Er hun sensitiv? Vil ikke med nogen steder..

Først ramt af kolik i 3 mdr... Og hun har aldrig kunnet være med ude uden at skrige.... Eller hjemme... Nu er maven nogenlunde... Men.. Vi har et stort problem og det er at hun ikke tåler store selskaber... Hun skriger fra vi kommer til vi går... Og det har stået på siden fødslen... Og ja der har desværre været en del store begivenheder i vores familier siden hun blev født... Jeg er nærmest stavnsbundet til at blive hjemme hvis vi skal ting hvor der er larm og andre mennesker... Jeg synes det er pisse hamrende hårdt... Mødregruppe må jeg sige nej til . Ja generelt et socialt liv.. Det værste er at jeg ikke kan komme ud og opleve noget med min store datter, da den lille kun ammer og ligger ved brystet konstant, da hun ikke vil tage sut.har prøvet at supplere med mme hun drikker lidt men søger så ro ved brystet igen .. Det eneste sted hun kan falde til ro er ved mit bryst.. Please kom med nogle beroligende ord, jeg kan mærke min frustration og dårlige samvittighed konstant.. Nogle dage kan jeg næsten fortryde vi fik nr 2  jeg skammer mig, jeg er træt med træt på da hun kun vil sove ved mit bryst.. Ja har en baby på mig 24/7... Hun tåler hverken farmor eller mormor hun vil ikke sidde hos dem og kun far i et kvarter af gangen. Er snart opløst.. Er så sur og irriteret og ja magtesløs. 

lad vær med at tænke i diagnoser allerede 

For mig lyder det som om hun er vant til at være hjemme i rolig omgivelse, hvis I ikke engang kan være i mødregruppe? - er det fordi du er bange for hvad andre tænker når hun græder?

jeg ville investere i en vikle, så kan hun sidde der og stadig være tryg og du har hænderne fri til diverse og den store

Soonmom skriver:

lad vær med at tænke i diagnoser allerede 

For mig lyder det som om hun er vant til at være hjemme i rolig omgivelse, hvis I ikke engang kan være i mødregruppe? - er det fordi du er bange for hvad andre tænker når hun græder?

jeg ville investere i en vikle, så kan hun sidde der og stadig være tryg og du har hænderne fri til diverse og den store

Vi har viklet siden fødslen... Og det virker også nogenlunde... Så længe hun ikke hører stemmer eller ser ansigter hun ikke genkender... 

Jeg holder bare ikke ud at hun skriger den 1,5 time vi er der når vi er nogen steder.. 

Barnevognen sover hun heller ikke i.. Autostolen skriger hun i. 

Ja... Jeg prøver måske bare at finde en forklaring . Selv mormor har sagt at hun er en svær baby.. Hun ved hvad hun vil og det er mor... 

Anonym skriver:

Vi har viklet siden fødslen... Og det virker også nogenlunde... Så længe hun ikke hører stemmer eller ser ansigter hun ikke genkender... 

Jeg holder bare ikke ud at hun skriger den 1,5 time vi er der når vi er nogen steder.. 

Barnevognen sover hun heller ikke i.. Autostolen skriger hun i. 

Ja... Jeg prøver måske bare at finde en forklaring . Selv mormor har sagt at hun er en svær baby.. Hun ved hvad hun vil og det er mor... 

Og sådan er mange babyer. 

Plus hun højst sandsynligt kan mærke duver irriteret og anspændt. Og det stresser hende. 

Du bliver nødt til at erkende at hendes behov er dig og så må du få det bedste ud af det.

Har selv haft sådan et par børn og Ja det går over igen med tiden. Men indtil da  så for ikke at forstærke det må man se på det lille menneske og dets behov stedet for at se det som en belastning. 

Jeg tror ikke hun er sensitiv. Ikke nødvendigvis. Verden er stor for hende. Folk kommer måske og kigger hende lige ind i øjnene og snakker til hende. Jeg tænkte gennem hele dit indlæg at du skulle prøve med en vikle. Jeg tror du kan købe en strækvikle i babysam fra mamaslife eller lignende til 400 kr. Den er udmærket. Så kan i øve derhjemme og du kan måske få lært at amme hende deri. Hvis hun bliver tryg deri (hun lyder som en der vil elske en vikle) kan du få armene fri til storesøster og du vil være mere fri til arrangementer, hvor du også nemmere lige kan smutte ind i et køligt værelse med din baby for at give ro. Måske har i ramt en periode hvor mor bare er bedst, og efter en hård start er hun måske bare ekstra tryghedssøgende.

