Anonym skriver:
Vi er (desværre) nødt til at få vores 2-årige datter til at sove på eget værelse igen. Jeg søger råd til hvordan vi gør det bedst muligt.
Først lidt om hvorfor hun skal det. Hun har siden sommerferien sovet hos os, og i starten gik det rigtig godt, men nu skriger hun rigtig meget om natten. Hvis vi bare kommer til at strejfe hende om natten, så gør det løs med skrig og hun slår og sparker og er ikke til at komme i kontakt med. Der er intet andet at gøre end at vente på hun stopper igen, hvilket for det første gør ondt i mit hjerte, men for det andet får vi virkelig lidt søvn. Og det er meget svært at undgå at komme til at røre hende, når hun kegler rundt i hele sengen. Derudover er hun begyndt at tale i søvne (ved ikke om hun er lidt vågen), men til sidst har hun talt så længe, at hun er helt vågen og derfor ofte står op kl 4. Vi har prøvet alt for at få hende til at sove videre.
Da hun var 9 måneder kom hun på eget værelse. Hun kunne ikke sove hos os, og indtil hun var over halvandet år kunne hun heller ikke komme ind til os om natten, fordi hun kunne ikke finde ud af at sove hos os.
I sommerferien var jeg alene med hende en uge, hvor jeg fandt ud af hun kunne falde i søvn og sove i vores seng, hvilket vi benyttede os af fra den dag, da det var blevet en meget ulykkelig affære at komme i sin egen seng. Hun skreg og skreg, og ikke fordi hun var sur, men fordi hun var dybt ulykkelig.
Vi ønsker at det her skal foregå så blidt som muligt, men samtidig uden at skulle ligge i hendes seng med hende til hun sover. Vi køber juniorseng hun skal sove i. På sigt vil vi meget gerne hun kan falde i søvn selv, da putning i vores seng i forvejen tager 1,5-2 timer. Men det kommer - det er ikke noget vi vil starte med.
Men hvordan gør vi? Hvordan gør vi sådan det bliver en tryg ting at sove der? I forvejen er vores rutine: læse bog i stuen, nattøj og børste tænder, læse en bog i vores seng og synge to sange, hvorefter der bliver tændt for stjernehimmel og så er der ikke mere - der er det godnat, og vi ligger hos hende til hun sover. Det har hun accepteret, og der har aldrig været ulykkelig gråd i vores seng, kun skrig over hun ikke lige har fået sin vilje med at vi ville synge en sang mere og sådan. Men da hun sov i sin egen seng, så blev hun ganske ulykkelig og helt desperat over alt og jeg er bange for det sker igen, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre for at undgå det.
I forvejen er hun en lille morsyg pige, som reagerer ret voldsomt på mange ting, og hun bliver let meget ked af det. Vi ville gerne hun blev ved med at sove i vores seng men det fungerer ikke længere. Vi er trætte, og trætte af at høre vores datter så ked af det om natten, selvom jeg tvivler på hvor meget af det hun selv opfanger.
Det skal også lige siges, at vi ikke er tilhænger af at lade hende græde eller noget i den stil.
Håber nogen har nogle gode råd - på forhånd tak!
læse bog i stuen, nattøj og børste tænder, læse en bog i vores seng og synge to sange, hvorefter der bliver tændt for stjernehimmel og så er der ikke mere - der er det godnat, og vi ligger hos hende til hun sover.
Suk.
Hun er vant til at blive pakket ind i vat, i starten var det sikkert hyggeligt, nu forventer hun, at underholdningen skal være i højsædet, og så bliver hun selvfølgelig sur, hvis I forsøger at ændre noget.
I har skudt jer selv i foden, og det bliver værre, jo ældre hun bliver. Hvis hun ikke er sensitiv eller har andre problemstillinger, så vil jeg stærkt tilråde, at I begynder at vise, hvem der bestemmer. Og JA, hun vil protestere og skrige og hyle i starten, det er naturligt, når der er ændringer, men det går over igen, og hun går altså ikke i stykker!
Jesus, hvis mine 5 skulle have det serviceniveau, så var huset da sprunget i luften.
