Min første datters udvikling

Hej

Jeg er lidt i tvivl her. Manden og jeg er ikke helt enig, så jeg har brug for lige at høre jeres mening. 

Min første datter og jeg har et rigtig stærkt bånd, og har altid været sammen og meget tætte. 

Hun blev storesøster i september sidste år. Min mand mener, at hun er gået meget i stå udviklingsmæssig, og er blevet doven. 

Jeg er dybt uenig og mener, at det skyldes andre ting. 

Jeg kan sagtens se, hun stadig udvikler sig socialt, og vi (hende og jeg) arbejder på, at hun bliver ble fri.

Et eks. kunne være : Hun har i lang tid godt selv kunne tage tøj på om morgenen. Det kan hun også sagtens i weekenderne, mens jeg giver lillesøster tøj på, og der ingen stress er. Det kan hun ikke til hverdag, når det er far der skal sørge for det, og han skynder på hende. 

Jeg tror det skyldes, at hun ikke er så god til at blive stresset, og egentlig gerne vil have lidt nærvær og omsorg. Han tror, det bare er fordi, hun ikke vil lytte efter og er doven. 

Er andet eks. er, at hun har svært ved at lytte efter, når far siger noget til hende. Jeg erkender gerne at jeg bære en del af skylden, men jeg vil helst ikke have ham hæver stemmen for meget og irettesætter ham. Jeg har prøvet at sige det, når hun ikke er der. Men det hjælper ikke. Hun bliver ked af det, fordi hun føler han råber og bliver derfor trodsig. Igen her mener han, at hun ikke høre efter og er dårlig opdraget. Jeg mener hun lukker af, fordi hun føler sig forkert og uduelig. 

Hvad tænker i?

I bund og grund er hun en glad og smilende pige, som elsker at være sammen med familien. Hun er virkelig god til at hjælpe til. Jeg tror desværre bare ikke hendes far er særlig god til at læse hende :/ What to do 

Jeg tænker, din mand lyder til at være lidt “hård” i sin opfattelse af jeres datter. Måske skulle han sætte sig en smule mere ind i børnepsykologi og prøve at forstå, hvad der gør, at hun ikke er så god til at gøre ting, når HAN beder om det. Måske er der nogle småting, han kan ændre i sin tilgang til hende, som vil gøre hende bedre til at lytte. Jeg kan godt forstå, at hun ikke reagerer så godt, hvis han møder hende med mistro og lidt hævet stemme.. Vi voksne bliver da også trodsige, hvis vi får skæld ud! Eller hvad?

Til hans forsvar, så kan jeg bestemt godt forstå, at han er frustreret. Jeg kan også komme til at hæve stemmen i ny og næ, men jeg gør virkelig hvad jeg kan for at undgå det, fordi jeg ikke mener, det er særlig konstruktivt i nogen som helst sammenhænge. 

Og selvfølgelig er hun da ikke gået i stå! Hun skal også vænne sig til at være blevet storesøster, og at hverdagen fungerer anderledes end den plejer. 

Anonym skriver:

Hej

Jeg er lidt i tvivl her. Manden og jeg er ikke helt enig, så jeg har brug for lige at høre jeres mening. 

Min første datter og jeg har et rigtig stærkt bånd, og har altid været sammen og meget tætte. 

Hun blev storesøster i september sidste år. Min mand mener, at hun er gået meget i stå udviklingsmæssig, og er blevet doven. 

Jeg er dybt uenig og mener, at det skyldes andre ting. 

Jeg kan sagtens se, hun stadig udvikler sig socialt, og vi (hende og jeg) arbejder på, at hun bliver ble fri.

Et eks. kunne være : Hun har i lang tid godt selv kunne tage tøj på om morgenen. Det kan hun også sagtens i weekenderne, mens jeg giver lillesøster tøj på, og der ingen stress er. Det kan hun ikke til hverdag, når det er far der skal sørge for det, og han skynder på hende. 

Jeg tror det skyldes, at hun ikke er så god til at blive stresset, og egentlig gerne vil have lidt nærvær og omsorg. Han tror, det bare er fordi, hun ikke vil lytte efter og er doven. 

Er andet eks. er, at hun har svært ved at lytte efter, når far siger noget til hende. Jeg erkender gerne at jeg bære en del af skylden, men jeg vil helst ikke have ham hæver stemmen for meget og irettesætter ham. Jeg har prøvet at sige det, når hun ikke er der. Men det hjælper ikke. Hun bliver ked af det, fordi hun føler han råber og bliver derfor trodsig. Igen her mener han, at hun ikke høre efter og er dårlig opdraget. Jeg mener hun lukker af, fordi hun føler sig forkert og uduelig. 

 

Hvad tænker i?

