har og som du ikke har udsigt til selv at kunne tjene, tager du dem jo fra din mand og fra dine børn. Du har regnet ud, at lånet vil koste dig 3000kr - selvom behandlingen alene kun vil koste 1000-1200kr. Altså vil du bruge over 4000kr i jeres meget stramme budget på behandling af kæledyr, som din mand ikke ønskede. Det er ikke rimeligt. 

Men der er lige en ting jeg også godt vil påpege her. Min mand ser altså også mit liv som hjemmegående som et arbejde han også betaler mig for. Han arbejder 7 dage i træk, hvor jeg fungerer som enlig mor og i hans friuge har han fri. Det har jeg aldrig. Han ville slet ikke kunne have det arbejde hvis jeg også arbejdede. Vi har fire børn hvoraf tre af dem er mellem 1-7 år og tre børn under 8 år svarer til at have to fuldtidsjob og den yngste skal ikke i institution i sine første to leveår. Han ved godt hvor meget jeg har at lave og siger selv min løn også er en del af hans løn og at jeg også skal have penge til mig selv derigennem. At vi så er presset pt fordi vores gamle bil skal synes inden marts og vi ikke ved hvad det løber op i og derfor passer på med hvad vi bruger af penge på er en anden ting. Så jeg tager ikke noget fra min mand. Jeg har måtte låne ham penge i vores yngre dage fordi han stod i RKI og ikke kunne og ja jeg har da nok haft de første syv lån i min levetid, men jeg har et banklån der bliver betalt ud i april og har betalt to lån ud sidste år, så mangler kun et lån lige om lidt. De lån har jeg været nødt til at tage fordi min mand på et tidspunkt mistede et hus på tvangsauktion og modsat ham har jeg aldrig været registret i RKI. Så jeg har ingen dårlig samvittighed. Han er ingen engel og heller ikke jeg. Men jeg har altid afdraget min gæld og jeg arbejder mindst lige så meget som min mand og har aldrig ferier og fri som han har det. Men alt det var egentlig irrelevant for det handlede om noget andet. Synes bare ikke jeg vil føle jeg tager noget fra min mand, da vores livsførelse er en fælles beslutning som vi begge har valgt pga omstændighederne og vores børn har glæde af det. Vi bidrager begge med værdi og min løn kommer blot fra min mands løn og er fælles penge. 

Anonym skriver:

Men der er lige en ting jeg også godt vil påpege her. Min mand ser altså også mit liv som hjemmegående som et arbejde han også betaler mig for. Han arbejder 7 dage i træk, hvor jeg fungerer som enlig mor og i hans friuge har han fri. Det har jeg aldrig. Han ville slet ikke kunne have det arbejde hvis jeg også arbejdede. Vi har fire børn hvoraf tre af dem er mellem 1-7 år og tre børn under 8 år svarer til at have to fuldtidsjob og den yngste skal ikke i institution i sine første to leveår. Han ved godt hvor meget jeg har at lave og siger selv min løn også er en del af hans løn og at jeg også skal have penge til mig selv derigennem. At vi så er presset pt fordi vores gamle bil skal synes inden marts og vi ikke ved hvad det løber op i og derfor passer på med hvad vi bruger af penge på er en anden ting. Så jeg tager ikke noget fra min mand. Jeg har måtte låne ham penge i vores yngre dage fordi han stod i RKI og ikke kunne og ja jeg har da nok haft de første syv lån i min levetid, men jeg har et banklån der bliver betalt ud i april og har betalt to lån ud sidste år, så mangler kun et lån lige om lidt. De lån har jeg været nødt til at tage fordi min mand på et tidspunkt mistede et hus på tvangsauktion og modsat ham har jeg aldrig været registret i RKI. Så jeg har ingen dårlig samvittighed. Han er ingen engel og heller ikke jeg. Men jeg har altid afdraget min gæld og jeg arbejder mindst lige så meget som min mand og har aldrig ferier og fri som han har det. Men alt det var egentlig irrelevant for det handlede om noget andet. Synes bare ikke jeg vil føle jeg tager noget fra min mand, da vores livsførelse er en fælles beslutning som vi begge har valgt pga omstændighederne og vores børn har glæde af det. Vi bidrager begge med værdi og min løn kommer blot fra min mands løn og er fælles penge. 

