Besøge min gamle arbejdsplads

Må du overhovedet som IKKE ansat skifte ble osv? 

Jeg synes det er dig der er helt galt på den her. Du bør holde dig væk. Du skaber splid, og det virker til du nyder det. ����

Faktisk synes jeg du virker bedrevidende og fordømmende omkring den nye pædagog. Er du bedre end hende, blot fordi hun er Rudolf steiner pædagog og du ikke er? Hun er blevet ansat fordi hun har nogle kvalifikationer til det job. 

Jeg er lidt overrasket over det her indlæg.

Du skriver du sagde op grundet uoverensstemmelser med ledelsen - synes ledelsen så bare det er helt ok at du kommer og skifter ble osv osv, når du ikke længere er ansat? Forstår slet ikke det er tilladt egentlig.

Du lader ikke til at forstå, hvorfor den nye pædagog undgår dig eller ikke ønsker at hilse på dig. Hun må jo have det enormt svært når du kommer, for det lyder nærmest til at du kommer på besøg og overtager din gamle stilling? Hvad dælen skal hun gøre? Og hvordan skal hun få en chance for at finde ud af at danne de her relationer, hvis du kommer på besøg i tide og utide? Du skriver jo selv at de her 5 børn hellere vil have at du hjælper dem og derfor søger væk fra hende. Hvis du var en god ex-kollega, ville du derimod støtte og guide børnene i at det altså er den anden pædagog der skal hjælpe dem, dvs. besøger du din gamle arbejdsplads må det være om formiddagen før de spiser og ikke mere end en times tid som du kan bruge til at lege med børnene. En anden måde at hjælpe børnene videre på, er simpelthen at stoppe med besøgene, hvilket jeg nok ville foretrække, eftersom det virker til at det her slet ikke gavner, hverken forholdet mellem børn og pædagog eller forældre og pædagog. Og måske også pædagogerne imellem. Så må du, som andre også skriver, ses med dine tidligere kolleger i jeres fritid.

Og gad vide hvad oplysningen omkring at hun er Rudolf Steiner, har af relevans. Rudolf Steiner - pædagogikken har nogle rigtig fine elementer og måder at betragte børn på. Men uanset skal hun have plads til at finde sig til rette i den stilling, hun har overtaget fra dig - og det giver du hende ikke når du besøger arbejdspladsen så ofte og endda nærmest går ind og overtager/deltager som var du ansat.

Anonym skriver:

God aften alle sammen.  

 

Jeg sagde mit job, i en vuggestue, op d. 31/12 , grundet uoverensstemmelse med ledelsen.  

Jeg havde et nært forhold til børn, kollegaer og forældre - og har siden jeg stoppede besøgt dem 3-4 gange, på opfordring fra 2 af mine tidligere stuekollegaer.  

Hvis jeg selv skal sige det, har jeg været god til at skabe trygge bånd til vuggestuebørnene og haft et godt samarbejde med forældrene.  

 

Vuggestuen blev åbnet i 2016 og er delt i 2 gruppe(lille 0-2år & stor 2-3år). Jeg har været med fra starten, dvs. haft indkøringer af ALLE børn. Da vores første 12 børn, over en periode på 2mdr,skulle skifte stue, fik jeg lov at følge med. 5 af de 12 børn var ekstra knyttet til mig, og var ikke trygge på den nye stue, hvis ikke jeg var der.(det var både mine kollegaers og forældres opfattelse)  

 

I september 2017, bliver der ansat en pædagog med henblik på at overtage min stilling 1/1-18. Denne pædagog er ikke speciel populær, hverken blandt den store gruppes personale eller forældrene, da hun har svært ved at danne relationer til børnene.

 

Efter mit andet besøg i vuggestuen, får jeg at vide at den nye pædagog hader når jeg er der. Hun føler ikke hun kan udføre sit arbejde ordentligt, da især de 5 børn hellere vil spise med mig, at jeg hjælper dem i tøjet, skifter ble og sender dem ud på legepladsen. Jeg føler bare at jeg giver en hjælpende hånd, samtidig med jeg får en god snak med børn, forældre og kollegaer. Derudover giver det, i mine øjne, hende mulighed for at kunne være ekstra nærværende for de resterende 7 børn.  

