Jeg stoppede med at ryge i september sidste år, en måned inden jeg startede med inseminationer. Inden da havde jeg røget i 10 år (siden jeg var 14), men har aldrig været storryger - har måske røget cirka 5 cigaretter om dagen til hverdag, og har også kunnet gå i flere dage uden at ryge. Så for mig var det ikke specielt svært at stoppe, men nu havde jeg selvfølgelig også en stor motivation i form af en (kommende) graviditet.
Har termin om 4 dage og har stort set ikke savnet rygning i den tid, jeg har været gravid. Men jeg ser stadig ikke mig selv som ikke-ryger, mere bare som en inaktiv ryger, hvis det giver mening? Regner bestemt ikke med at begynde at ryge fast igen, men samtidig kan jeg heller ikke forestille mig aldrig mere at skulle ryge en smøg.
Tror der for mange rygere går adskillige år, inden man ser sig selv som ikke-ryger, fordi det for mange er så stor en del af ens hverdag og identitet.
Anmeld
Citér