Dét der med samsovning.....

Vi har vel alle en tendens til at have fordomme i en eller anden grad. 

Jeg tænker nøjagtig det samme som trådstarter. For selvom sex kan foregå og foregår mange andre steder(herhjemme) end i sengen, så ville det føles som et stort tab at skulle dele min seng med andre end min mand. 

Vi kan tit godt finde på at dyrke sex om natten hvis en af os lige vågner, skal tisse eller lignende. Så vækker vi hinanden på den frække måde. Dette ville jeg synes var lidt svært med børn i sengen og lidt irriterende at skulle vække manden for at slæbe ham med ind i stuen til et hurtigt knald. 

Det er super at det virker for nogen, jeg ville bare ikke fungere med det. Vi går altid i seng på samme tid, hvilket også ofte fører til sex når vi er gået i seng. Vores børn er 1, 8 og 9 og kan godt mærke at sex bliver mere kompliceret, fx i weekender hvor de store først går i seng sammen med os. 

Vi samsover med den ældste men ikke den mindste da han ikke kan sove for os andre. 

Jeg elsker det! Jeg nyder at have mine børn tæt og den første nat min mindste sov alene var jeg lige ved at hyle. Vi gør det ligeså meget for vores egen skyld som for vores børn! 

Derudover giver det, i min optik, trygge og sikre børn, der ved de bliver lyttet til! (Siger ikke at andre børn ikke bliver det) Det giver børn, der bliver trygge og falder i søvn i et rum de føler sig sikkert i!

Mom skriver:

Uden at jeg selv har brugt samsovning  - dog kan mine unger altid vælge om de vil falde i søvn i vores seng. Så tænker jeg at din sætning "Er det fordi man i forvejen ikke har et sexliv med sin samlever" er enormt provokerende - eller også kan du kun have sex med din mand i jeres seng, og derfor er du lidt snæversynet?

Sex/alenetid kan foregå ALLE ANDRE steder end i sengen. 

Jeg syntes det er helt vildt hyggeligt hvis en af vores unger ligger sammen med mig i sengen, så kan vi se tv sammen, eller have en fortrolig samtale Det er nu ikke så tit mere, da den yngste er 10 år.

De er stort set altid blevet båret ind i deres seng når manden skal i seng - han sover stort set altid som den sidste i familien.

Men dér synes jeg der er en forskel: jeg er da også faldet i søvn i mine forældres seng men er båret ind i min egen - og dig og manden har sengen for jer selv :-)

Personligt har vi sex hvor det lige passer, dog aldrig i samme rum som vores baby. Så det kan være i køkkenet, sengen, sofaen osv :-)

Anonym skriver:

Jeg samsov med min søn de første 6 mdr fordi han led af kolik og den eneste måde han kunne falde til ro og sove på var på min mave. Han kolikken var væk kom han over i egen seng som stod ved siden af min og har sovet i egen seng næsten siden. Det sidste halve år er han kommet over i min seng igen pga han sover med skinner på benene og de sætter sig fast i tremmerne i egen seng som så vækker ham. Men nu har han får juniorseng og skal begynde at sove i den når han kommer hjem fra sin far på fredag. 

Så i mit tilfælde er samsovning = nødvendighed. 

Mht til sex så findes der andre metoder end sengen. Jeg boller i sofaen f.eks når sønnen sover, eller i badet. Der er mange muligheder. Det er meget snæversynet at antage at samsovning er lig med sexløst forhold 

Men for jer har det også været en nødvendighed at samsove. Jeg sov også med min datter i sengen den første 1,5 måned af hendes liv - for tryghed og for hygge.

Det er ikke en fastlåst holdning om at samsovning er ligmed ingen sex - jeg synes bare det begrænser for en quickie om natten når/hvis man alligevel er oppe. Så vi har såmænd sex andre steder

Hvis det fungerede herhjemme tror jeg MÅSKE også det ville være noget vi gjorde os i - men min mand ønsker det ikke. Han ønsker at om natten skal vi putte tæt, pille, kysse, småsnakke osv - og det går bare ikke med et barn som skal ligge imellem os.