Hun hilser ikke på mig når jeg kommer, hvis hun sidder i sandkassen og jeg går der over med nogle børn, rejser hun sig og går - generelt prøver hun bare at undgå mig. Jeg forventer ikke hun skal høre hvordan det går med mig, om jeg har fundet andet job osv. - men et ‘hej’ kunne da være på sin plads.  

Dog er det også lidt triggy, for jeg VED at forældrene ikke bryder sig om hende, og hendes måde at arbejde på. Hun er Rudolf Steiner pædagog, men ansat i et ‘normalt’ dagtilbud. Og HVER gang jeg er på besøg, siger alle forældre, ‘eeeeej, hvor er det dejligt at se dig. Vil du ikke nok komme tilbage. Vi savner dig på stuen, det er ikke det samme, osv.’  

Og det er jo heller ikke fedt for hende!  

 

Jeg vil gerne besøge mine kollegaer&børn igen, men er godt nok i tvivl, om jeg skaber for meget splid! Hvad ville I gøre? Holde Jer væk eller besøge dem igen?

 

Lang tekst, for et kort spørgsmål �� beklager!  

Hvordan ville du have det, hvis du startede på et nyt arbejde, og en gammel kollega kom(hvis plads du har overtaget) og "stjal" 5 børn? 

Det er da klart at hun synes det er irriterende, du arbejder der ikke, du er på besøg. Det fint at kom forbi en eller to gange, men 4 gange begynder at ligne at du faktisk gerne vil tilbage, og så bliver hun nervøs, fordi de andre jo bedre kan li dig

jeg ville ses med kollegaerne i fritiden og så glemme dit arbejde, og lad børn lære at knytte sig til andre.

Jeg siger tak for alle Jeres svar, det er en anderledes måde at se tingene på. Jeg kan godt se jeg skal bakke ud, og det vil jeg klart gøre. 

De uoverensstemmelser der var(jeg var ansat i et vikariat, har arbejdet der i 3 år)var at der ikke skulle ansættes en fast på min stue, derfor valgte jeg at ende min tid der.(fandt så senere ud af at der kort tid efter jeg stoppede blev der ansat en) 

jeg må dog lige sige at jeg véd, at forældrene ikke kan lide hende. Flere har skrevet klager over hende(og ændrede ting på stuen)også til mig efter jeg stoppede, fordi ledelsen/personale ikke gjorde noget. Det gjorde mig ærgerlig og irriteret, at det skulle gå igennem mig, så har været ude og holde møde med lederen om det.(deraf også én af mine besøg, samt 2 hvor jeg skulle hente udtalelse - så har altså ikke overrendt stedet frivilligt) 

jeg vil ikke sige forældrene siger, at de vil have mig tilbage, for at være høflige. Da jeg meldte ud at jeg stoppede, og hvorfor, blev der lavet en KÆMPE klagesag ud af det, fra forældrenes side og de holdte flere møder med lederen. Derudover begyndte samtlige forældre at græde på min sidste dag, samt de kom med fantastiske gaver - så noget må jeg da have gjort rigtigt;-) 

Jeg siger tak for alle Jeres svar, det er en anderledes måde at se tingene på. Jeg kan godt se jeg skal bakke ud, og det vil jeg klart gøre. 

De uoverensstemmelser der var(jeg var ansat i et vikariat, har arbejdet der i 3 år)var at der ikke skulle ansættes en fast på min stue, derfor valgte jeg at ende min tid der.(fandt så senere ud af at der kort tid efter jeg stoppede blev der ansat en) 

jeg må dog lige sige at jeg véd, at forældrene ikke kan lide hende. Flere har skrevet klager over hende(og ændrede ting på stuen)også til mig efter jeg stoppede, fordi ledelsen/personale ikke gjorde noget. Det gjorde mig ærgerlig og irriteret, at det skulle gå igennem mig, så har været ude og holde møde med lederen om det.(deraf også én af mine besøg, samt 2 hvor jeg skulle hente udtalelse - så har altså ikke overrendt stedet frivilligt) 

jeg vil ikke sige forældrene siger, at de vil have mig tilbage, for at være høflige. Da jeg meldte ud at jeg stoppede, og hvorfor, blev der lavet en KÆMPE klagesag ud af det, fra forældrenes side og de holdte flere møder med lederen. Derudover begyndte samtlige forældre at græde på min sidste dag, samt de kom med fantastiske gaver - så noget må jeg da have gjort rigtigt;-) 

 

 

Så brug den anerkendelse til at fortsætte den gode stil på din nye arbejdsplads i stedet for at dvæle ved det gamle. Det virker også lidt som om at du nyder, at være den savnede og åbenbart fuldstændig enestående pædagog. 

