Min datter var på præcis samme måde. Skreg nærmest fra fødslen af, og skreg altid hvis vi var ude ved større forsamlinger. I perioder ville hun ikke engang ud og gå i barnevognen, så jeg kunne kun være hjemme med hende. Det fortsatte sådan til hun var omkring 10-11 måneder. Det er frygteligt og jeg forstår dig virkelig godt, men det er også dejligt at læse andres beretninger herinde. Selv for mig, selvom min datter nu som knapt 1,5 årig er blevet SÅ god til at være ude (så der er håb, lige pludselig ændrer det sig). Men jeg har virkelig også været ked af det og følt mig som en lortemor hvis barn bare var sur og tvær hele tiden.
Her gjorde vuggestuen en stor forskel, først var det rigtig skidt og så blev det rigtig godt derhenne! Det har gjort at hun langt bedre kan håndtere nye situationer. Nu elsker hun at være ude, vi har eksempelvis lige været i zoologisk have en hel dag med hende og hun var fyldt med energi og på ingen måder bange. Så fantastisk. Jeg skriver det for at vise, at det BLIVER bedre! Det er skide hamrende hårdt, men det varer ikke ved. Og lyt til dig selv, ikke andres "gode" råd.
Stort knus til dig.
Anmeld
Citér
