Brug og smid væk-mentalitet

Lad mig indledningsvist sige, at trods det her handler om min bonusdreng, ville jeg sætte pris på, at det ikke blev fokuspunktet. Min holdning og tanker handler ikke om, at han er bonus! Hvis mine egne børn var på samme måde, ville jeg oprette tilsvarende debat. Jeg elsker min bonusdreng - Så har vi den del ude af verden

Han er 9 år, og vi er ved at være død-fucking-trætte af at give ham gaver. Hver gang han har fødselsdag, hver gang det er jul, så ønsker han sig ting, og så når han får dem, så rør han dem i 5-10 min. og så gider han det ikke mere. Bare for at nævne eksempler på ting, som han virkelig har ønsket sig, fået og så kun rørt 1-2 gange:

Løbehjul, skateboard, boksepude, cykel, det der sand man kan lege med, dominobane (hvor man kan bygge kæmpe baner), byg dig eget elektiske kredsløb, diverse legefigurer osv. osv.

Senest til hans fødselsdag ønskede han sig brændende sådan et "laserleg"-sæt. Altså hvor man er to, og så har man sådan en maske på og kan skyde hinanden med laser. Normalt giver vi for måske 300, fordi vi ikke ligefrem vælter os i penge, men nu pungede vi ekstra ud, fordi han sådan ønskede det. Vi talte med ham om, hvad det var for noget, hvordan man legede med det, og sikrede os, at han gerne ville have det, og det ville han.

Én gang legede han med det med sine søskende, kom ind og konstaterede, at det var for hårdt at løbe rundt, når man leger med det, og så har han ikke ville bruge det senere.

Jeg er ved at blive lidt gråhåret her, det samme er min kæreste. Vi er ikke materialistiske og bevidste om forbrugskultur, og jeg ahr det faktisk skide dårligt med, at han får alle de her ting, som andre - mindre priviligerede børn - drømmer om, og så gider han det aldrig alligevel.

Hvad fanden gør man? Næste gang er det jul. Jeg overvejer at foreslå ham, at han kan ønske sig penge, og så kan han spare op til en nintendo switch eller noget andet spillekonsol.Familien er ikke så stor, så hvis vi slår os sammen, er der ikke nok til at give ham både konsol og spil, det derfor jeg tænker penge.

Omvendt ville det måske nok være lidt kedeligt at sidde juleaften og kun få pengegaver. Men hvad skal vi ellers gøre? Jeg vil simpelthen ikke blive ved at fylde hans værelse op med skidt og lort, han ikke vil bruge. Vi har jo virkelig forsøgt at engagere os, foreslå vi kan lave noget af det sammen, tage ud sammen, at han kan tage ud med vennerne, men han gider ikke.

Og en anden ting er: Hvordan lærer man i den situation sit barn det med at sætte pris på sine ting? Jeg forstår, at børn i dag generelt er ret priviligerede og vokser op i et samfund med mange valg og muligheder. Men jeg vil gerne, at vi kunne lære ham det her med at sætte pris på, hvad han har.

Lige nu føler vi os faktisk lidt flove over, at han har alle de her fantastiske ting, som han har ønsket sig, og han gider ikke røre dem.. Jeg forventer ikke, at han bruger alt, hver gang han er her, men det der med at bruge tingene én gang og så slet ikke forholde sig til det længere, og afslå når det bliver foreslået, den er sgu lidt svær.

Det lyder som om han bliver enormt påvirket af reklamer, og at tingene så skuffer i virkeligheden.

Hvad leger han med når han er hos jer eller hjemme ved sin mor?

Måske fremover se om det var muligt han kunne prøve tingene hos en ven og se om det var så sjovt i virkeligheden.

Vi har også masser af legetøj og i perioder er det en ting som hitter og andre perioder noget andet.

I kunne også foreslå ham at sælge nogle af de ting han ikke bruger og så spare op til noget nyt.

Dit indlæg er virkelig både relevant og sympatisk - og at der er tale om din bonussøn er heller ikke noget jeg studser over, det er jo en refleksion som vi nok er mange forældre der vil have godt af at lave for alle børn omkring os.

Er det lidt forenklede svar ikke, at vi holder op med at give dem så mange gaver, så dyre gaver, så mange ting?

Det er jo os som vender dem til, hvad de forventer? Og man kunne jo argumentere for det positive ved, at det var ting man ikke kunne få sådan bare lige, ting man længe måtte ønske sig, ting man selv måtte spare sammen til?

Min datter er kun 2,5 - så der er selvfølgelig kæmpe forskel. Men vi har endnu ikke rigtig tændt på den knap, der hedder fx jul/fødselsdag. For hun ved jo ikke hvad der er. Og hun er ligeså lykkelig for en middag med mormor/morfar og en kage  

Og en gave kunne i fremtiden meget vel være en lille oplevelse, noget hjemmelavet ... ja, det er kun fantasien, der sætter grænserne! 

