Hvordan opdrager/straffer i jeres børn?

J-star skriver:

Jeg vil ikke gøre det for at gøre barnet flovt. Men hvis mit barn nægter at tage tøj på(når jeg ved det kan) så kommer det afsted i nattøj. Kan ik se det flovt? Har da set steder der har nattøjdag og sågar nogen der bruger natbukser eller trøje i hverdagen��

Jeg har været i Kvickly i natbukser. 

Jeg siger heller ikke det er flovt at have nattøj på. 

Men som der blev skrevet, var det chefens piger der med flovhed måtte skifte til almindeligt tøj i børnehaven. Her har det jo tydligt være en ydmygelse, hvis pigerne har været flove og dette vil jeg aldrig udsætte mine børn for. 

Abracadabra skriver:

Det lyder som en fremragende målsætning, men I har nærmest ikke engang ramt selvstændighedsalderen endnu. Der venter mange konflikter derude... 

Det har vi ikke nej - men derfor har jeg stadig min holdning og mening 

Jeg er aldrig selv blevet råbt af, sat på en stol i gangen, smidt på værelset eller andet men altid mødt med forståelse og trøst og jeg holder fast i at jeg også vil gøre det mod mit barn 

Anonym skriver:

Jeg sagde præcis det samme før jeg fik børn og da min søn var på Ayas alder og yngre. 

Jeg blev klogere. Når trodsalderen kommer og de virkelig tester ens grænser af. Så er ord bare ikke nok mere.  

Tja, jeg tror nu så meget på mig selv at jeg ikke kunne forstille mig at bruge timeouts f.eks. 

grinny skriver:

Tja, jeg tror nu så meget på mig selv at jeg ikke kunne forstille mig at bruge timeouts f.eks. 

Men “time out” er mange ting. Her er det ikke os der sætter vores børn på en trappe. Når de bliver sure arrige så går de og jeg følger bare ikke efter.  Så taler vi om det når de har kølet ned.

du vil opleve at man ikke kan kommunikere med et top frustreret arrigt barn. Og når man har prøvet at holde om og bliver spyttet eller slået i hovedet eller er tæt på at få slået næsen af hovedet der slår bagud.... tja så lader man dem køle af før pædagogikken og samtalen tager over igen   Det giver ingen mening at tale til en der er i følelsernes vold.

lige nu så har du som andre skriver ikke set temperament endnu. Med mindre man har kolik børn er de fleste søde og rare før to års alderen

Smølfine123 skriver:

Men “time out” er mange ting. Her er det ikke os der sætter vores børn på en trappe. Når de bliver sure arrige så går de og jeg følger bare ikke efter.  Så taler vi om det når de har kølet ned.

du vil opleve at man ikke kan kommunikere med et top frustreret arrigt barn. Og når man har prøvet at holde om og bliver spyttet eller slået i hovedet eller er tæt på at få slået næsen af hovedet der slår bagud.... tja så lader man dem køle af før pædagogikken og samtalen tager over igen   Det giver ingen mening at tale til en der er i følelsernes vold.

lige nu så har du som andre skriver ikke set temperament endnu. Med mindre man har kolik børn er de fleste søde og rare før to års alderen

 

Tja mit barn har haft “kolik” i 2 år... 

h*n er meget nemmere og kan sagtens tales til uden problemer. H*n er 3... 

det var meget - som i meget værre før der var sprog. Nu hvor sproget er nogenlunde flyvende, så kan vi tale os ud af meget. Vi opdraget efter Jesper Juul/marte meo. Her giver det fin mening. 

Vi har en meget bestemt en. Som stiller krav og vil have tingene på sin måde. Men det kan tælles på 5 fem fingre hvor mange anfald vi har haft efter de 2 år

Anonym skriver:

Tja mit barn har haft “kolik” i 2 år... 

h*n er meget nemmere og kan sagtens tales til uden problemer. H*n er 3... 

det var meget - som i meget værre før der var sprog. Nu hvor sproget er nogenlunde flyvende, så kan vi tale os ud af meget. Vi opdraget efter Jesper Juul/marte meo. Her giver det fin mening. 

Vi har en meget bestemt en. Som stiller krav og vil have tingene på sin måde. Men det kan tælles på 5 fem fingre hvor mange anfald vi har haft efter de 2 år

Dejligt.. men stort set alle andre børn i min omgangskreds har haft børn med temperament i den alder. Og hvor det ikke får at trænge gennem før de er kølet ned. 

Smølfine123 skriver:

Dejligt.. men stort set alle andre børn i min omgangskreds har haft børn med temperament i den alder. Og hvor det ikke får at trænge gennem før de er kølet ned. 

Hvis jeg selv er sur på min mand eller veninder osv så tæller jeg da også til 10, cykler en tur for at kunne tale mere konstruktivt. 

Hos os er jeg meget mere konstruktiv og vores børn lytter mere hvis vi ikke insisterer på at NU skal vi snakke om situationen lige her og nu. Ofte er situationen bedre 2-5 min senere hvor man lettere kan kramme og snakke.

grinny skriver:

Tja, jeg tror nu så meget på mig selv at jeg ikke kunne forstille mig at bruge timeouts f.eks. 

Kan kun gentage mig selv. Det gjorde jeg også. Troede meget på mig selv. Og var modstander af timeouts. Men nåede et punkt i weekenden hvor det blev nødvendigt og det virkede. Han har ikke spyttet siden 

Smølfine123 skriver:

Men “time out” er mange ting. Her er det ikke os der sætter vores børn på en trappe. Når de bliver sure arrige så går de og jeg følger bare ikke efter.  Så taler vi om det når de har kølet ned.

du vil opleve at man ikke kan kommunikere med et top frustreret arrigt barn. Og når man har prøvet at holde om og bliver spyttet eller slået i hovedet eller er tæt på at få slået næsen af hovedet der slår bagud.... tja så lader man dem køle af før pædagogikken og samtalen tager over igen   Det giver ingen mening at tale til en der er i følelsernes vold.

lige nu så har du som andre skriver ikke set temperament endnu. Med mindre man har kolik børn er de fleste søde og rare før to års alderen

 

Men så er vi jo også ude i noget der ikke er en straf? Jeg taler kun om decideret straf. 

Aya kan have anfald hvor vi ikke må se, røre eller snakke til hende og jeg fortæller hende mor er lige her når hun har brug for mig og så bliver jeg ellers i nærheden på gulvet, sofaen eller hvor det lige foregår - men det er jo ikke en straf for hende, det er jo forståelse for hendes situation 

Anonym skriver:

Min kæreste fortalte om sin chefs oplevelse med et barn der ikke ville have sko på. Så han løftede barnet op, satte dets fødder i en vandpyt og spurgte om barnet SÅ ville have sko på og tørre sokker.

En anden gang ville børnene ikke ud af nattøjet, så i smug pakkede han hverdagstøj ned og så blev ungerne sat af i nattøj i børnehaven - og kunne så også skifte tøj i børnehaven - til pigernes store flovhed.

 

Hvad synes I om de metoder? Jeg tror jeg synes de er gode, for det viser vel barnet at der er konsekvens og logik bag ordene..? :-)

Den med nattøjet brugte min mor på mig  jeg ville aldrig nogen sinde afsted, så en dag fik hun nok  siden den dag tog jeg altid tøj på