Jeg føler mig fortabt...

Hej kære kvinder (og mænd)

Jeg befinder mig i en situaiton lige nu hvor jeg bare føler jeg er ved at drukne.

Jeg er ledig og har været det siden 1 februar i år. Inden da var jeg på barsel og har derfor gået hjemme i snart 2 år. 

Jeg sagde af rigtig mange gode grunde mit job op og skal aldrig tilbage til den branche da den var ved at ødelægge mig psykisk.

Jeg er uddannet og har erfaring indenfor et andet felt og vil gerne tilbage hertil, men min erfaring er 5 år gammel.

Jeg har ikke råd til en ny uddannelse på su og komunen vil ikke bevilge mig understøttelse til det. 

Jeg står derfor nu et sted hvor jeg ikke kan bruge min erfaring og uddannelse men kan heller ikke lave brancheskift. Ja selv rådgiveren på jobcentret ved ikke hvad hun skal råde mig til. Jeg har været til 1 jobsamtale og ellers er det afslag på afslag. Jeg søger så bredt som jeg kan med de kvalifikationer jeg har men er nået dertil hvor jeg næsten ikke engang gider søge stillinger jeg egentlig er kvalificeret til for jeg får alligevel et nej. Jeg har afprøvet praktik, er indmeldt i diverse vikarberauer, taget 6 ugers uddannelse, søgt uopfordret og bruger mit netværk...

jeg er ved at opgive alt håb... Jeg sover dårligt om natten, har ingen energi, de sidste par dage har jeg grædt flere gange dagligt. Jeg bliver nem sur på min mand og søn. Jeg kan mærke jeg er presset men ikke stresset eller deprimeret men kan også mærke at hvis ikke der sker noget så ender jeg der. Det skete sidst jeg var ledig... Jeg aner ikke hvad jeg vil med opslaget, måske et godt råd ? Måske bare at komme af med mine frystrationer..

Jeg kender godt den følelse. Desværre har jeg ikke så mange gode råd. Har du forsøgt at starte med et frivilligt arbejde? Det fører ikke så mange penge med sig, men du kan måske udvide dit netværk og så kan det være rart at komme ud af døren om morgenen for at lave noget, så man føler sig nyttig. Måske du kunne finde noget, hvor du bruger de kompetencer, som du gerne vil oparbejde og bruge igen i et "rigtigt" job - og så kan du jo sætte det på CV'et og se mere attraktiv ud på papiret. 

Der er dog nogle regler for hvor meget frivilligt arbejde man må lave, hvis man får dagpenge, og dem kender jeg ikke, men det kan du altid spørge jobcentret eller din a-kasse om. 

Nu kan jeg ikke læse mig til, om de jobs du søger(som du har erfaring indenfor) er ufaglært? Hvis det ikke er det, vil jeg søge endnu bredere i forhold til arbejde, som er ufaglært, og ikke fokusere så meget på det område, som jeg har erfaring med for flere år siden.

Hvis du ikke ønsker at arbejde med din uddannelse, må du vælge en helt anden vej, og områder, som ikke kræver uddannelse,  og så kan jeg kun komme i tanke om ufaglært arbejde - rengøring, fabrik etc

I forhold til uddannelse har du også mulighed for at vælge en uddannelse, hvor man får elevløn? Kunne det være en mulighed, når SU ikke er en mulighed?

Jeg forstår godt, at det er svært at holde modet oppe, når der kommer afslag, og jeg tænker, at du gør det rigtige i at være tilmeldt vikar til flere områder og foreslå praktik som du allerede gør og fortsat søge. Jeg krydser fingre for, at du snarest har et nyt job.

asphodel skriver:

Jeg kender godt den følelse. Desværre har jeg ikke så mange gode råd. Har du forsøgt at starte med et frivilligt arbejde? Det fører ikke så mange penge med sig, men du kan måske udvide dit netværk og så kan det være rart at komme ud af døren om morgenen for at lave noget, så man føler sig nyttig. Måske du kunne finde noget, hvor du bruger de kompetencer, som du gerne vil oparbejde og bruge igen i et "rigtigt" job - og så kan du jo sætte det på CV'et og se mere attraktiv ud på papiret. 

Der er dog nogle regler for hvor meget frivilligt arbejde man må lave, hvis man får dagpenge, og dem kender jeg ikke, men det kan du altid spørge jobcentret eller din a-kasse om. 

Har tænkt tanken.. der er bare ikke noget der er relevant for mig for at øge mine chancer for job, derfor tænker jeg at praktik er bedre. Men god ide!

Tante15 skriver:

Nu kan jeg ikke læse mig til, om de jobs du søger(som du har erfaring indenfor) er ufaglært? Hvis det ikke er det, vil jeg søge endnu bredere i forhold til arbejde, som er ufaglært, og ikke fokusere så meget på det område, som jeg har erfaring med for flere år siden.

