Hvordan opdrager/straffer i jeres børn?

Kan egentlig ikke lide ordet “straffer” da jeg forbinder det med at slå eller andet ondt og det kunne jeg aldrig drømme om at gøre. 

Men efter at min knap 3 årige søn blev ved at gå og spytte efter mig og mormor her til aften fordi han ikke fik sin vilje sagde jeg til ham at hvis han ikke stoppede nu så røg han ud og stå i gangen. En gang til gjorde han det og jeg holdte mit ord. Skrig og skrål og masser af tårer kom han derud og stå. Det er første gang jeg nogensinde har givet ham en direkte konsekvens af sine handlinger på den måde og nu blev jeg så nysgerrig på hvordan i andre gør? 

Han blev hentet efter 1 minut (vidste ikk lige hvor længe jeg skulle lade ham stå?) og han har også sagt undskyld og givet mig et kys og et kram. 

Men igen. Lad mig høre hvad i bare gør?  

Her er der heller ikke nogen brug af decideret straf, men der er ret ofte rolige og tydelige konsekvenser (i mangel af before ord?), som er knyttet direkte til handlingen. Eksempel - “Hvis du fortsætter med at hamre gaflen i bordet, så fjerner mor gaflen”, eller “når du kaster bolden i hovedet på fætter Per, så har han ikke lyst til at spille bold med dig, osv. Det er ganske virksomt, for hun (2 år) ved at vi mener det og at nok så mange protester er nytteløse. Jeg gør personligt altid noget ud at sikre, at vi er gode venner igen efter en komflikt og gentager sammenhængen mellem handlingen og konsekvensen. Jeg kunne sagtens også finde på at gøre som du, hvis ingen andre midler virkede - relative få minutter og så en snak og gode venner igen 

Her er der heller ikke nogen brug af decideret straf, men der er ret ofte rolige og tydelige konsekvenser (i mangel af before ord?), som er knyttet direkte til handlingen. Eksempel - “Hvis du fortsætter med at hamre gaflen i bordet, så fjerner mor gaflen”, eller “når du kaster bolden i hovedet på fætter Per, så har han ikke lyst til at spille bold med dig, osv. Det er ganske virksomt, for hun (2 år) ved at vi mener det og at nok så mange protester er nytteløse. Jeg gør personligt altid noget ud at sikre, at vi er gode venner igen efter en komflikt og gentager sammenhængen mellem handlingen og konsekvensen. Jeg kunne sagtens også finde på at gøre som du, hvis ingen andre midler virkede - relative få minutter og så en snak og gode venner igen 

Hjemme hos os betyder et nej, nej.

Gør sønnike noget han ikke skal, til trods for vi har fortalt ham, at bliver han ved, så er der en konsekvens. Så håndhæver vi det også.

Nu er han 7 år gammel og derfor er det noget andet end da han var tre år. Men vi har altid forsøgt at være konsekvente, så han ved hvad han har med at gøre. 

Men der er mange forskellige måder at opdrage sine børn på  men det er da interessant at høre hvordan andre gør

Her laver vi tydelige konsekvenser. Dog kunne jeg aldrig finde på at sende mit barn på gangen. 

Det med at blive “ forladt” når man har det aller sværest er noget jeg ikke vil udsætte mit barn for. 

Hvis Eks min datter på 4 år skaber sig eller noget så kan jeg godt sige at hun skal på værelset, men så går jeg med ind og snakker med bestemt tone om hendes opførsel og hvorfor den er uacceptabelt. Det virker super godt. 

Ellers laver vi konsekvenser der passer til handlingen. Eks. Kaster du med maden bliver maden fjernet osv. Det hjælper især min dreng på 2 år. 

Min bonus datter på 10 får lidt andre konsekvenser. Eks laver du ikke lektier= ingen tablet. Driller du de små= på værelset uden tv osv. Da hun er større og bedre kan forstå sammenhængen. 

Det med undskyld bruger vi kun ved bonusdatter. De små tror jeg ikke helt kender betydningen af orderet men blot siger det for så bliver mor og far glade og så kommer man nemt til at forvente at de mener det lige så vigtigt som voksne. Søn på 2 bruger at ae ( har han fraDP) og den store vil gerne selv kramme. Det er blevet hendes symbol på t konflikten er slut, men hun vælger selv hvornår. 

Anonym skriver:

Her laver vi tydelige konsekvenser. Dog kunne jeg aldrig finde på at sende mit barn på gangen. 

Det med at blive “ forladt” når man har det aller sværest er noget jeg ikke vil udsætte mit barn for. 

 

Hvis Eks min datter på 4 år skaber sig eller noget så kan jeg godt sige at hun skal på værelset, men så går jeg med ind og snakker med bestemt tone om hendes opførsel og hvorfor den er uacceptabelt. Det virker super godt. 

 

Ellers laver vi konsekvenser der passer til handlingen. Eks. Kaster du med maden bliver maden fjernet osv. Det hjælper især min dreng på 2 år. 

Min bonus datter på 10 får lidt andre konsekvenser. Eks laver du ikke lektier= ingen tablet. Driller du de små= på værelset uden tv osv. Da hun er større og bedre kan forstå sammenhængen. 