Åh nu ser jeg at du allerede vikler. Beklager.

Carina:-) skriver:

Og sådan er mange babyer. 

Plus hun højst sandsynligt kan mærke duver irriteret og anspændt. Og det stresser hende. 

Du bliver nødt til at erkende at hendes behov er dig og så må du få det bedste ud af det.

Har selv haft sådan et par børn og Ja det går over igen med tiden. Men indtil da  så for ikke at forstærke det må man se på det lille menneske og dets behov stedet for at se det som en belastning. 

Jeg har erkendt det... Men min dårlige samvittighed over for min store datter  det er skide hårdt...  man er plantet med røven i stolen babyen på amme puden og sådan er det agtigt... Og ja jeg går meget op i vores babys behov, føler dog bare jeg svigter den store.. 

NosaNosa skriver:

Jeg tror ikke hun er sensitiv. Ikke nødvendigvis. Verden er stor for hende. Folk kommer måske og kigger hende lige ind i øjnene og snakker til hende. Jeg tænkte gennem hele dit indlæg at du skulle prøve med en vikle. Jeg tror du kan købe en strækvikle i babysam fra mamaslife eller lignende til 400 kr. Den er udmærket. Så kan i øve derhjemme og du kan måske få lært at amme hende deri. Hvis hun bliver tryg deri (hun lyder som en der vil elske en vikle) kan du få armene fri til storesøster og du vil være mere fri til arrangementer, hvor du også nemmere lige kan smutte ind i et køligt værelse med din baby for at give ro. Måske har i ramt en periode hvor mor bare er bedst, og efter en hård start er hun måske bare ekstra tryghedssøgende.

Viklen er snart slidt ud den er uundværlig... Men må bare holde mig fra store selskaber... 

Soonmom skriver:

lad vær med at tænke i diagnoser allerede 

For mig lyder det som om hun er vant til at være hjemme i rolig omgivelse, hvis I ikke engang kan være i mødregruppe? - er det fordi du er bange for hvad andre tænker når hun græder?

jeg ville investere i en vikle, så kan hun sidde der og stadig være tryg og du har hænderne fri til diverse og den store

Særlig sensitiv er IKKE en diagnose, men et personlighedstræk. 

Særligt sensitive skal have hjælp til at lukke af for stimuli da særligt sensitive sluger alt råt uden at kunne lukke af. Hvilket gør at især babyer der har dette karakter træk, har brug for mere ro den første tid. 

Jeg vil anbefale TS at læse elaine Aron’s bog der hedder det særligt sensivite barn -  Link

jeg er sikker på bogen også kan lånes på biblioteket 

Vores søn er særlig sensitiv, hvilket har givet en hård start og de første par år, men det bliver bedre! Og det sværeste for os har været manglen på forståelse fra andre. Det der har givet os mest som forældre var at lukke af for andres holdninger, og blive bedre til at lytte til vores søn, hvilket har været svært fordi han er vores første. 

Men det bliver bedre 

Skovrup skriver:

Særlig sensitiv er IKKE en diagnose, men et personlighedstræk. 

Særligt sensitive skal have hjælp til at lukke af for stimuli da særligt sensitive sluger alt råt uden at kunne lukke af. Hvilket gør at især babyer der har dette karakter træk, har brug for mere ro den første tid. 

Jeg vil anbefale TS at læse elaine Aron’s bog der hedder det særligt sensivite barn -  Link

jeg er sikker på bogen også kan lånes på biblioteket 

Vores søn er særlig sensitiv, hvilket har givet en hård start og de første par år, men det bliver bedre! Og det sværeste for os har været manglen på forståelse fra andre. Det der har givet os mest som forældre var at lukke af for andres holdninger, og blive bedre til at lytte til vores søn, hvilket har været svært fordi han er vores første. 

Men det bliver bedre 

Særlig sensitiv er en "opdigtet diagnose"

fordi mennesker er forskellige, nogle kan ikke lide tøjmærker, andre tænker pyt. Nogen elsker at snakke og være ude blandt folk, andre gør ikke. Nogen elsker at lege i mudder og virkelige sanse det med fingrene andre gør ikke

Så la nu vær med at putte et label på dem og accepter jeres børn som de er, forskellige