 

I bund og grund er hun en glad og smilende pige, som elsker at være sammen med familien. Hun er virkelig god til at hjælpe til. Jeg tror desværre bare ikke hendes far er særlig god til at læse hende :/ What to do 

Nej han skal ikke råbe, men hvis aldrig gør noget når han ber om det, så kan jeg godt forstå han er irriteret. 

Du siger, min datter og jeg er ved arbejde på blefri, hvorfor er far ikke med? 

Har far og datter noget, eller er det bare jer to? Dig og dine døtre?

kan han føle sig til sidesat?

jeg synes i skal sætte jer ned og få en god snak.

Hvor gammel er den store datter?? 

Lea2787 skriver:

Og selvfølgelig er hun da ikke gået i stå! Hun skal også vænne sig til at være blevet storesøster, og at hverdagen fungerer anderledes end den plejer. 

Han kan godt være lidt hård/skeptisk. Jeg elsker virkelig min mand og han gør et godt stykke arbejde. Men som han selv sige, så forstår han sig ikke så godt på børn. Og det oss fair nok. 

Jeg har også prøvet at foreslå han kan forsøge at gøre det på andre måder. Men det er som om deres bånd ikke er så tæt og de er lidt mistroiske over for hinanden. De elsker også begge hinanden uden tvivl. 

Det kommer alle til i ny og næ. Men han kan næsten ikke undgå det. Og når jeg så høre hvordan han snakker til den mindste med kærlighed og rumnrlighed i stemmen. Uhh. Får helt ondt i maven. Jeg har faktisk spurgt om jeg må prøve at optage det. Udelukkende for at han kan se forskellen. 

Jeg tror også at det bare er andre ting hun udvikler sig med. Hun er en rigtig god storesøster 

Måske din mand skal sætte sig lidt ind i børs helt normale reaktioner på at få små søskende? Et af de mere "kendte" symptomer er jo netop, at de "går lidt tilbage" og pludselig også vil have hjælp til ting de kunne før - og stadig kan - fordi de lige skal mærke at mor og far ikke kun yder omsorg for den lille ny.

Din datters jalousi handler ikke om, at hun ikke er en god storesøster - men hun har ikke bedt om at der kom en lille ny til i familien, og lige nu efterspørger hun noget mere omsorg, tålmodighed og nærvær fra jer, end hvad hun får...

J-star skriver:

Nej han skal ikke råbe, men hvis aldrig gør noget når han ber om det, så kan jeg godt forstå han er irriteret. 

Du siger, min datter og jeg er ved arbejde på blefri, hvorfor er far ikke med? 

Har far og datter noget, eller er det bare jer to? Dig og dine døtre?

kan han føle sig til sidesat?

jeg synes i skal sætte jer ned og få en god snak.

Jeg kan sagtens også forstå han bliver irriteret over. Men så skal man måske kigge på hvad man kan gøre anderledes. Evt bruge lidt mere tid med hende uden tablet og mobil. Uden at skulle lave noget praktisk. 

Bare hygge. 

Fordi vi lige nu gør det efter børnehave og tidlig lørdag søndag. Han er først hjemme en time efter os og i weekenderne sover han til kl ti, hvorefter jeg kan gå ind og sove lidt. Han har ikke rigtig roen til det heller. 

Det er desværre delt meget op. Han laver mest praktiske ting med dem. Der er ikke så meget tid til hygge i hverdagen. Men hvis vi er af sted i weekenderne så er han maksmotor. 

Den ældste bliver fire i denne måned og har altid været vant til at det var mig der gjorde alt. Den yngste er ti måneder og er først nu begyndt at kunne være ved andre end mig i forbindelse med vuggestue opstart. 

Det tror jeg desværre helt sikkert han kan. Men det måske lidt en ond spiral vi er i. Vi skal nok ud af den og så er der mere mulighed for at han også kan hygge med dem.. 

Det har vi prøvet løbende. Men måske det er tid igen 

Mor11 skriver:

Hvor gammel er den store datter?? 

 

Vores ældste bliver fire i denne måned og den yngste er 10 mdr

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Måske din mand skal sætte sig lidt ind i børs helt normale reaktioner på at få små søskende? Et af de mere "kendte" symptomer er jo netop, at de "går lidt tilbage" og pludselig også vil have hjælp til ting de kunne før - og stadig kan - fordi de lige skal mærke at mor og far ikke kun yder omsorg for den lille ny.

Din datters jalousi handler ikke om, at hun ikke er en god storesøster - men hun har ikke bedt om at der kom en lille ny til i familien, og lige nu efterspørger hun noget mere omsorg, tålmodighed og nærvær fra jer, end hvad hun får...

Spot on. Det tror jeg du har helt ret i. Det var desværre også den opfattelse jeg har. 

Og desværre fordi jeg så kan føle at vi ikke er gode nok over for hende. Jeg kan godt være lidt nervøs for at hun føler sig tilsidesat. :/

Tak for dit ærlige svar