Man forstår jo godt at den nyansatte pædagog ikke klapper i hænderne over at se dig gentagende gange på hendes arbejdsplads. 

Anonym skriver:

Jeg siger tak for alle Jeres svar, det er en anderledes måde at se tingene på. Jeg kan godt se jeg skal bakke ud, og det vil jeg klart gøre. 

De uoverensstemmelser der var(jeg var ansat i et vikariat, har arbejdet der i 3 år)var at der ikke skulle ansættes en fast på min stue, derfor valgte jeg at ende min tid der.(fandt så senere ud af at der kort tid efter jeg stoppede blev der ansat en) 

jeg må dog lige sige at jeg véd, at forældrene ikke kan lide hende. Flere har skrevet klager over hende(og ændrede ting på stuen)også til mig efter jeg stoppede, fordi ledelsen/personale ikke gjorde noget. Det gjorde mig ærgerlig og irriteret, at det skulle gå igennem mig, så har været ude og holde møde med lederen om det.(deraf også én af mine besøg, samt 2 hvor jeg skulle hente udtalelse - så har altså ikke overrendt stedet frivilligt) 

jeg vil ikke sige forældrene siger, at de vil have mig tilbage, for at være høflige. Da jeg meldte ud at jeg stoppede, og hvorfor, blev der lavet en KÆMPE klagesag ud af det, fra forældrenes side og de holdte flere møder med lederen. Derudover begyndte samtlige forældre at græde på min sidste dag, samt de kom med fantastiske gaver - så noget må jeg da have gjort rigtigt;-) 

 

 

Jeg har selv oplevet at stoppe på en skole, hvor jeg havde været lærer i 11 år, da der for 3. år i træk skulle tvangsforflyttes personale. Forældrene klagede løs, og særligt pigerne i den 8. klasse, jeg var klasselærer for, troede, de skulle græde i hver eneste time, jeg havde dem - fra januar til juli! Kollegerne var rasende på ledelsen, nogle af eleverne ville demonstrere, og det var på ingen måde fedt for mig, selv om det var meget venligt ment. Jeg skulle jo, uanset hvad, videre, og jeg bad hurtigt både elever og forældre om at undlade flere klager, da realiteterne nu engang var, som de var. Jeg endte med at søge væk allerede fra marts, da jeg bare havde brug for at komme videre. 

Jeg savnede min gamle skole og eleverne helt vildt, og en enkelt gang, da jeg skulle hente noget på skolen, besøgte jeg “min” 8. klasse efter aftale med deres nye klasselærer. Herefter holdt jeg mig væk for at give ham en ærlig chance for at “komme til”. Han var meget anderledes, meget ældre, måske lidt gammeldags, end jeg - og helt ærligt: Jeg fik en meget ophøjet stjernestatus og blev en slags symbol på uretfærdighed i det øjeblik, min forflyttelse blev kendt. Dermed blev min “afløser” også pr. definition “forkert”, fordi han ikke var mig. Jeg ved, at jeg var dygtig og afholdt, men jeg kunne og kan altså ikke gå på vandet, og det var unfair over for den “nye” at puste til ilden ved at vise mig i klassen. 

Både elever og forældre kom videre - de blev efterhånden glade for deres nye klasselærer, præcis som det skal være, og de gange, jeg blev kontaktet af elever, der jamrede over ham, tog jeg hans parti ved at fortælle, at jeg var sikker på, han var knaldhamrende dygtig og smadderflink. Det ville have været meget upassende, hvis jeg havde blandet mig og henvendt mig til ledelsen - næsten lidt sølle, synes jeg.

Ingen af os er uundværlige, og det er svært at træde i andres sted, når de har været populære - derfor skal kontakten kappes, så alle får chancen for at omstille sig. Det, du har gjort, svarer jo til, at jeg var gået ind i 8.a og havde givet støtteundervisning til en håndfuld af mine “fans”, mens deres nye lærer underviste. Og egentlig forstår jeg slet ikke, at ledelsen har afholdt møde med dig - eller at du har videregivet klager fra forældre til dem. 

