Anonym skriver:
Hvad pligter har jeres børn i hjemmet ?
Hvor gamle er de ?
Hvad konsekvens har det hvis de ikke gør det de får besked på at lave ?
Her er barnet 10 år og har egentligt kun at tømme opvasker og rydde af bordet i selve huset. Samt rydde op på eget værelse. Det med at rydde op gider barnet bare ikke gøre når vi beder om det. Hvad kan man lige gøre der ?
Vi er begyndt at indføre lommepenge på 25 kr om ugen, men der gælder pligterne med at tømme opvasker og rydde af bordet ikke med i, samt egen værelse gælder heller ikke med her, det er noget man bare skal. De 25 kr gives for at når vi beder om noget bliver gjort i huset så skal det gøres uden brok. Er det okay ?
Nej, synes ikke det er okay at forlange det gøres uden brok. Fordi børn er børn, og det at brokke sig sgu bare er en del af det, en del af at kommunikere tanker og behov, og ikke mindst er børn impulsive og har derfor ikke samme evne til at bremse en tanke, før den kommer ud. Så jeg synes det er meget et direkte forlange af et barn, at brok er forbudt. Men når den brok så opstår, så ville jeg sige, det er ok du synes det er træls, du har ret til dine følelser. Men derfor skal du gøre det alligevel. Herhjemme hjælper vi hinanden.
Det er min personlige tanke.
Herhjemme har vi en dreng på samme alder. Vi har hygget med ham hele morgenen, og så har vi ordnet en masse husligt imens han fik lov at spille et spil. Så satte far og jeg os ned. Far læste nyheder på tablet og jeg arbejdede på en jobansøgning. Vores dreng blev bedt om at dække bord til frokost, og så blev han sur fordi "så skal jeg gå og knokle imens i bare kigger ind i en skærm". I et voksenperspektiv en pænt egoistisk og flabet ting at sige, men han har jo ikke nødvendigvis reflekteret over alle de ting, som vi har gjort.
Så for det første fik han at vide, at vi faktisk, ud over at have haft det dejligt med ham og havde lavet det, som han havde lyst til, faktisk også have brugt formiddagen på at rydde op, ordne vasketøj, tømme fylde opvasker og støvsuge, lave morgenmad, osv. Selvom det kan føles unfair, så gør vi også meget, imens han slapper af, og vi voksne har også lov til at bruge 10 min. På os selv.
Det kunne han godt forstå, og han undskyldte. Vi sagde det er okay at blive frustreret, men at vi håbede han forstod lidt bedre, nu hvor vi havde forklaret ham de huslige pligter, som VI har gået og lavet.
Det er jo også vores opgave at lære ham indsigt i taknemmelighed og de usynlige tjenester, vi i familien gør for hinanden og at sætte pris på dem. Og da han er et barn og lever i nuet, opdager han det ikke nødvendigvis, hvis man ikke taler om det. Og så er det, at det kan give den umiddelbare følelse af uretfærdighed. Den skal have lov at have - men så er det vores opgave at korrigere og sætte i perspektiv..
Det er vores tilgang.
Ift hans pligter går han ud med skrald, lufter hund, dækker bord og tager af, rydder op på værelse, har en ugentlig maddag sammen med os og sådan.. Han får ikke lommepenge. I stedet køber vi ting til ham ind i mellem. Ved holdningen til lommepenge et forskellig, og det respekterer vi. Vores holdning er, at han ikke skal gøre tingene for at få penge, men som en naturlig del af at hjælpe hinanden i familien. Så får han ting ind i mellem i stedet som vores måde at vise ham på, at vi er glade for han bidrager, men det vi giver er ikke afhængig af en bestemt handling.