Ville egentlig have skrevet noget i den retning, mrn du formulerede det meget godt selv. I er jo lige præcis enige om indretningen af jeres familie, og så er det ikke helt fair at sige du tager fra familien, og at du ikke kan bruge penge på noget din mand ikke er enig i. Min kæreste bruger penge på motorcykler, og det er bestemt ikke noget jeg deler hans glæde over. Men det er noget der gør ham glad. Han ville ikke selv have valgt at have to katte, endda hvoraf en får medicin dagligt. Men det betyder rigtig meget for mig. Og vi er fælles om vores liv, og vil se hinanden glade. At din mand ikke deler din kærlighed for dine dyr er vel sådan det er, men det er en del af dig, og betyder meget for dig følelsesmæssigt, lyder det til. Det burde I kunne tale om og finde en løsning på. Man har vel hver især brug for det der giver en livskvalitet og glæde, om det er en hobby, kæledyr mm., og kunne respektere det ved hinanden. Jeg synes så det ikke er vejen frem at låne i smug. Men at man taler sammen, bliver hørt og ser hvordan det kan løses når nu det er så vigtigt for den ene part. Hvordan andre udenforstående vurdrerer denne vigtighed er vel ligegyldigt. 

Anonym skriver:

Men der er lige en ting jeg også godt vil påpege her. Min mand ser altså også mit liv som hjemmegående som et arbejde han også betaler mig for. Han arbejder 7 dage i træk, hvor jeg fungerer som enlig mor og i hans friuge har han fri. Det har jeg aldrig. Han ville slet ikke kunne have det arbejde hvis jeg også arbejdede. Vi har fire børn hvoraf tre af dem er mellem 1-7 år og tre børn under 8 år svarer til at have to fuldtidsjob og den yngste skal ikke i institution i sine første to leveår. Han ved godt hvor meget jeg har at lave og siger selv min løn også er en del af hans løn og at jeg også skal have penge til mig selv derigennem. At vi så er presset pt fordi vores gamle bil skal synes inden marts og vi ikke ved hvad det løber op i og derfor passer på med hvad vi bruger af penge på er en anden ting. Så jeg tager ikke noget fra min mand. Jeg har måtte låne ham penge i vores yngre dage fordi han stod i RKI og ikke kunne og ja jeg har da nok haft de første syv lån i min levetid, men jeg har et banklån der bliver betalt ud i april og har betalt to lån ud sidste år, så mangler kun et lån lige om lidt. De lån har jeg været nødt til at tage fordi min mand på et tidspunkt mistede et hus på tvangsauktion og modsat ham har jeg aldrig været registret i RKI. Så jeg har ingen dårlig samvittighed. Han er ingen engel og heller ikke jeg. Men jeg har altid afdraget min gæld og jeg arbejder mindst lige så meget som min mand og har aldrig ferier og fri som han har det. Men alt det var egentlig irrelevant for det handlede om noget andet. Synes bare ikke jeg vil føle jeg tager noget fra min mand, da vores livsførelse er en fælles beslutning som vi begge har valgt pga omstændighederne og vores børn har glæde af det. Vi bidrager begge med værdi og min løn kommer blot fra min mands løn og er fælles penge. 

Men så skal I jo bare blive enige om at bruge de 1000-1200kr på de marsvin. Men at bruge 1000-1200kr PLUS 3000kr i lånegebyrer/renter er vanvittigt! Din mand vil også helt sikkert gerne spare de 3000kr. 

Anonym skriver:

Ville egentlig have skrevet noget i den retning, mrn du formulerede det meget godt selv. I er jo lige præcis enige om indretningen af jeres familie, og så er det ikke helt fair at sige du tager fra familien, og at du ikke kan bruge penge på noget din mand ikke er enig i. Min kæreste bruger penge på motorcykler, og det er bestemt ikke noget jeg deler hans glæde over. Men det er noget der gør ham glad. Han ville ikke selv have valgt at have to katte, endda hvoraf en får medicin dagligt. Men det betyder rigtig meget for mig. Og vi er fælles om vores liv, og vil se hinanden glade. At din mand ikke deler din kærlighed for dine dyr er vel sådan det er, men det er en del af dig, og betyder meget for dig følelsesmæssigt, lyder det til. Det burde I kunne tale om og finde en løsning på. Man har vel hver især brug for det der giver en livskvalitet og glæde, om det er en hobby, kæledyr mm., og kunne respektere det ved hinanden. Jeg synes så det ikke er vejen frem at låne i smug. Men at man taler sammen, bliver hørt og ser hvordan det kan løses når nu det er så vigtigt for den ene part. Hvordan andre udenforstående vurdrerer denne vigtighed er vel ligegyldigt. 