Hvis du ikke ønsker at arbejde med din uddannelse, må du vælge en helt anden vej, og områder, som ikke kræver uddannelse,  og så kan jeg kun komme i tanke om ufaglært arbejde - rengøring, fabrik etc

I forhold til uddannelse har du også mulighed for at vælge en uddannelse, hvor man får elevløn? Kunne det være en mulighed, når SU ikke er en mulighed?

Jeg forstår godt, at det er svært at holde modet oppe, når der kommer afslag, og jeg tænker, at du gør det rigtige i at være tilmeldt vikar til flere områder og foreslå praktik som du allerede gør og fortsat søge. Jeg krydser fingre for, at du snarest har et nyt job.

Jeg søger bredt som i de stillinger jeg er kvalificeret til. Jeg kigger efter ufaglært arbejde i flere brancher men ofte er der noget med arbejdstiderner eller lign. Altså nattearbejde som jeg ikke kan få til at gå op. Derudover har jeg en rygskade som gør det svært for mig, så jeg kan ikke søge jobs med tunge løft eller f. Eks. Rengøring da det er nogle dumme stillinger der provokere den. Jeg har snakket med en uddannelses vejleder og jeg kan blive voksenlærling med elevløn men det kræver min. 6 mdr. På skolebænken alt efter hvad jeg vil og som skrevet vil min komune ikke udbetaleunderstøttelse istedet for su og med villa, volvo, vovse og barn er det totalt nogo. Jeg nægter at tage su lån og sætte mig i gæld når jeg ikke ved 100% om jeg overhovedet har arbejde bagefter og derved kan betale min gæld af... 

Måske kan du ikke bruge det til noget, men her er aligevel et par foreslag. 

1. få kigget din CV igennem af en der er vant til at se på CVer ´- og brug denne person til at brainstorme dine kompentencer. Fortæl denne person om alt hvad du tidligere har lavet Der er med sikkerhed noget i dit tidligere job som også er relevant for det felt du gerne vil tilbage til - og sikkert også noget i dit privatliv. fortæl om alt - selv mindre ting. man kan sagtes omskive lidt kompetence til noget der lyder af noget (men man skal aldrig lyve). 

2. du skal have noget at rive i. man bliver sindsyg af at gå der hjemme og vente på svar. og man står dårligt til en jobsamtale. Dels fordi man ikke kan fortælle om hvad man laver nu og dels fordi man ikke er afslappet til samtalen. når man ved hvad man skal lave efter samtalen og dagen efter er man meget bedre. 

3. du kan enten finde noget friviligt (kender ikke reglerne). Så skal det selvfølgeligt være super relevant for det du gerne vil. Ellers kan du måske overveje hvilket arbejde du ville være overkvalificeret  (pga. din uddannelse) men som er meget eller lidt relevant for det du gerne vil. prøv at bruge tid på at kigge igennem forskelle job opslag og se hvad det måske kunne være. Igen er det en god ide at brainstorme men en anden (og ikke din kæreste - men en du har tillid til (også til at udtrykke hvordan du føler nu) og en du tror på har gode ideer).   

God vind med det! At stå uden job er hæsligt, men det skal nok komme  

Anonym skriver:

Måske kan du ikke bruge det til noget, men her er aligevel et par foreslag. 

1. få kigget din CV igennem af en der er vant til at se på CVer ´- og brug denne person til at brainstorme dine kompentencer. Fortæl denne person om alt hvad du tidligere har lavet Der er med sikkerhed noget i dit tidligere job som også er relevant for det felt du gerne vil tilbage til - og sikkert også noget i dit privatliv. fortæl om alt - selv mindre ting. man kan sagtes omskive lidt kompetence til noget der lyder af noget (men man skal aldrig lyve). 

2. du skal have noget at rive i. man bliver sindsyg af at gå der hjemme og vente på svar. og man står dårligt til en jobsamtale. Dels fordi man ikke kan fortælle om hvad man laver nu og dels fordi man ikke er afslappet til samtalen. når man ved hvad man skal lave efter samtalen og dagen efter er man meget bedre. 

3. du kan enten finde noget friviligt (kender ikke reglerne). Så skal det selvfølgeligt være super relevant for det du gerne vil. Ellers kan du måske overveje hvilket arbejde du ville være overkvalificeret  (pga. din uddannelse) men som er meget eller lidt relevant for det du gerne vil. prøv at bruge tid på at kigge igennem forskelle job opslag og se hvad det måske kunne være. Igen er det en god ide at brainstorme men en anden (og ikke din kæreste - men en du har tillid til (også til at udtrykke hvordan du føler nu) og en du tror på har gode ideer).   

