Job i vuggestue - udfordringer efter få dage.

Godaften alle, 

Jeg er netop blevet 'headhuntet' til et job i en vuggestue. Jeg startede igår, og har også været afsted idag. 

Jeg har god erfaring med vuggestuelivet efter 3,5år i en anden, og jeg har fået gode redskaber med derfra. 

Jeg er simpelthen SÅ ked af at være på det arbejde, hvor jeg blot har været i 2 dage. Det er en institution som har/er hårdt ramt af stress-sygemeldinger, og en leder der har måtte flyttes grundet utilfredshed fra forældrene. 

Jeg er kommet på en stue med børn i alderen 2,5-3,2år, hvilket er en fantastisk alder, med mulighed for at lave nogle fede forløb! Problemet er blot, at de pædagoger der er der, har arbejdet sammen de sidste 8-15år, og er IKKE åbne for nye ideér. 

Jeg har haft nogle situationer derude, hvor jeg simpelthen har tabt pusten! Især når jeg kommer hjem, bliver jeg trist, og når jeg mærker ordentlig efter, er jeg der blot for børnenes skyld - for hold da op, det er nogle fortabte sjæle!

Igår mødte jeg ind til min første dag kl. 8.00, og skulle spise frugt kl. 9.00. Mine 2 stuekollegaer vælger så at sidde med hhv. 2&3 børn hver, hvor jeg sidder med 7. Ja det er store vuggestuebørn, men jeg har været der en time, og kender IKKE børnene og de kender heller ikke mig. 

Kl. 10 skulle jeg ud og se rygeskuret med en kollega, og der er så et barn der kigger grædende på mig og siger 'du må ikke gå, og forlade mig her'. Dette mener jeg ikke er normal adfærd hos et vuggebarn, og slet ikke efter jeg har været der i blot 2 timer. 

Alle børnene sover til middag, fra kl. 12-14ca. Jeg står i køkkenet lige over for stuen, og hører et barn der synger vældig højt kl. 13.30. Jeg vælger at tage hende op(hun er snart 3år), da jeg vurderer at hun er yderst veludhvilet, og ikke behøver at vække de andre. Da jeg så kommer ind på stuen, sidder der 2 pædagoger og 2 vikarer fra de andre stuer, og udbryder nærmest i kor 'hold da op!!! hun er godt nok tidligt oppe!' hvor jeg selvfølgelig lige siger 'at sådan er det, når man ligger og synger. og at alternativet var, at hun vækkede hele stuen'. De kigger alle på mig, og den ene siger, imens de andre sidder og nikker i kor, at 'ja. men så må hun jo bare få at vide hun skal tie stille og blive liggende! - reglen er jo at de skal blive liggende til kl.14.00'. Jeg valgte at gå, da jeg ikke mener det er barnets tarv. Hun har sovet i 1,5time hvilket jeg vurderer er fint for hende og hendes alder. 

Siden den episode er der ikke én der har ville snakke med mig, eller sagt godmorgen, eller noget som helst. 

Jeg mener at når man arbejder i institution, så er man der for at gøre noget godt for børnene, og ikke bare sidde fast i gamle vaner 'for sådan har vi altid gjort' - sådan virker mentaliteten, og det er simpelthen ikke noget jeg kan arbejde med. 

Jeg er godt klar over jeg kun har været der i 2 dage, og ja jeg burde give det en chance! men hold da op, det er ikke ligefrem lysten der driver til at tage derud imorgen. 

Hvad fanden havde I gjort?? 

(der er ikke nogen leder i institutionen, og områdelederen er ikke til at få fat på.)

Har du spurgt ind til de pædagogiske argumenter og overvejelser for at de skal sove til 14!? -det har jeg aldrig hørt om og kan slet ikke se hvordan man gør det ? -og ikke acceptabelt efter min mening

Vil nok agere undrene og ikke bedrevidende hvis jeg var dig , så kan du altid ændre det når du har været der længere, for det der med at være ny og bedrevidende er ikke en god vinkel

Lav evt. nogle flere iagttager og kontakt områdelederen på kommunen eller skynd dig væk derfra hurtigst muligt. Det afhænger af hvor meget overskud du har. Stakkels børn der skal trækkes med sådanne pædagoger! 

Vh. Malene 

Soonmom skriver:

Har du spurgt ind til de pædagogiske argumenter og overvejelser for at de skal sove til 14!? -det har jeg aldrig hørt om og kan slet ikke se hvordan man gør det ? -og ikke acceptabelt efter min mening

Vil nok agere undrene og ikke bedrevidende hvis jeg var dig , så kan du altid ændre det når du har været der længere, for det der med at være ny og bedrevidende er ikke en god vinkel

ja Jeg har spurgt. De mener det er fordi børnene har brug for det. Men når et barn synger vældig højt, og er frisk og glad, mener jeg det er påtide at få det væk, fra de andre der sover. 

Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at virke bedrevidende! Jeg undrer mig og deres praksis, og kommer med ideer tiæ mere struktur, f.eks samling, inddeling i små grupper og faste spisepladser. 

Jeg ved selv det kan være svært at se nye muligheder, for man gør jo bare som man plejer.

Malene76 skriver:

Lav evt. nogle flere iagttager og kontakt områdelederen på kommunen eller skynd dig væk derfra hurtigst muligt. Det afhænger af hvor meget overskud du har. Stakkels børn der skal trækkes med sådanne pædagoger! 

Vh. Malene 

Jeg har overvejet det! Evt. Pædagogisk tilsyn som ikke er varslet! 

Det er virkelig synd for børnene! Det er dem der bliver tabt i sidste ende

Anonym skriver:

ja Jeg har spurgt. De mener det er fordi børnene har brug for det. Men når et barn synger vældig højt, og er frisk og glad, mener jeg det er påtide at få det væk, fra de andre der sover. 

Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at virke bedrevidende! Jeg undrer mig og deres praksis, og kommer med ideer tiæ mere struktur, f.eks samling, inddeling i små grupper og faste spisepladser. 

Jeg ved selv det kan være svært at se nye muligheder, for man gør jo bare som man plejer.

Men jeg havde nok ventet med alle de forslag til jeg var inde i hvordan tingene rent faktisk forgår, blot fordi man har været der i to dage betyder ikke man ved at de ALDRIG har samling osv.

Total enig med dig i at man ikke kan sætte børn ind i skema og sige alle mand sover til kl 14.

Men bortset fra det ville jeg starte med at observerer fremfor at være ny og komme og ændre på det hele, du er nødt til at kende de folk du arbejder sammen med, for at vide hvordan du skal servere ændringerne. Så du må jeg som udgangspunkt stole på at de pædagoger der er er, kender den nuværende børnegruppe og ved hvad der virker og hvad der ikke gør

Soonmom skriver:

Men jeg havde nok ventet med alle de forslag til jeg var inde i hvordan tingene rent faktisk forgår, blot fordi man har været der i to dage betyder ikke man ved at de ALDRIG har samling osv.

Total enig med dig i at man ikke kan sætte børn ind i skema og sige alle mand sover til kl 14.

Men bortset fra det ville jeg starte med at observerer fremfor at være ny og komme og ændre på det hele, du er nødt til at kende de folk du arbejder sammen med, for at vide hvordan du skal servere ændringerne. Så du må jeg som udgangspunkt stole på at de pædagoger der er er, kender den nuværende børnegruppe og ved hvad der virker og hvad der ikke gør

Jeg har selvfølgelig ikke serveret det hele på et sølvfad - endnu�� - jeg har spurgt ind til deres dagligdag, samlinger osv. og det er ikke noget de finder vigtigt. 

Men ja du har helt ret, de kender deres børn bedst, og ved måske hvad der fungerer..

Anonym skriver:

Godaften alle, 

Jeg er netop blevet 'headhuntet' til et job i en vuggestue. Jeg startede igår, og har også været afsted idag. 

Jeg har god erfaring med vuggestuelivet efter 3,5år i en anden, og jeg har fået gode redskaber med derfra. 

Jeg er simpelthen SÅ ked af at være på det arbejde, hvor jeg blot har været i 2 dage. Det er en institution som har/er hårdt ramt af stress-sygemeldinger, og en leder der har måtte flyttes grundet utilfredshed fra forældrene. 

Jeg er kommet på en stue med børn i alderen 2,5-3,2år, hvilket er en fantastisk alder, med mulighed for at lave nogle fede forløb! Problemet er blot, at de pædagoger der er der, har arbejdet sammen de sidste 8-15år, og er IKKE åbne for nye ideér. 

Jeg har haft nogle situationer derude, hvor jeg simpelthen har tabt pusten! Især når jeg kommer hjem, bliver jeg trist, og når jeg mærker ordentlig efter, er jeg der blot for børnenes skyld - for hold da op, det er nogle fortabte sjæle!

Igår mødte jeg ind til min første dag kl. 8.00, og skulle spise frugt kl. 9.00. Mine 2 stuekollegaer vælger så at sidde med hhv. 2&3 børn hver, hvor jeg sidder med 7. Ja det er store vuggestuebørn, men jeg har været der en time, og kender IKKE børnene og de kender heller ikke mig. 

