Anonym skriver:
God aften alle sammen.
Jeg sagde mit job, i en vuggestue, op d. 31/12 , grundet uoverensstemmelse med ledelsen.
Jeg havde et nært forhold til børn, kollegaer og forældre - og har siden jeg stoppede besøgt dem 3-4 gange, på opfordring fra 2 af mine tidligere stuekollegaer.
Hvis jeg selv skal sige det, har jeg været god til at skabe trygge bånd til vuggestuebørnene og haft et godt samarbejde med forældrene.
Vuggestuen blev åbnet i 2016 og er delt i 2 gruppe(lille 0-2år & stor 2-3år). Jeg har været med fra starten, dvs. haft indkøringer af ALLE børn. Da vores første 12 børn, over en periode på 2mdr,skulle skifte stue, fik jeg lov at følge med. 5 af de 12 børn var ekstra knyttet til mig, og var ikke trygge på den nye stue, hvis ikke jeg var der.(det var både mine kollegaers og forældres opfattelse)
I september 2017, bliver der ansat en pædagog med henblik på at overtage min stilling 1/1-18. Denne pædagog er ikke speciel populær, hverken blandt den store gruppes personale eller forældrene, da hun har svært ved at danne relationer til børnene.
Efter mit andet besøg i vuggestuen, får jeg at vide at den nye pædagog hader når jeg er der. Hun føler ikke hun kan udføre sit arbejde ordentligt, da især de 5 børn hellere vil spise med mig, at jeg hjælper dem i tøjet, skifter ble og sender dem ud på legepladsen. Jeg føler bare at jeg giver en hjælpende hånd, samtidig med jeg får en god snak med børn, forældre og kollegaer. Derudover giver det, i mine øjne, hende mulighed for at kunne være ekstra nærværende for de resterende 7 børn.
Hun hilser ikke på mig når jeg kommer, hvis hun sidder i sandkassen og jeg går der over med nogle børn, rejser hun sig og går - generelt prøver hun bare at undgå mig. Jeg forventer ikke hun skal høre hvordan det går med mig, om jeg har fundet andet job osv. - men et ‘hej’ kunne da være på sin plads.
Dog er det også lidt triggy, for jeg VED at forældrene ikke bryder sig om hende, og hendes måde at arbejde på. Hun er Rudolf Steiner pædagog, men ansat i et ‘normalt’ dagtilbud. Og HVER gang jeg er på besøg, siger alle forældre, ‘eeeeej, hvor er det dejligt at se dig. Vil du ikke nok komme tilbage. Vi savner dig på stuen, det er ikke det samme, osv.’
Og det er jo heller ikke fedt for hende!
Jeg vil gerne besøge mine kollegaer&børn igen, men er godt nok i tvivl, om jeg skaber for meget splid! Hvad ville I gøre? Holde Jer væk eller besøge dem igen?
Lang tekst, for et kort spørgsmål beklager!
Jeg ville holde mig væk,så den “nye” kan finde ro i sit job - det kan ikke være let med dig på sidelinjen.