Tak for din fine respons og udlægning af det. Det er nemlig det som det handler om. At respektere hinandens interesser og acceptere dem. Dejligt din kæreste og dig finder så fint ud af det. Jeg tror også min mand forstår det på et plan, men jeg har altid lidt måtte kæmpe med hans lidt snævre måde at se livet på. Men han har flyttet sig enormt i de 18 år vi har kendt hinanden og derfor har vi også holdt sammen fordi han trods alt prøver og faktisk er blevet meget empatisk. Mennesker kan jo ikke give noget de ikke besidder, men de kan forsøge hvis de har evnerne til at lære nye ting. Jeg har tit været såret over han driller mig med mine marsvin selvom han siger det er for sjov.Jeg har haft marsvin siden jeg var barn og næsten også altid mens jeg har kendt ham. Men ok tror han begynder at forstå det mere også nu fordi mit humør har været så påvirket pga marsvinene viser sygdomssymptomer. Idag spurgte han mig om jeg ikke kunne ringe til dyrlægen imorgen og høre om en ca. pris for behandlingen, så vi ved hvad vi er oppe mod og se om vi kan finde ud af noget. Så det jo rart. Det er nu heller ikke fordi jeg ikke tror han godt ville hjælpe med at finde pengene, men fordi jeg føler mig flov over det også selvom jeg på sigt kan tage dem fra min egen pulje. Netop fordi vi står med udgifter til bilsyn og timingen bare ikke er super god. Men ja du har helt ret i det du skriver og nej man skal ikke gøre ting i smug. Det er ikke fordi jeg vil snyde ham og skade ham. Jeg har bare altid haft et lavt selvværd og følt mine interesser var fjollede. Men udover at passe børn, hjem og ligge budgetter mv., så er marsvinene bare min fritidsinteresse når jeg har alenetid om aften og de giver mig en glæde og ro, som jeg ikke finder i andre ting. Men igen tak for din besked og ja lige nu tager vi det i den rækkefølge og ser på hvad vi gør og i fællesskab bliver enige om. 

Abracadabra skriver:

Men så skal I jo bare blive enige om at bruge de 1000-1200kr på de marsvin. Men at bruge 1000-1200kr PLUS 3000kr i lånegebyrer/renter er vanvittigt! Din mand vil også helt sikkert gerne spare de 3000kr. 

Ja og vi har aftalt at ringe til dyrlægen imorgen og få en estimeret pris på behandlingen og så tager vi den derfra og finder ud af hvad vi bør gøre og kan gøre. 

Det er både værdigt og ansvarligt,at få aflivet sine syge dyr.

Når vi har valgt,at tage dem til os,har vi også sagt ja,til at følge dem over på den anden side,på et tidspunkt.

Det er hammerne hårdt,men er en del af ejer ansvaret,og bagsiden af at holde af de små banditter.

Det er  uansvarlig at bruge så mange penge, man ikke har.

Det havde måske  været noget andet,hvis i havde haft luft i budgettet,til denne regning.

At jeg så mener det virker tosset,at bruge flere 1000kr,på et dyr der kan anskaffes for max 100kr.

Her hjemme har aftale altid været,at vores kaniner og katte,som vi har fået gratis, ville blive aflivet værdigt,hvis de blev syge,og en regning ville overstige max 500,som aflivningen koster.

Jeg håber i finder en vej igennem dette,der tilgodeser hele familien.

Anonym skriver:

Det er både værdigt og ansvarligt,at få aflivet sine syge dyr.

Når vi har valgt,at tage dem til os,har vi også sagt ja,til at følge dem over på den anden side,på et tidspunkt.

Det er hammerne hårdt,men er en del af ejer ansvaret,og bagsiden af at holde af de små banditter.

Det er  uansvarlig at bruge så mange penge, man ikke har.

Det havde måske  været noget andet,hvis i havde haft luft i budgettet,til denne regning.

At jeg så mener det virker tosset,at bruge flere 1000kr,på et dyr der kan anskaffes for max 100kr.

Her hjemme har aftale altid været,at vores kaniner og katte,som vi har fået gratis, ville blive aflivet værdigt,hvis de blev syge,og en regning ville overstige max 500,som aflivningen koster.

Jeg håber i finder en vej igennem dette,der tilgodeser hele familien.

Ja det er netop også min mands holdning. Jeg er nok lidt splittet der og derfor tror jeg også det er fornuftigt at få en pris af dyrlægen, så man kan overveje den rette beslutning. Nogen mener jo omvendt bare man skal betale hvad det koster når man har taget ansvaret for dyr men på mange måder er jeg faktisk enig med dig og synes det lyder fornuftigt. Sålænge man altid sørger for dyrene ikke lider og man har penge til aflivning. Så kan man sige i vores tilfælde har vi fire marsvin og det vil koste 800 kr at aflive dem alle (200 pr. dyr). Dog er de to af dem ikke ramt af sygdommen endnu og kan være heldig de slipper. Nogen dyr er mere immune overfor sygdommen. Så alt afhængig af behandlingsprisen må vi afgøre hvad vi gør. Men tak for dit indlæg for det giver mig meget af vide der er andre der synes det kan blive for høj en pris også selvom man elsker sine dyr. Jeg holder meget øje med dem og det mindste jeg føler de har det skidt, holder op med at spise, så reagerer vi på det. Lige nu er dyrene glade, normale og spiser godt og så må vi træffe et valg indenfor den nærmeste tid. Tusind tak for din besked.