Jeg håber godt nok du er mere professionel i det virkelige liv end du fremstiller dig selv som her! 

Hvad er det da for noget pjat, at du blander dig i så interne affære, når du ikke længere er ansat? Hvorfor siger du ikke fra? Hvor må det være modbydeligt for den nyansatte at der bliver talt så meget - og grimt - bag hendes ryg, særligt med en, som slet ikke burde have noget at vide! 

Du skal se at komme videre. De er ikke længere dine kollegaer, det er ikke “dine” børn mere. Lad din tidligere arbejdsplads finde ud af det selv i stedet for at bidrage til et dårligt arbejdsmiljø. 

Det lyder voldsomt at så mange forældre har skrevet klager om hende, og at samtlige græd da du stoppede.

hvis det er korrekt, er det dybt forkert, de går igennem dig og man burde mene, at hvis ledelsen gav dem ret, ville de gøre noget ved det.

Jeg forstår ikke du reagerer på de sender klager til din private adresse. Eller får lov at holde møde om en nuværende pædagog, når du slet slet SLET ikke har noget som helst at gøre der. 

Jeg synes det er mærkeligt, de har din adresse og i er så personlige. Du er nødt til at adskille arbejdsliv og privatliv.

godt jeg ikke var pædagogen, der skulle overtage efter dig. Det må have været en umulig opgave, hvis du også in Real life pakker din falskhed ind i venlighed, og på forhånd har skabt en dårlig start blandt kolleger/ forældre og endda fortsat med den.

Du behøver ikke fremhæve dig selv sådan, jeg ved ikke om det er et udtryk for lavt selvværd, men det hjælper ikke for real, at få det bedre ved dig selv på andres bekostning.

det lyder som om du har brug for at få det bedre ved dig selv og lade fortid være fortid, eller det modsatte - dæmpe lidt på selvtilliden - men stadig lade fortiden ligge ...

men godt, du har indset du skal videre nu. Tænker bare du skal tage nogle ting til eftertanke, og lade andre være tilstede også og gøre tingene på deres måde, så det ikke sker igen på en fremtidig arbejdsplads 

Anonym skriver:

Jeg siger tak for alle Jeres svar, det er en anderledes måde at se tingene på. Jeg kan godt se jeg skal bakke ud, og det vil jeg klart gøre. 

De uoverensstemmelser der var(jeg var ansat i et vikariat, har arbejdet der i 3 år)var at der ikke skulle ansættes en fast på min stue, derfor valgte jeg at ende min tid der.(fandt så senere ud af at der kort tid efter jeg stoppede blev der ansat en) 

jeg må dog lige sige at jeg véd, at forældrene ikke kan lide hende. Flere har skrevet klager over hende(og ændrede ting på stuen)også til mig efter jeg stoppede, fordi ledelsen/personale ikke gjorde noget. Det gjorde mig ærgerlig og irriteret, at det skulle gå igennem mig, så har været ude og holde møde med lederen om det.(deraf også én af mine besøg, samt 2 hvor jeg skulle hente udtalelse - så har altså ikke overrendt stedet frivilligt) 

jeg vil ikke sige forældrene siger, at de vil have mig tilbage, for at være høflige. Da jeg meldte ud at jeg stoppede, og hvorfor, blev der lavet en KÆMPE klagesag ud af det, fra forældrenes side og de holdte flere møder med lederen. Derudover begyndte samtlige forældre at græde på min sidste dag, samt de kom med fantastiske gaver - så noget må jeg da have gjort rigtigt;-) 

 

 

Samtlige forældre græd?

Ej, det er godt nok sjældent jeg anklager nogen for at lyve, men helt ærligt. Alle forældre græd? Jesus Christ, hvis det rent faktisk var sandt (og det kan jeg simpelthen ikke tro på), så har jeg sgu ondt af børnene og den nye pædagog, for hold op en omgang dramaqueens så. Undskyld, det er et ret hårdt svar, men jeg kan næsten trække på smilebåndet ved tanken om du siger der seriøst skulle have stået så mange forældre og grædt i flok, skabt nærmeste anarki og det ene og det andet over din afsked. Det lyder, hånden på hjertet, lidt langt ude..

Bliv nu væk - hold op, hvor har jeg ondt af den nye pædagog.