Dét der med samsovning.....

Jeg har længe gået og grublet over noget: hvorfor er det man vælger at samsove "til barnet selv siger fra"? Er det fordi man i forvejen ikke har et sexliv med sin samlever, er det fordi det er hyggeligt?

Jeg forstår det virkelig ikke og vil gerne være klogere på dét emne. Jeg læste en tråd på fb, hvor nogen sov sammen med sit barn på 10 - hvad når barnet skal sove ude og kammeraten sover på eget værelse? Hvad med sex/intimitet? Hvad med alenetid?

Jeg er med på at det er hyggeligt, men...... er der ikke også en grænse? Please enlighten me, jeg er møg nysgerrig 

Der er lige så mange årsager som der er mennesker. 

I perioder samsover vi herhjemme. Sønnen sover bedre og længere, og det er ikke altid jeg orker at bruge 2-3 timer på at få ham til at sove i sin egen seng. 

Sex og intimitet behøver ikke foregå om natten eller i en seng 

Jeg er enig med EKAB. Her sover jeg med alle mine og den ældste er snart 8. Jeg elsker det. De elsker det. Sover min store pige ude har hun ikke problem med at sove på kammeratens værelse, ligeledes hvis hun har nogen sovende så sover de på hendes værelse. 

Mine unger sover meget bedre hvis de sover hos mig, jeg sover i øvrigt også bedre. Det er trygt og godt for os alle. De to små er næsten 3 og 5. 

Sex behøver som skrevet ovenfor ikke foregå i soveværelset. �� nu har jeg ingen mand eller kæreste. Så her er det ikke et problem. 

En kommende kæreste ville også skulle acceptere at de sover i min seng - dette ændre sig ikke. Derfor har vi også fået en kæmpe seng så vi ikke ligger så tæt. 

Anonym skriver:

Jeg har længe gået og grublet over noget: hvorfor er det man vælger at samsove "til barnet selv siger fra"? Er det fordi man i forvejen ikke har et sexliv med sin samlever, er det fordi det er hyggeligt?

Jeg forstår det virkelig ikke og vil gerne være klogere på dét emne. Jeg læste en tråd på fb, hvor nogen sov sammen med sit barn på 10 - hvad når barnet skal sove ude og kammeraten sover på eget værelse? Hvad med sex/intimitet? Hvad med alenetid?

Jeg er med på at det er hyggeligt, men...... er der ikke også en grænse? Please enlighten me, jeg er møg nysgerrig 

Jeg samsover med min datter på knap 4 år. Jeg er single, der skal derfor ikke være plads til andre end hende og jeg. Vi samsover fordi det er hendes behov. Hun har fint sovet på eget værelse i et års tid (fra lidt over 1 til 2,5 år), men da hun voksede ud af tremmesengen blev hun utryg og rigtig ked af det ved at sove alene. Jeg brugte 2-3 timer på at putte hende hvor hun bare skreg og skreg til hun faldt om af udmattelse. Hvorimod i min seng faldt hun i søvn efter 10-15 minutter. Det var ikke noget svært valg. Efter et år hvor hun kun sov hos mig, og blev panisk hvis jeg nævnte om hun ville sove selv har jeg solgt hendes seng. Vi sover så fint sammen i dobbeltsengen. Og så ér det mega hyggeligt! Nøj hvor får vi puttet meget!

Og selvom jeg både er single og samsover, så er det fuldt ud muligt at vedligeholde et sexliv. Herrebesøg foregår når hun sover eller er hos sin far, og sex kan snildt foregår andre steder end i sengen. Jeg synes det er et tosset argument det med at sexlivet dør ved samsovning. Hvis det gør det er det i den grad ens egen skyld. 

Anonym skriver:

Jeg har længe gået og grublet over noget: hvorfor er det man vælger at samsove "til barnet selv siger fra"? Er det fordi man i forvejen ikke har et sexliv med sin samlever, er det fordi det er hyggeligt?

Jeg forstår det virkelig ikke og vil gerne være klogere på dét emne. Jeg læste en tråd på fb, hvor nogen sov sammen med sit barn på 10 - hvad når barnet skal sove ude og kammeraten sover på eget værelse? Hvad med sex/intimitet? Hvad med alenetid?