God vind med det! At stå uden job er hæsligt, men det skal nok komme  

Hov jeg kan se at jeg ikke tilføjer meget nyt til tråden. det må du undskylde (jeg har skrevet ovenfor)

Ellers kan du prøve at søge som vikar på diverse plejehjem i den by du bor i. 

Jeg er vikar i hjemmeplejen, havde absolut ingen erfaring inden jeg startede, og der er så meget arbejde at jeg fuldstændig selv kan bestemme hvor meget jeg vil arbejde, og vi mangler konstant folk. Bare et forslag :-) 

Anonym skriver:

Hej kære kvinder (og mænd)

Jeg befinder mig i en situaiton lige nu hvor jeg bare føler jeg er ved at drukne.

Jeg er ledig og har været det siden 1 februar i år. Inden da var jeg på barsel og har derfor gået hjemme i snart 2 år. 

Jeg sagde af rigtig mange gode grunde mit job op og skal aldrig tilbage til den branche da den var ved at ødelægge mig psykisk.

Jeg er uddannet og har erfaring indenfor et andet felt og vil gerne tilbage hertil, men min erfaring er 5 år gammel.

Jeg har ikke råd til en ny uddannelse på su og komunen vil ikke bevilge mig understøttelse til det. 

Jeg står derfor nu et sted hvor jeg ikke kan bruge min erfaring og uddannelse men kan heller ikke lave brancheskift. Ja selv rådgiveren på jobcentret ved ikke hvad hun skal råde mig til. Jeg har været til 1 jobsamtale og ellers er det afslag på afslag. Jeg søger så bredt som jeg kan med de kvalifikationer jeg har men er nået dertil hvor jeg næsten ikke engang gider søge stillinger jeg egentlig er kvalificeret til for jeg får alligevel et nej. Jeg har afprøvet praktik, er indmeldt i diverse vikarberauer, taget 6 ugers uddannelse, søgt uopfordret og bruger mit netværk...

jeg er ved at opgive alt håb... Jeg sover dårligt om natten, har ingen energi, de sidste par dage har jeg grædt flere gange dagligt. Jeg bliver nem sur på min mand og søn. Jeg kan mærke jeg er presset men ikke stresset eller deprimeret men kan også mærke at hvis ikke der sker noget så ender jeg der. Det skete sidst jeg var ledig... Jeg aner ikke hvad jeg vil med opslaget, måske et godt råd ? Måske bare at komme af med mine frystrationer..

Kan ikke komme med noget godt råd. Kan kun trøste dig med at du ikk er alene og jeg 120% sikkert forstår hvor hårdt det er og hvordan du har det. 

Jeg har selv gået hjemme siden 31/12-13 (inkl 1 års barsel samt 1 års sygemelding) jeg har fået konstateret stress nu fordi det er så hårdt psykisk at gå hjemme på denne måde

Anonym skriver:

Jeg søger bredt som i de stillinger jeg er kvalificeret til. Jeg kigger efter ufaglært arbejde i flere brancher men ofte er der noget med arbejdstiderner eller lign. Altså nattearbejde som jeg ikke kan få til at gå op. Derudover har jeg en rygskade som gør det svært for mig, så jeg kan ikke søge jobs med tunge løft eller f. Eks. Rengøring da det er nogle dumme stillinger der provokere den. Jeg har snakket med en uddannelses vejleder og jeg kan blive voksenlærling med elevløn men det kræver min. 6 mdr. På skolebænken alt efter hvad jeg vil og som skrevet vil min komune ikke udbetaleunderstøttelse istedet for su og med villa, volvo, vovse og barn er det totalt nogo. Jeg nægter at tage su lån og sætte mig i gæld når jeg ikke ved 100% om jeg overhovedet har arbejde bagefter og derved kan betale min gæld af... 

Jeg tror, at jeg ville få en anden til at læse mine ansøgning, for at få feedback, og fortsætte med at søge, som du allerede gør - nu ved jeg ikke hvilken branche du søger i - er man langt bagefter, hvis det er 5 år siden du har arbejdet med området?

Så ville jeg nok lave en plan b, hvad jeg vil gøre, hvis det nu ikke lykkedes at finde et job indenfor den branche, som jeg gerne vil.  

Jeg ved godt, at du skriver, at uddannelse/ voksenlærling ikke er en økonomisk mulighed, men det kunne være, at man skulle overveje det alligevel, eller om familielivet kunne ændres i forhold til arbejdstider. Jeg tænker, at bank etc. hellere vil have, at man tager SU- lån eller vil være villige til at finde en løsning, hvis det er et halvt år, det drejer sig uden indtægt, hvis det er adgang til arbejdsmarkedet fremfor ingen indtægt.