Kl. 10 skulle jeg ud og se rygeskuret med en kollega, og der er så et barn der kigger grædende på mig og siger 'du må ikke gå, og forlade mig her'. Dette mener jeg ikke er normal adfærd hos et vuggebarn, og slet ikke efter jeg har været der i blot 2 timer. 

Alle børnene sover til middag, fra kl. 12-14ca. Jeg står i køkkenet lige over for stuen, og hører et barn der synger vældig højt kl. 13.30. Jeg vælger at tage hende op(hun er snart 3år), da jeg vurderer at hun er yderst veludhvilet, og ikke behøver at vække de andre. Da jeg så kommer ind på stuen, sidder der 2 pædagoger og 2 vikarer fra de andre stuer, og udbryder nærmest i kor 'hold da op!!! hun er godt nok tidligt oppe!' hvor jeg selvfølgelig lige siger 'at sådan er det, når man ligger og synger. og at alternativet var, at hun vækkede hele stuen'. De kigger alle på mig, og den ene siger, imens de andre sidder og nikker i kor, at 'ja. men så må hun jo bare få at vide hun skal tie stille og blive liggende! - reglen er jo at de skal blive liggende til kl.14.00'. Jeg valgte at gå, da jeg ikke mener det er barnets tarv. Hun har sovet i 1,5time hvilket jeg vurderer er fint for hende og hendes alder. 

Siden den episode er der ikke én der har ville snakke med mig, eller sagt godmorgen, eller noget som helst. 

Jeg mener at når man arbejder i institution, så er man der for at gøre noget godt for børnene, og ikke bare sidde fast i gamle vaner 'for sådan har vi altid gjort' - sådan virker mentaliteten, og det er simpelthen ikke noget jeg kan arbejde med. 

 

Jeg er godt klar over jeg kun har været der i 2 dage, og ja jeg burde give det en chance! men hold da op, det er ikke ligefrem lysten der driver til at tage derud imorgen. 

Hvad fanden havde I gjort?? 

(der er ikke nogen leder i institutionen, og områdelederen er ikke til at få fat på.)

Jeg sagde min stilling op og startede nyt arbejde 1/7 i år. Da jeg havde været der 2 dage var jeg også grædefærdig. De egnede sig slet ikke til nye medarbejdere. Jeg var der i 3 uger, og så stoppede jeg indtil jeg kunne starte et andet sted.. Valgte at bruge alt mit ferie så jeg ikke skulle blive der til jeg skulle starte et andet det. Stol på din mave fornemmelse. 

Har du overvejet om det måske er dig der sidder fast i dine rutiner fra dit gamle job?

At det måske er dig der har det svært med at tingene ikke går som du er vant til,og at du har det svært med at nogen gør tingene anderledes ?

Jeg tænker det er meget tidligt at dømme dit nye job og ikke mindst dine kollegaer ude. 

Når det er dem alle sammen der kollektivt ikke  hilser på dig- spekulerer jeg på om det er fordi du har været negativ ,og  fordømmende over for deres måde at gøre tingene på?

Det ville være mærkeligt hvis ALLE synes du er træls hvis det slet ikke har noget på sig....

Jeg har også mødt nye kollegaer der havde det svært med at falde til på en ny arbejdspalds- de var negative,frembrusende og kunne slet ikke finde ud af at stikke en finger i jorden - og liiige mærke efter hvordan miljøet var her- men mente at tingene kun kunne gøres på den måde de havde gjort det i årevis på deres gamle arbejdsplads-'

Jeg siger ikke det hele er din skyld- men måske du skulle overveje at trække dig lidt fra det hele ,starte på en frisk og opsøg dine nye kollegagerigen

Sige noget ala - hmm jeg var måske lidt hurtig med at tage x op ,jeg tænkte hun ville vække de andre,men hva dpljer I at gøre?

Kunne det være en mulighed?

Ps så er min søn lige startet i en bh ,og der er der også børn der bare hviler sig- fordi de har brug for et break fra alt hurlumhejet - og de ligger også og småsynger osv. 

Men de har stadig brug for roen i det bare at ligge. 

Måske det er der den lille pige er? 

Uanset om du kommer med nogle gode værktøjer og måder at gøre tingene på, så vil der næsten altid være nogen der stejler over en ny som "bare kommer og vil lave det hele om".

Du bliver simpelthen nødt til at komme lidt ind på livet på dem og snakke om hvordan de gør tingene før du begynder at prøve og lave det om.