Jeg er med på at det er hyggeligt, men...... er der ikke også en grænse? Please enlighten me, jeg er møg nysgerrig 

Uden at jeg selv har brugt samsovning  - dog kan mine unger altid vælge om de vil falde i søvn i vores seng. Så tænker jeg at din sætning "Er det fordi man i forvejen ikke har et sexliv med sin samlever" er enormt provokerende - eller også kan du kun have sex med din mand i jeres seng, og derfor er du lidt snæversynet?

Sex/alenetid kan foregå ALLE ANDRE steder end i sengen. 

Jeg syntes det er helt vildt hyggeligt hvis en af vores unger ligger sammen med mig i sengen, så kan vi se tv sammen, eller have en fortrolig samtale Det er nu ikke så tit mere, da den yngste er 10 år.

De er stort set altid blevet båret ind i deres seng når manden skal i seng - han sover stort set altid som den sidste i familien.

Det er trygt og hyggeligt. Og så anser vi det som værende helt naturligt, at vi sover sammen i en flok. 

Vi har masser af alene tid, når børnene sover om aftenen og vi er heldigvis ikke så “fastlåste” at vi kun kan finde ud af at dyrke sex i en seng 

Jeg har længe gået og grublet over noget: hvorfor er det man vælger at samsove "til barnet selv siger fra"? Er det fordi man i forvejen ikke har et sexliv med sin samlever, er det fordi det er hyggeligt?

Jeg forstår det virkelig ikke og vil gerne være klogere på dét emne. Jeg læste en tråd på fb, hvor nogen sov sammen med sit barn på 10 - hvad når barnet skal sove ude og kammeraten sover på eget værelse? Hvad med sex/intimitet? Hvad med alenetid?

Jeg er med på at det er hyggeligt, men...... er der ikke også en grænse? Please enlighten me, jeg er møg nysgerrig 

Jeg samsov med min søn de første 6 mdr fordi han led af kolik og den eneste måde han kunne falde til ro og sove på var på min mave. Han kolikken var væk kom han over i egen seng som stod ved siden af min og har sovet i egen seng næsten siden. Det sidste halve år er han kommet over i min seng igen pga han sover med skinner på benene og de sætter sig fast i tremmerne i egen seng som så vækker ham. Men nu har han får juniorseng og skal begynde at sove i den når han kommer hjem fra sin far på fredag. 

Så i mit tilfælde er samsovning = nødvendighed. 

Mht til sex så findes der andre metoder end sengen. Jeg boller i sofaen f.eks når sønnen sover, eller i badet. Der er mange muligheder. Det er meget snæversynet at antage at samsovning er lig med sexløst forhold 

Jeg er virkelig ked af at have formuleret mig som om at samsovning er ligmed dødt sexliv og især hvis det skulle have provokeret nogen, undskyld! 

Men jeg synes også tit at høre at hvis manden ikke kan forlig sig med det eller lign, så forvises han til et andet rum. 
Jeg ved godt sex også kan være andre steder, men jeg er selv typen der godt kan finde på at hoppe på manden når jeg har været oppe og give baby mad - og så er det bare nemmere i sengen (for os) 

Jeg ville også gerne selv samsove med min datter, men vores seng er ikke stor nok og hun kan ikke finde ro, ergo må vi gøre det på en anden måde 

Det var også bare ren og skær nysgerrighed, især omkring dem som gør det med ældre børn og det logistiske med manden. Igen, undskyld hvis jeg har stødt nogen med min formulering, det var ikke meningen.

Jeg har ikke erfaring, men vil gerne sige tak fordi du har oprettet denne tråd. Jeg forstår det virkelig heller ikke. Min seng er til min mand og jeg, har ikke lyst til at dele den med andre. Vi ligger altid og snakker om dagen der er gået, nusser og kysser inden vi skal sove. Og det udvikler sig også til sex. - jeg er virkelig ikke snerpet, men vi dyrker klart mest sex i sengen. 

Så jeg forstår godt hvor din undring kommer fra. 

Der hvor jeg tænker at det kan være et problem er når parterne er uenige.

jeg ville blive lidt træt af min partner hvis hun/han insisterede på 3 børn i sengen - og jeg ikke selv syntes det var super fedt. 

Der hvor man er enige er det jo fint. ... men jeg synes ofte jeg høre mænd der gerne vil have sengen tilbage.