Og så har jeg gode erfaringer med at bede bedsteforældrene om også at skrue lidt ned for gaverne ... selvom det ikke altid lykkes lige godt

Jeg ville forsøge med oplevelser i stedet for.

det virker som om at han bliver påvirket til at ville ønske sig noget gennem reklamer og så keder sig.

man bliver jo ikke lykkelig af ting.

Jeg ville sælge det legetøj, han ikke bruger. Så kan der blive lavet en lille opsparing til noget andet legetøj/noget til værelset.

Jeg ville være ret forbeholden overfor at give en spillekonsol til en dreng, der synes at det er for anstrengende at LØBE rundt og lege. Han kommer da til at blive klistret til sofaen.

For fremtiden ville jeg nytænke konceptet 'gaver' og måske give oplevelser, som tidligere nævnt.

Jeg vil også sige... hvis det er for anstrengende at løbe rundt kunne man måske finde en sportsgren han kunne dyrke og så give udstyr til det... fodboldsko eller andet

Abracadabra skriver:

Jeg ville sælge det legetøj, han ikke bruger. Så kan der blive lavet en lille opsparing til noget andet legetøj/noget til værelset.

Jeg ville være ret forbeholden overfor at give en spillekonsol til en dreng, der synes at det er for anstrengende at LØBE rundt og lege. Han kommer da til at blive klistret til sofaen.

For fremtiden ville jeg nytænke konceptet 'gaver' og måske give oplevelser, som tidligere nævnt.

Hehe, det er lidt skægt. Jeg overvejede at skrive, at vi egentlig ikke har lyst til at give ham en spillekonsol og har undgået digitale gaver, da vi synes det fylder for meget for ham, men orkede ikke at skulle til at få at vide, at vi var dårlige forældre, fordi vi ikke vil give ham det, som han synes er allermest spændende. Med til historien hører, at vi bor langt væk og har samvær hver anden weekend, og vi har altid prøvet at engagere ham i aktive ting, altså fx cykle en familietur, men han er i håbløs dårlig form, gider derfor ikke, og er også begyndt at blive lidt chubby. Og ja, vi har talt med mor om det, men hun går op i de skal hygge og sidde og se film sammen. 

Anyway. Hvis han får en konsol, vil der også være begrænsninger på, vi har i forvejen regler for, hvor meget skærmbrug han må have dagligt, da vi var oplever han er afhængig. 

Men som sagt ville jeg ikke skrive det i indledningen, da jeg har oplevet, at man får ond stedmor-stemplet når man udtrykker de bekymringer, uanset at man er helt klar over, at det ikke er barnets skyld. 

I købe ting brugt så gør det ikke så “ondt” økonomisk at afprøve interessen.

Reklamer har en stor magt - hvert år kommer en eller flere nye diller, hvor en bamse der kan lægge et æg, komme ud af et æg, eller sige bib pludselig bliver det alle børn ønsker sig og forældre smider 500 efter fordi de skal jo ikke skuffes de små. Erfaringen viser desværre også, at dillen ikke holder længe og så står den og samler støv i et hjørne.

Jeg tænker to ting:

1. Sorter i hans ønsker (ligesom I prøvede med laserlegetøjet), hvad er en dille og hvad vil han egentlig, hvad er hans interesser. Det synes som om der en tendens til at ønske sig noget der peger mod bevægelse, og det så ikke var sagen.

2. Sorter i legetøjet nu, behold kun få ting - I kan enten sælge, give væk eller lave byttekasser i kælderen, så I bytter ud efter årstid eller bare fordi det er fedt at have nyt. Det er min erfaring, at er der for meget så opgiver mine børn på forvejen. 

Og som en anden skriver: hvis han synes det er for hårdt at løbe og lege, så er det nok ikke en spillekonsol der er vejen frem. 

Plus oplevelser minde børn har nu vænnet sig til en del gaver er oplevelser (og hvert år også en donotation, sidste år fik de en fodbold til et barn i Afrika, og en lille overlevelsespakke til en flytning).

Held og lykke med det jeg tror de fleste forældre oplever mere eller mindre - jeg oplever det i hvert fald også

Har jeres andre børn ikke interesse i at lege med tingene? En måde at gå til brug og smid vækkulturen er at deles om tingene. Man kan også ‘rotere’ legetøjet og sætte noget på loftet. Efter 6 måneder tager man noget ned fra loftet og sætter noget andet derop. 

Det lyder som om, at hans dårlige kondi er en central del af problemet. I skal være opmærksomme på, at nogle børn fravælger fysisk bevægelse, fordi deres balancesans er dårlig. Dårlig baæancesans gør det meget hårdere st udføre ting, vi andre ikke skænker en tanke, såsom at cykle. I så fald vil rytmik, gymnastik, yoga og lignende være bedre for at få trænet balancesansen, end fx fodbold.

Det er selvfølgelig en udfordring, at I kun har ham hver anden weekend. Det er mere tænkt som et emne for en snak med mor.