Lje skriver:
Jeg synes nu heller ikke, I pakker hende i vat og bare skal sætte foden ned (og tage ørepropper i). Heller ej tænker jeg, at jeres putterutine afviger ret meget fra den "gængse". Læsning og sang er vel ret normalt. Jeg forestiller mig ikke, ud fra din beskrivelse, at det er en flertimers seance med big band og fællessang med naboerne.
Til gengæld tænker jeg, at putninger (altså fra lyset bliver slukket) på mere end 15 minutter er for lang tid. Man kender det fra sig selv: frustrationen over søvnen udebliver bliver kun større og større. Så jeg ville se på andre ting først (og arbejde på at få tiden bragt ned - og så putte, hvor det fungerer bedst): er hun træt, når I putter? Ingen skærmtid efter maden? Er hun fysisk træt, når hun kommer hjem - er kroppen blevet brugt? Er middagsluren for lang, så skær ned på den?
Så pyt med om hun bliver puttet i jeres seng. I kan da bare bære hende ind?
Her praktiserer vi en eller anden rækkefølge af nattøj, tandbørstning, læse - gennemført på 15-20 minutter og så afslapningsmusik på. Hoved på pude og sov inden for 10 minutter. Han falder i søvn i vores seng. Så bærer vi ham ind (vi sover også pivringe i samme seng), når vi går i seng. Easy peasy og vi nyder putningerne.
Vi har været, hvor I var. Min egen kæphest om, at han skulle falde i søvn selv på eget værelse. Kombineret med at han sov alt for lang lur i vuggestuen. Og dermed først sov kl. 21. Efter 2 timers putning. Det har jeg slet ikke temperament til. Så indebrændt mor, ked barn og en far, der overtog alle putninger. Jeg får ondt i mor-hjertet, når jeg tænker på, at søvn og tårer var en følgesvend så længe (pga. min kæphest).
Så jeg ville se på forudsætningerne for luren først. Få falde-i-søvn-tiden ned, arbejde på at få en god stemning omkring søvn indført og i mellemtiden putte i jeres seng + bære ind.
Vh.
Præcis sådan var det også her længe! Putning var fyldt med gråd fra alles sider, fordi hallo, hun DR jo 2 år skal sove på sit eget værelse - det gør alle andre jo! Og så da hun kom ind i vores seng blev putning noget helt andet - ingen gråd fra nogle af os, og man gik ikke ind i stuen igen med ondt i maven og dårlig samvittighed over ens barn endnu engang græd ved putning.
Jeg tror du har helt ret. Luren er kortet ned og fjernsyn er der aldrig efter aftensmad. Tror vi skal have kigget på puttetiden og prøve at rykke den lidt. Vi har også ofte været på legepladsen efter aftensmad for at “køre hende træt”, og det virker lidt.
Vågner jeres barn ikke, når i bærer ham soveværelset? Vores datter mærker med det samme vi sætter foden uden for soveværelset med hende i armene.