 

Det med undskyld bruger vi kun ved bonusdatter. De små tror jeg ikke helt kender betydningen af orderet men blot siger det for så bliver mor og far glade og så kommer man nemt til at forvente at de mener det lige så vigtigt som voksne. Søn på 2 bruger at ae ( har han fraDP) og den store vil gerne selv kramme. Det er blevet hendes symbol på t konflikten er slut, men hun vælger selv hvornår. 

Vil lige gøre opmærksom på at med gangen så er det altså ikke ude på en opgang eller sådan noget med lukket dør. Gangen støder op til stuen og der er ingen dør mellem så han er ikke forladt som du kalder det. Jeg vil ikke bruge hans værelse som et “straffe” sted da det skal være et sted han forbinder med hygge og dejlige stunder med leg og sjov. Derfor gangen. 

Kaster han med maden så tager jeg den fra ham ligesom du gør med din 2 årige. Men når min 3 årige spytter kan jeg ikke rigtig tage tungen fra ham.  

her fungerede time outen i gangen godt. Han blev sur selvføglelig. Og det er også ok. Og da jeg hentede ham satte jeg mig med ham på skødet og snakkede roligt til ham og sagde at mor bliver ked af det når du spytter og ikke høre efter. Så sad vi og hyggede lidt også legede vi videre og lidt efter kom han over og sagde undskyld mor. Han forstår godt ordet undskyld. 

Vi har et par gange også sæt vores datter ind på hendes værelse. (har slået os og vil ikke stop ) hvor vi også har hold dør (ikke langt tid men sikket 1 min) og gået ind og snakke med hende om det bage efter. ved os var vi enige mor og far . hun fik mange advarer som andre fortæller. hvis du kaster med maden. tager den. ovs. men når det kommer med at slå sybes vi at men skal slå ned på. for hvis barnet får opfattelse af min mor og far siger bare noget alm når jeg slå dem. hvordan skal det vide. at det er uacceptabelt. så for os var det for at vise at vi synes det er helt uacceptabelt at slå. vores datter er 3 år hun har ikke gjort det siden. det er også breder at sende dem på gangen. og få et klar hovedet sådan man kan snakke med dem. Det nytter jo ikke at vi også går ned og bare står der og ikke ved hvad man skal gør. 

Anonym skriver:

Kan egentlig ikke lide ordet “straffer” da jeg forbinder det med at slå eller andet ondt og det kunne jeg aldrig drømme om at gøre. 

Men efter at min knap 3 årige søn blev ved at gå og spytte efter mig og mormor her til aften fordi han ikke fik sin vilje sagde jeg til ham at hvis han ikke stoppede nu så røg han ud og stå i gangen. En gang til gjorde han det og jeg holdte mit ord. Skrig og skrål og masser af tårer kom han derud og stå. Det er første gang jeg nogensinde har givet ham en direkte konsekvens af sine handlinger på den måde og nu blev jeg så nysgerrig på hvordan i andre gør? 

Han blev hentet efter 1 minut (vidste ikk lige hvor længe jeg skulle lade ham stå?) og han har også sagt undskyld og givet mig et kys og et kram. 

 

Men igen. Lad mig høre hvad i bare gør?  

Jeg tror vi gør nogenlunde som du. Altså oftest bruger vi ord, tager det han ikke kan finde ud af at behandle ordentligt eller lign. Han er 3 år. Vi har et par gange når han flejnede skråt og slet ikke ville lytte stillet ham i gangen i 1 minuts tid, måske 2 (også en gang i forlængelse af stuen) hvorefter jeg er gået ud og har givet et kram og spurgt om han forstår og er rolig igen. Det sker hvis han fx slår og ikke stopper efter der bliver sagt stop. 

Her bruger vi logisk konsekvens. Ex. hvis du ikke vil tage sko på, så bliver dine fødder kolde, når vi går ud. Hvis du smider din gaffel på gulvet, så skal du selv ned og samle op. 

Vi har brugt time-out ganske få gange og kun i alvorlige situationer. Fx. hvis hun har bidt, slået eller sparket. Så bliver hun bedt om at sætte sig på trappen (midt i stuen, 3 meter fra sofaen) og så får hun at vide, at hun kan komme hen til os og blive gode venner igen, når hun er klar til at opføre sig ordentligt. Hun bliver meget ked og sidder der kun kort, men det har været enormt effektivt - og vi har stadig været lige ved siden af hende. Før det prøvede jeg med at sige, at mor vil ikke du bider, så jeg er nødt til at gå væk fra dig, men det havde ikke rigtig effekt. 

Min kæreste fortalte om sin chefs oplevelse med et barn der ikke ville have sko på. Så han løftede barnet op, satte dets fødder i en vandpyt og spurgte om barnet SÅ ville have sko på og tørre sokker.

En anden gang ville børnene ikke ud af nattøjet, så i smug pakkede han hverdagstøj ned og så blev ungerne sat af i nattøj i børnehaven - og kunne så også skifte tøj i børnehaven - til pigernes store flovhed.

Hvad synes I om de metoder? Jeg tror jeg synes de er gode, for det viser vel barnet at der er konsekvens og logik bag ordene..? :-)