Men jeg er da glad for ikke at være den eneste, der ikke heeelt forstår det. Jeg ved ikke om man kan kalde det "barnets behov" og "pga. tryghed" hvis barnet ikke har kendt til andet - hvis mit barn en dag kommer og er pylret, ked, bange eller lign så skulle h*n da også være hos mig - men hver nat..? :-)

Hehe, herhjemme har min datter på knap to sovet sammen med mig siden hun blev født og min mand sover i eget værelse

 Vores datter trives så godt når hun sover sammen med mig om natten - hun får en bedre søvn og er en gladere pige når vi samsover. Vi prøvede at have hende i tremmeseng i soveværelset på et tidspunkt, men det duede bare ikke. Hun trivedes ikke og var ikke tryg ved det.

Og nej jeg har ikke smidt min mand ud af soveværelset  Det er en ordning, der fungerer så godt for alle. Min mand får sovet godt og uforstyrret om natten, hvilket han har behov for. Jeg får sovet godt, fordi jeg er tryggest ved at have hende tæt på. Min store søn sover på eget værelse, han er 7. Men det er sådan det er bedst for ham. Det hænder dog at han også kommer ind. Han sov dog også meget sammen med mig, da han var yngre 

Og barnets behov? Man kan vel nærmere spørge, hvornår er det ikke længere barnets behov at have mor/far tæt på om natten?

Anonym skriver:

Jeg har længe gået og grublet over noget: hvorfor er det man vælger at samsove "til barnet selv siger fra"? Er det fordi man i forvejen ikke har et sexliv med sin samlever, er det fordi det er hyggeligt?

Jeg forstår det virkelig ikke og vil gerne være klogere på dét emne. Jeg læste en tråd på fb, hvor nogen sov sammen med sit barn på 10 - hvad når barnet skal sove ude og kammeraten sover på eget værelse? Hvad med sex/intimitet? Hvad med alenetid?

Jeg er med på at det er hyggeligt, men...... er der ikke også en grænse? Please enlighten me, jeg er møg nysgerrig 

Min datter har sovet hos os til hun var 4 år, og sover stadig hos os omkring 2 gange hver uge. Vores søn på 14 måneder sover oftest på sit eget værelse, men når han har behov sover han inde i dobbeltsengen. For is handler det om at give vores børn tryghed, når de har behov for det. Det har de engang imellem om natten, hvilket er helt naturligt. Hvorfor fjerne den svageste i flokken? Det har jeg nok aldrig forstået ideen i. 

Er det ikke lidt gammeldags at tro at sex kun kan foregå i sengen? Vores parforhold er skønt og solidt. Trods samsovning

Anonym skriver:

Men dér synes jeg der er en forskel: jeg er da også faldet i søvn i mine forældres seng men er båret ind i min egen - og dig og manden har sengen for jer selv :-)

 

Personligt har vi sex hvor det lige passer, dog aldrig i samme rum som vores baby. Så det kan være i køkkenet, sengen, sofaen osv :-)

Vores har også i perioder sovet hele natten i vores seng.

Mit indlæg var nu også mere en reaktion på dit noget bombastiske "samsovning =ingen sex", hvilket nok er en kedelig antagelse.

Mom skriver:

Vores har også i perioder sovet hele natten i vores seng.

Mit indlæg var nu også mere en reaktion på dit noget bombastiske "samsovning =ingen sex", hvilket nok er en kedelig antagelse.

Men den eneste grund til dén udtalelse er jo pga. manglende viden og hvad jeg har fået opfattelsen af andre steder fra :-)

Vi samsover også med vores søn på 9 mdr, og har altid gjort det. Både manden og jeg ELSKER det. Vi sover alle bedre, og man kan jo spørge alle der stiller spørgsmål ved det. Hvorfor sover du ikke selv alene?

Ja fordi det er hyggeligt og trygt at putte med ens mand. Det samme synes børnene. Det er trygt de kan mærke lugte og føle mor/far om natten. Så det er barnets behov. Jeg ville da elske at kunne fylde det hele og ikke blive sparket i hovedet og slået mens jeg sov, men have mit barn tæt føles naturligt for mig, og det giver ham tryghed og nærvær. Så det er slet ikke en mulighed han skal sove alene. Før han selv vil