Dumme mor - dreng på 3,5

vores dreng på 3,5 er inde i en heftig periode hvor han bliver meget sur og aggressiv når han ikke får sin vilje. Han er heldigvis ved at forstå at han ikke må slå/sparke, men aggressionerne skal jo ud, så på en dårlig dag kan han få sagt dumme mor/far RIGTIG mange gange.

Vi forsøger at anerkende hans vrede, men har snakket indbyrdes om at vi da ærlig talt også synes det er ret træls at høre på. Så hvornår skal man lige sætte foden ned og sige at nu er det nok? For han skal vel også lære at respektere os.... eller skal vi bare satse på (som vi har gjort indtil nu) at det er en fase der går over på et tidspunkt?

Lomm skriver:

vores dreng på 3,5 er inde i en heftig periode hvor han bliver meget sur og aggressiv når han ikke får sin vilje. Han er heldigvis ved at forstå at han ikke må slå/sparke, men aggressionerne skal jo ud, så på en dårlig dag kan han få sagt dumme mor/far RIGTIG mange gange.

Vi forsøger at anerkende hans vrede, men har snakket indbyrdes om at vi da ærlig talt også synes det er ret træls at høre på. Så hvornår skal man lige sætte foden ned og sige at nu er det nok? For han skal vel også lære at respektere os.... eller skal vi bare satse på (som vi har gjort indtil nu) at det er en fase der går over på et tidspunkt?

Hvornår?.....øhm, FØRSTE gang han siger eller gør noget forkert, hvad venter I på?

Hvis dumme mor er det værste han siger, så ville jeg ikke gøre et stort nummer ud af det. Vi har også haft sådan en periode hvor vi var dumme eller vi ikke var venner mere. Det gik over igen og så er det bare en anden måde der reageres på.

Når min datter har sagt dumme mor, hvilket ikke sker så ofte, som da hun var mindre, har jeg som regel reageret med ‘tak, jeg synes også du er sød’, ‘jeg er din mor, jeg skal være dum nogen gange’, eller noget i den dur .. det er ikke en reaktion hun har forventet, og derfor er hun stoppet ret hurtigt .,

Rockertand skriver:

Hvornår?.....øhm, FØRSTE gang han siger eller gør noget forkert, hvad venter I på?

Min søn kan også blive super sur og sige dumme mor (han er 3 år) 

Jeg altid til ham “du må gerne synes jeg er dum. Det forstår jeg godt. Men det ændre ikke på at du stadig skal rydde op” hvis det er oprydning han er blevet sur over f.eks. 

100%anonym skriver:

Min søn kan også blive super sur og sige dumme mor (han er 3 år) 

Jeg altid til ham “du må gerne synes jeg er dum. Det forstår jeg godt. Men det ændre ikke på at du stadig skal rydde op” hvis det er oprydning han er blevet sur over f.eks. 

Ja de er også præcis det vi gør, vi synes bare det tager ret meget overhånd. Desuden er storesøster på 6 begyndt at kopiere da hun jo kan se st der egentlig ikke rigtig er nogen konsekvens ved den opførsel

Rockertand skriver:

Hvornår?.....øhm, FØRSTE gang han siger eller gør noget forkert, hvad venter I på?

Tja, hvad præcist skal vi gøre? 

Vi har tidligere brugt at sætte ham på trappen, men som han blev ældre virkede det ikke mere, nu sparker han på døren eller kommer tilbage - respekterer ikke at han skal blive derude. Vi har selvfølgelig også skældt ham ud, det preller sådan set bare af.

Ifølge en pædagogisk tankegang skal vi anerkende hans følelser, sige “jeg kan godt høre at du er sur lige nu, men du skal stadig xxx”. Det har vi haft gjort i lang tid, og det hjælper ikke en dyt.

Så nu ved jeg snart ikke mere, og spørger derfor her

IenFart skriver:

Hvis dumme mor er det værste han siger, så ville jeg ikke gøre et stort nummer ud af det. Vi har også haft sådan en periode hvor vi var dumme eller vi ikke var venner mere. Det gik over igen og så er det bare en anden måde der reageres på.

Jo det er da ikke vildt slemme ting han siger: dumme mor, vi er ikke venner mere, der er ingen der er venner med dig osv. Jeg kan også godt leve med det fordi han er så lille, men det bliver jo ikke ved med at vær ok

Ccamilla skriver:

Når min datter har sagt dumme mor, hvilket ikke sker så ofte, som da hun var mindre, har jeg som regel reageret med ‘tak, jeg synes også du er sød’, ‘jeg er din mor, jeg skal være dum nogen gange’, eller noget i den dur .. det er ikke en reaktion hun har forventet, og derfor er hun stoppet ret hurtigt .,

Ok, det må vi prøve m det kan bruges

Jeg synes det er ok at sætte grænser for hvad man selv vil finde sig i. Første gang min søn sagde "du er dum, mor" sagde jeg stille og roligt til ham at jeg ikke kan lide at han taler sådan til mig og at han skulle finde på en anden måde at sige til mig hvad han var sur over (nu er det ret nemt at gætte sig til hvad han bliver sur over, så jeg hjalp /hjælper ham med at sætte ord på). Det har virket hos os. Han er så kun 3 og det kan være at det er en anden historie om et halvt år, det ved jeg ikke. Men jeg synes egentlig det lykkes med at anerkende hans følelser, samtidig med at mine grænser for hvad jeg vil finde mig i ikke bliver overskredet.